Letlands veto truer 2,600 sanktioner

Den midlertidige forlængelse, der holder omkring 2.600 Rusland-relaterede sanktioner i kraft, udløber ved midnat 22. september. Et forslag, der skulle redde sanktionerne, brød sammen mandag aften, da Letland nægtede at godkende det. EU-landenes ambassadører forsøger nu at samles igen få timer før fristen (Kyiv Independent, BB.lv).

Som vi skrev i sidste uge, blokerede Frankrig og Slovakiet i begyndelsen af september den normale forlængelse på seks måneder. Det tvang EU til at vedtage en midlertidig forlængelse på syv dage, som løber til 22. september (Euronews, The Straits Times). Den skulle give tid til et kompromis. Kompromiset kom. Så nedlagde Letland veto.

Den foreslåede byttehandel

Aftalen ville have fjernet milliardærerne Mikhail Fridman og Alisher Usmanov fra sanktionslisten. Til gengæld skulle de øvrige sanktioner forlænges i 36 måneder i stedet for de normale seks (Kyiv Independent, Euronews). De fleste ambassadører i Coreper, det udvalg hvor medlemslandene forbereder Rådet for Den Europæiske Unions beslutninger, støttede teksten. Det irske EU-formandskab, som leder forhandlingerne mellem medlemslandene, sendte den derfor ud til godkendelse efter en skriftlig procedure (BB.lv).

Den lettiske premierministers kontor gjorde indsigelse (BB.lv). Én indsigelse var nok. Sanktioner hører under EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor alle regeringer skal være enige efter artikel 31 i TEU. Den samme enstemmighedsregel, som Frankrig og Slovakiet havde brugt til at presse på for at få de to mænd fjernet fra listen, gav nu Letland mulighed for at standse aftalen.

Sådan eskalerede vetoforhandlingerne

Dødvandet begyndte 4. september, da Slovakiet nægtede at godkende en længere forlængelsesperiode (TA3). Bratislavas offentlige begrundelse var, at landet ville fastholde en seksmåneders rytme for revurdering. Slovakiske medier skrev, at det egentlige krav var at få både Fridman og Usmanov fjernet fra listen (Pravda). 11. september sluttede Frankrig sig til og henviste til ikke-offentliggjorte hensyn til den nationale sikkerhed (Euronews).

Metoden kan nu bruges af andre: Et land kan gøre sin godkendelse af en liste med tusindvis af personer afhængig af behandlingen af et eller to navne. Enhver regering, der er villig til at holde fast på det rigtige tidspunkt, kan dermed ændre udfaldet.

Domstolene skelnede mellem de to mænd

Når de to fjernelser kobles sammen som én indrømmelse, overser det en juridisk forskel, som EU’s egen domstol har fastslået. I februar 2024 opretholdt Retten, EU’s underinstans for administrative tvister, sanktionen mod Usmanov. Retten accepterede, at han opererede i sektorer, der skaber betydelige indtægter for den russiske stat (CURIA, T-237/22).

Fridmans sag fik et andet udfald. I april 2024 annullerede den samme domstol sanktionen mod ham med den begrundelse, at formue og forretningsforbindelser alene ikke beviste den nødvendige støtte til russiske beslutningstagere (CURIA, T-301/22). Rådet satte ham på listen igen ved de efterfølgende forlængelser. De offentligt tilgængelige meddelelser om forlængelserne indeholder ikke nye oplysninger, der imødegår domstolens indvendinger (EEAS). Det fulde materiale fra Rådet kan dog indeholde oplysninger, som endnu ikke er offentliggjort.

Der er retslig opbakning til at fastholde sanktionen mod Usmanov. Det indebærer en retlig risiko at fastholde Fridman uden nye, offentligt tilgængelige beviser. Når de to behandles som ens sager, svækkes argumentet for begge udfald.

Hvad fristen betyder

Hvis den midlertidige forlængelse udløber uden en afløser, mister rejserestriktionerne, der bygger på den underliggende udenrigspolitiske beslutning, deres juridiske grundlag i EU. Fastfrysningen af aktiver bygger på et særskilt instrument, forordning 269/2014, som ikke udløber efter samme tidsplan. Forordningen gennemfører imidlertid den beslutning, der udløber, og vil derfor være sårbar over for juridiske udfordringer.

Den foreslåede treårige periode ville have udskudt næste mulighed for, at ét medlemsland kunne blokere hele listen. Den løsning har sin egen risiko: En længere forlængelse uden et bindende krav om løbende kontrol kan lade svagt begrundede sanktioner stå urørte i årevis. Ingen offentliggjort version af den diplomatiske pakke bekræftede, at der fandtes en sådan sikkerhedsforanstaltning (Decision 2014/145/CFSP).

Frankrig og Slovakiet brugte enstemmighed til at presse aftalen igennem. Letland brugte enstemmighed til at standse den. En forlængelse i sidste øjeblik kan stadig holde listen i kraft, men alle regeringer vil fortsat kunne genåbne den samme strid, når sanktionerne næste gang skal forlænges.