Lecornus budget afhænger af socialistisk afholdenhed

Premierminister Sébastien Lecornu har ikke flertal i Nationalforsamlingen, Frankrigs underhus. Hans budget for næste år kan derfor kun overleve, hvis tilstrækkeligt mange modstandere undlader at stemme for at vælte regeringen. Socialistpartiet har sat en pris: Budgettet skal lægge en større byrde på velhavende skatteydere. Arbejdsgiverne presser i modsat retning, og debatten i Nationalforsamlingen begynder 13. oktober (AEF).

Regeringens plan

Regeringen vil have underskuddet ned fra de ventede 5,4 % af BNP i år til 5,0 % i 2027 (den franske regering). Selv da vil Frankrig ligge langt over EU's grænse på 3 % (EUR-Lex).

Den 1. oktober fremlagde ministrene nye besparelser og skatter for 43 mia. euro. Regeringen kalder det en samlet indsats på 54 mia. euro, når de 11 mia. euro fra tidligere tiltag, der nu får virkning, regnes med (den franske regering, To Brief).

Regeringens tal for indsatsen måles op imod, hvad næste år ville koste, hvis intet blev ændret. De faktiske udgifter falder langt fra med tilsvarende beløb. Opgørelsen viser, hvor mange penge der ikke bliver brugt sammenlignet med denne fremskrivning.

Kritik fra hver sin side

Patrick Martin, formand for arbejdsgiverorganisationen Medef, anslår virksomhedernes regning til næsten 20 mia. euro og siger, at budgettet vil forværre Frankrigs økonomiske situation (Franceinfo). Medef har ikke offentliggjort, hvordan organisationen er nået frem til beløbet. Det er derfor arbejdsgivernes eget skøn, ikke et tal fra lovforslaget.

Nogle af budgettets enkelte poster kan efterprøves. Virksomheder får nedslag i arbejdsgiverafgifterne. Hvis udbetalinger af overskudsdeling tælles med, når nedslagene beregnes, vil det koste virksomhederne omkring 3,7 mia. euro, ifølge BFMTV.

Socialisterne ser det modsatte problem: at store virksomheder betaler mindre. En ekstraskat på store virksomheders overskud står ved magt og ventes at indbringe omkring 5 mia. euro i 2027, men regeringen beskriver selv skatten som omtrent en tredjedel mindre end i tidligere år (Budgetministeriet). En skat kan stadig indbringe milliarder, selv om provenuet er lavere end før. Uden Medefs beregninger kan man ikke vide, hvordan organisationen har indregnet skattelettelsen.

Den 2. oktober skrev de socialistiske ledere i begge parlamentets kamre og partileder Johanna Rolland til Lecornu med krav om ændringer »uden forsinkelse« (Le Monde). I brevet hævder de, at pensionister skal betale, før højtlønnede gør det, at ydelser til fattige fastfryses, mens arvede formuer får skattelettelser, og at hovedparten af besparelserne rammer mellem- og lavindkomster (Libération).

Socialisterne vil have en lettre rectificative – regeringens formelle ændring af sit eget lovforslag – på plads, inden debatten begynder. De fremhæver også, at de var med til at sikre budgettet for 2026. Uden ændringer advarer de om, at Lecornu kun kan få budgettet vedtaget med mindst passiv støtte fra det højreradikale National Rally. Det kalder de en politisk og moralsk fejltagelse før præsidentvalget (Libération).

Derfor er socialisternes stemmeafståelse deres våben

Socialisterne kan bidrage til at vælte regeringen ved at stemme for et mistillidsforslag eller lade den overleve ved at undlade at stemme. Et mistillidsforslag kræver 289 stemmer, et absolut flertal blandt Nationalforsamlingens 577 medlemmer. Undladte stemmer tæller ikke med (den franske forfatning). Socialisterne behøver ikke stemme for budgettet. De skal blot undlade at stemme for et mistillidsforslag sammen med National Rally og resten af venstrefløjen. Det endelige regnestykke afhænger stadig af alle de øvrige grupper.

Lecornu har lovet ikke at bruge forfatningens artikel 49.3, som gør det muligt at vedtage et lovforslag uden afstemning, medmindre et mistillidsforslag vedtages. Før budgettet blev fremlagt, skrev Le Figaro dog, at den stadig var en mulighed i baghånden.

Bruxelles kan ikke afgøre denne strid. Frankrig har siden 26. juli 2024 været omfattet af EU's underskudsprocedure, som skal få lande med for store offentlige underskud til at rette op på økonomien. Fristen er sat til 2029 (EU-Rådet). EU-Kommissionen vurderer den samlede udgiftskurs, ikke om pensionister eller virksomheder skal bære byrden. Det valg træffes i Paris.

Investorerne følger også med. Den 2. oktober nåede forskellen mellem franske og tyske tiårige lånerenter op på omkring 1,5 procentpoint (Agefi). Samme uge blev statsobligationer solgt i stort omfang fra USA til Europa (Corriere della Sera). Derfor kan man ikke isolere budgettets egen virkning på renteforskellen.

Socialisterne har gjort spørgsmålet om, hvem der betaler, til betingelsen for at holde sig tilbage fra et mistillidsforslag. Lecornu kan flytte byrden uden at opgive målet om et underskud på 5,0 % (den franske regering), men hver indrømmelse kræver tilsvarende besparelser eller skatter andre steder. Ellers bliver underskuddet større. Inden debatten begynder, skylder han socialisterne et svar på, om han vil skrive budgettet om. Om svaret holder ham ved magten, afhænger også af de medlemmer af Nationalforsamlingen, han endnu ikke har skullet overbevise.