Letland overvejer €4.9m trods ammunitionsskandale

To tidligere chefer for Estlands indkøb af forsvarsmateriel leder nu et planlagt ammunitionsanlæg i Letland. Den lettiske statslige udviklingsbank vurderer, om projektet skal have offentlig støtte. Udadtil har de lettiske myndigheder forsøgt at skabe ro, men de har ikke fremlagt den kontrol, som vurderingen bygger på.

Magnus-Valdemar Saar var generaldirektør for Estlands center for forsvarsinvesteringer, RKIK, som køber militært materiel. Katri Raudsepp var hans stedfortræder. Under deres ledelse udbetalte myndigheden næsten 60 mio. euro i forskud til en uprøvet leverandør af artillerigranater, som aldrig nåede frem til Ukraine (Riigikontroll). Begge havde forladt RKIK i midten af 2025. I marts 2026 sad de begge i ledelsen af Wolfram Europa, som vil opføre et anlæg til sprængstoffer og sprænghoveder nær Jēkabpils i det østlige Letland (LSM, TVNET).

Hvad den estiske sag viser

Fra august 2024 udbetalte RKIK forskud til det italiensk registrerede selskab Datasel for ammunition til Ukraine. Estlands rigsrevision fandt senere problemer med 71,6 mio. euro ud af i alt 72,1 mio. euro i udestående forskud til leverandører (Riigikontroll, Euractiv). Datasel havde ingen erfaring med at fremstille granater af stor kaliber.

RKIK kan ikke dokumentere, hvorfor valget faldt på Datasel. Sagsakterne viser hverken, hvem der undersøgte selskabets økonomi og produktionskapacitet, eller hvem der godkendte leverandøren (ERR). Ukraine modtog ikke én eneste brugbar granat. Det første forskud på 15 mio. euro kom fra Den Europæiske Fredsfacilitet, EU’s fond uden for det almindelige budget til militær støtte, og Estland risikerer nu at skulle betale pengene tilbage (ERR). Den 10. september meddelte de estiske myndigheder, at Den Europæiske Anklagemyndighed overtager efterforskningen. Ingen er sigtet.

Den lettiske kontrol, offentligheden ikke har set

Wolfram stiller investeringer på op til 200 mio. euro og omkring 200 arbejdspladser i udsigt (Dienas Bizness). Tre lettiske institutioner skal hver især åbne en dør, før løftet kan udløse offentlige forpligtelser. Ingen af dem har fremlagt grundlaget for sin vurdering.

Latvijas valsts meži, den statslige skovforvalter, råder over byggeretten på det planlagte areal. Det er ikke afklaret, om selskabet formelt har fået retten, eller om ansøgningen stadig behandles. ALTUM, Letlands statslige udviklingsbank, vurderer ifølge LSM en offentlig støtte på cirka 4,9 mio. euro. Pengene er ikke bevilget. Letlands forsvarsministerium har oplyst til lettisk tv, at det drøftede den estiske sag med Wolfram, efter at skandalen blev offentlig, og fortsat ser positivt på projektet. Det er uklart, om ministeriets vurdering er et formelt krav for ALTUMs afgørelse eller blot politisk opbakning uden juridisk betydning.

Ingen af de tre institutioner har oplyst, om de har kontaktet de estiske myndigheder, gennemgået Saar og Raudsepps historik eller undersøgt, hvem der ejer Wolfram, og hvor kapitalen skal komme fra. Hverken et notat om kontrollen eller en undersøgelse af pengenes oprindelse er offentliggjort.

Det lettiske datterselskab blev registreret i januar 2026 med en selskabskapital på 2.800 euro (Dienas Bizness). Wolfram har ikke navngivet en bank, entreprenør, teknologileverandør eller investor, der vil finansiere eller gennemføre programmet. Forsvarsministeriet er hverken investor eller garanteret aftager (Resilience Media).

Før pengene bliver udbetalt

Saar anfører, at den estiske strid handler om hans tidligere offentlige embede og derfor ikke bør påvirke projektet i Letland. Ansættelsen af de to tidligere chefer beviser ikke, at Wolfram vil gentage Datasels fejl, og der er ingen dokumenteret forbindelse mellem de to selskabers forsyningskæder eller økonomi. Netop derfor er en dokumenteret kontrol nødvendig: Kun den kan skelne mellem et holdbart projekt og en gentagelse af det estiske forløb.

Letland kan stadig kræve dokumentationen, før støtten bliver godkendt. ALTUM kan knytte udbetalingerne til milepæle, garantier og krav om tilbagebetaling, hvis betingelserne ikke bliver opfyldt. Skovforvalteren kan kræve fuld åbenhed om ejerskabet, før byggeretten gives endeligt. Muligheden for kontrol er stadig til stede. Når jord, støtte og politisk opbakning først er stillet til rådighed, bliver tilskyndelsen til at stille de vanskelige spørgsmål markant mindre.

Europa bruger store beløb på at genopbygge sin kapacitet til at fremstille ammunition, og behovet er reelt. Den estiske sag viser konsekvensen, når hastværk fortrænger grundlæggende kontrol med offentlige indkøb. Letlands forsvarsministerium, ALTUM og Latvijas valsts meži skylder hver især offentligheden et dokumenteret svar på et enkelt spørgsmål: Hvad undersøgte I, og hvornår gjorde I det?