Flere grænseforsøg, færre kameraer i Letland

Letlands hær oplyser, at bevæbnede, maskerede mænd på den belarusiske side af grænsen truede soldater den 5. oktober, mens de pressede migranter mod Letland (TVNET). Senere samme nat krydsede maskerede personer ind i Letland og fjernede overvågningskameraer. Myndighederne beskriver et stigende pres ved grænsen, men har ikke vist, hvem der stod bag ledsagerne, eller om de samme personer tog kameraerne.

Hvad skete der ved grænsen

Ifølge Letlands nationale væbnede styrker kørte tre maskerede, bevæbnede personer en gruppe på mindst 20 migranter mod grænsen og truede soldaterne, der bevogtede den (TVNET, LSM). Begge medier gengiver hærens egen redegørelse. Ledsagerne blev på belarusisk territorium.

De lettiske soldater forhindrede gruppen i at krydse grænsen. Hæren har ikke oplyst, hvilke våben mændene bar, hvad truslerne gik ud på, eller hvor migranterne blev ført hen bagefter.

Det sidste spørgsmål har også juridisk betydning. EU-Domstolen fastslog i en sag om Litauens særlige nødregler ved grænsen, at en irregulær grænsepassage ikke i sig selv kan fratage nogen en effektiv mulighed for at søge asyl (CJEU). De offentliggjorte oplysninger fortæller ikke, om nogen i gruppen bad om beskyttelse.

Den anden hændelse fandt sted nogle timer senere. Indenrigsminister Jānis Dombrava sagde, at maskerede personer trængte ind på lettisk territorium, beskadigede et elskab, tog kameraer og vendte tilbage til Belarus, før en patrulje nåede frem. Grænsevagtschefen Guntis Pujāts bekræftede, at to kameraer var blevet fjernet (Suspilne).

Myndighederne har ikke offentliggjort oplysninger om mistænkte, videooptagelser eller kriminaltekniske fund. Ingen myndighedsrepræsentant har offentligt kædet indtrængerne sammen med de bevæbnede ledsagere.

Myndighederne er uenige om, hvem ledsagerne var

Hæren kaldte episoden et eksempel på hybridt pres mod EU's og NATO's grænse. Begrebet dækker over, at en stat bruger migranter og chikane frem for åben magt for at belaste et naboland. EU's ledere brugte betegnelsen om Belarus i oktober 2021, da de kaldte Minsks brug af migrationspres et hybridangreb (European Council).

Pujāts gav en mindre entydig forklaring. Han foreslog, at de maskerede mænd kunne være organiserede kriminelle, der arbejdede med de belarusiske tjenesters accept eller hjælp, snarere end belarusiske betjente selv. Ifølge den forklaring kan Minsks rolle spænde fra at vende det blinde øje til aktiv støtte. De oplysninger, der hidtil er offentliggjort, afgør ikke, hvad der er tilfældet.

Kameraerne bliver ved med at forsvinde

Pujāts siger, at sabotage af kameraer og andet elektronisk grænseudstyr er blevet mere udbredt, mens skader på hegnet er faldet. De offentlige oplysninger indeholder ingen tal for udviklingen.

Grænseembedsmand Artūrs Zīle nævnte konkrete tegn på presset. Han sagde, at kameraer for nylig igen var blevet afmonteret eller stjålet, at presset var taget til over de seneste to uger, og at fire personer, der mistænkes for at stå bag, var blevet anholdt på fire uger (Apollo).

Tallene for grænsepassager viser omfanget. Siden januar havde grænsevagterne forhindret 11.925 forsøg på at krydse grænsen, næsten lige så mange som de 12.046, der blev registreret hele sidste år. Den 6. oktober forlængede regeringen Vilkatis, den særlige operation mod ulovlige grænsepassager, til 31. december (LSM). Ingen af de to medier oplyser, om forlængelsen giver grænsevagterne nye beføjelser.

Presset fordeler sig ujævnt langs EU's grænse til Belarus. Ved midten af september havde Letland registreret 10.807 forsøg på indrejse fra Belarus mod 1.477 i Litauen. Siden juli har Litauen haft 67 af sine egne betjente, herunder hundeførere, udstationeret for at hjælpe med at bevogte Letlands Silene-sektor nær Daugavpils (VSAT).

Udstationeringen er den tydeligste grænseoverskridende del af historien. Et EU-land stiller patruljer til rådighed for et andet ved Unionens fælles ydre grænse. Det tilfører flere folk på lettisk side, men besvarer ikke spørgsmålet om, hvem der organiserer presset fra Belarus.

De offentliggjorte oplysninger underbygger en mere afgrænset konklusion, end hærens betegnelse lægger op til. Lettiske myndigheder har dokumenteret gentagne skader på grænseovervågningen samtidig med et fornyet pres ved grænsen. Deres offentlige redegørelse identificerer endnu ikke, hvem der dirigerede de bevæbnede ledsagere, eller forbinder dem med kameratyveriet. Dombravas ministerium og Letlands sikkerhedstjenester må stadig svare på det og redegøre for, hvad der skete med de mennesker, soldaterne sendte tilbage.