Lovlige firmaer skjuler EU’s farligste bander

Europols seneste trusselskortlægning viser, at 85 % af EU’s farligste kriminelle netværk bruger lovlige virksomhedsstrukturer (Europol, European Sting). Det handler ikke kun om postkasseselskaber i skattely. Det er registrerede firmaer, rigtige havne, fakturaer med momsnumre og varestrømme midt i det indre marked.

Myndigheden tæller 731 højrisikonetværk med mere end 400.000 medlemmer fra 118 nationaliteter (Europol, Euronews). Tallet er faldet fra 821 i 2024-vurderingen, men faldet siger mindre, end det ligner. Målrettede operationer fjernede 76 % af de tidligere netværk, hvorefter 533 nye kom til (Europol, La Razón). Organiseret kriminalitet i Europa er altså ikke ved at forsvinde. Den udskifter sig selv.

Lovlige kanaler, kriminel last

Eksemplerne ligger spredt over hele kontinentet. I Antwerpen beslaglagde toldmyndighederne flere ton hash, skjult i en container, der var deklareret som calciumsulfat (Transport Online). I Holland er direktører for en lovlig omladningsterminal kommet for retten, anklaget for at have stillet havnefaciliteter til rådighed for narkosmugling (NPO Radio 1). I Slovakiet har anklagere rejst sager mod ti selskaber, hvor virksomheder registreret gennem stråmænd angiveligt flyttede næsten 20 mio. euro (Denník N).

Mønstret er det samme: De kriminelle netværk bygger ikke en parallel økonomi. De bruger den lovlige. Italiens finansielle efterretningsenhed registrerede omkring 162.000 indberetninger om mistænkelige transaktioner i 2025, og indberetningerne lå bag mere end halvdelen af de beslaglæggelser, som landets antimafiadirektorat foreslog (Banca d'Italia). Det er i de lovlige pengestrømme, den kriminelle infrastruktur bliver synlig. Tysklands finansministerium kalder kriminelle aktiver og virksomhedsstrukturer for mafianetværkenes livsnerve (BMF).

Bruxelles kan koordinere. Bruxelles kan ikke anholde

EU-Kommissionen fremlagde 24. juni en reformpakke, der skal styrke Europol, EU’s politisamarbejde, og Eurojust, myndigheden for retligt samarbejde. Pakken omfatter blandt andet et fælles dataområde for politiet, Europol-kontorer i medlemslandene og et forslag om at fordoble budgettet til 3 mia. euro i perioden 2028-2034 (DG HOME, ECO).

Forslaget rammer hurtigt en grundlæggende juridisk grænse. Efter EU-traktaterne kan Europol støtte nationale politimyndigheder, men Europol kan ikke selv anholde nogen eller føre straffesager (artikel 88 TEUF). EU’s nye hvidvaskmyndighed, AMLA, får base i Frankfurt, men begynder først direkte tilsyn i 2028 og skal i første omgang kun føre tilsyn med en begrænset gruppe finansielle virksomheder med høj grænseoverskridende risiko (AMLA). Selskabsregistre, havnemyndigheder, lokale anklagere og toldkontorer forbliver nationale.

Et enkelt kriminelt netværk kan bruge et cypriotisk frontselskab, en belgisk havn, en slovakisk bankkonto og italienske fakturaer. En efterforskning kræver dermed samarbejde på tværs af fire jurisdiktioner, hver med egne anklagere, regler for adgang til data og arbejdstempo. Bruxelles kan forbedre datadeling og budgetter. EU kan ikke erstatte national håndhævelse. Den reelle magt ligger fortsat hos nationale politifolk, anklagere og toldmyndigheder, og de skal stadig have hinandens tilladelse, når de vil handle på tværs af grænser.

Større datamagt til Europol indebærer også en risiko. Kommissionens forslag er den tredje ændring af Europols mandat på seks år og vil udvide myndighedens adgang til at indsamle data. Kampagnegruppen Protect Not Surveil mener, at det vil svække tilsynet fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (Protect Not Surveil). Hurtigere politideling af data og stærke retssikkerhedsgarantier trækker ikke nødvendigvis samme vej, når lovgrundlaget udvides så hurtigt.

Hullet, der betyder noget

Kommissionens pakke er et lovforslag, ikke gældende ret. Den skal først forhandles mellem Europa-Parlamentet og Rådet, hvor medlemslandenes regeringer sidder, og den slags tager typisk år. Tallet på 85 % viser, hvor omfattende infiltrationen er, men der findes endnu ingen offentlig opgørelse, der viser, hvilke sektorer, lande eller selskabstyper der bliver misbrugt mest.

Europas indre marked er bygget til handel med få gnidninger, let adgang til at oprette virksomheder og friere finansielle strømme over grænserne. Kriminelle netværk behandler den åbenhed som driftsinfrastruktur. Varer, penge og data bevæger sig frit. Politi, anklagere og dommere standser ved nationale grænser. Netværkene har lært at arbejde på tværs af grænser som virksomheder. Efterforskerne arbejder stadig som 27 lande.