Letlands premierminister går af, efter ukrainske dronestyrt afslører huller i NATOs forsvar

På 11 dage blev fem lande på NATO’s østflanke ramt af dronehændelser. Letlands regering faldt. Finland lukkede luftrummet. Litauens radarer overså helt en drone, der styrtede ned. Rumænien evakuerede civile tæt på eksploderende vragdele. Estland krævede, at Ukraine installerer nødafbrydere i sine droner. Der fandtes ingen fælles NATO-protokol for, hvad landene skulle gøre.

Kædereaktionen

Forløbet begyndte 7. maj, da to ukrainske langdistancedroner fløj ind i lettisk luftrum fra Rusland og styrtede ned nær Rezekne. De beskadigede tomme olietanke, og militæret erkendte, at sensorer havde registreret dronerne uden at gribe ind, fordi »alle sikkerhedskriterier ikke var opfyldt«. Tre dage senere blev forsvarsminister Andris Spruds fyret. 14. maj gik premierminister Evika Siliņa selv af.

15. maj indstillede Helsinki lufthavn driften i flere timer efter dronetrusler, mens kampfly blev sendt op over kysten ved Finske Bugt. 17. maj styrtede en formodet ukrainsk militærdrone ned i Utena-distriktet i Litauen. Det litauiske militær bekræftede bagefter, at radarerne slet ikke havde opdaget den.

Mens de baltiske lande behandlede hver indtrængen som en krise, har Rumænien mere stilfærdigt håndteret 14 russiske dronehændelser alene i 2026, heraf tre med sprængstof om bord. I april beskadigede et droneangreb i Galați bygninger og tvang 515 civile til at blive evakueret. Det udløste næsten ingen fælleseuropæisk opmærksomhed.

Fem lande, fem improviserede svar

NATO har ingen bindende fælles protokol for droner, der driver ind over alliancens grænser. Alliancens regler for magtanvendelse gælder ikke nationale væbnede styrker, når de opererer på eget territorium. Hver regering beslutter derfor selv, om den vil skyde ned, advare eller bede om konsultationer. Operation Eastern Sentry, der blev lanceret i september 2025, koordinerer sensornetværk og deler efterretninger, men den fastsætter ikke en fælles tærskel for, hvornår en drone skal nedskydes, eller hvornår en hændelse skal eskaleres.

Hullet har skabt fem samtidige nationale forsøg. Letland så dronerne og gjorde intet. Litauen så ingenting. Finland lukkede civilt luftrum. Rumænien har taget gentagne træffere, mens landet tester antidronesystemer under NATO-øvelsen Eastern Phoenix. Estlands forsvarsminister, Hanno Pevkur, valgte en anden linje og krævede offentligt, at Ukraine bygger automatiske nødafbrydere ind i sine droner, så de selvdestruerer, når de afviger fra kursen.

B9-topmødet, hvor de ni NATO-lande på østflanken fra Rumænien til Estland deltager, mødtes i Bukarest 13. maj. Landene vedtog en fælles erklæring, der anerkendte »det presserende behov for fortsat at styrke NATO’s luft- og missilforsvar, også mod UAS-trusler«. Ungarn meldte »konstruktiv afståelse« og ville ikke tilslutte sig den aftalte formulering. Erklæringen pegede på problemet, men den løste ikke den operative del.

Hvem betaler prisen

Ukraine fastholder, at russiske systemer til elektronisk krigsførelse bevidst leder ukrainske droner mod NATO-territorium. Det lettiske militær og estiske efterretningstjenester accepterer i store træk den forklaring. Men forklaringen fjerner ikke problemet. Dronerne kommer stadig. De politiske omkostninger lander hos de lande, de rammer.

Letlands krise viser mekanismen ret præcist. NATO-eksperten i strategisk kommunikation Jānis Sārts advarede om, at fyringen af forsvarsministeren efter en dronehændelse »sender et signal til Rusland om, at Letland let kan provokeres«. Litauens præsident, Gitanas Nausėda, så den lettiske regering falde og udsendte på forhånd skarpe advarsler om luftrumssuverænitet, fem dage før en drone styrtede ned på litauisk territorium.

Den svenske øvelse Aurora 26 på Gotland bekræftede den underliggende militære svaghed. Ukrainske droneoperatører, der optrådte som modstanderhold, overvældede gentagne gange de svenske styrker, og forsvarsminister Pål Jonson erkendte, at Sverige blev »totalt overkørt«. De ukrainske instruktører vurderede, at svensk droneteknologi var utilstrækkelig, blandt andet fordi den bygger på GPS-styrede systemer, som svigter i miljøer med elektronisk krigsførelse.

De baltiske og nordiske lande er nu i gang med antidronerindkøb for mere end 12 mia. euro. En del finansieres gennem EU’s SAFE-instrument, en ny nødkreditlinje, der giver medlemslandene mulighed for at låne til militære indkøb. Men hvert land køber sine egne systemer, efter sin egen tidsplan og uden garanti for, at systemerne kan tale sammen. 11 dages dronehændelser skabte fem nationale kriser. Ikke én af dem udløste et fælles svar.