Drone afslører Europas myndighedshul

En lufthavnsmedarbejder fandt 5. august en drone med sprængstof i det sikrede fragtområde i Leipzig/Halle-lufthavnen, tæt på ukrainske Antonov-fragtfly. Tyske bomberyddere fjernede detonatoren, og flytrafikken blev indstillet. Sagen viser ikke, at Europa står helt uden droneforsvar. Den viser noget mere præcist: Europa har stadig ikke afklaret, hvem der må stoppe en drone i de minutter, før den når en landingsbane (AP, MDR).

Hvad Tyskland ved, og hvad det ikke ved

Den tyske forbundsanklager for statssikkerhedssager, Generalbundesanwalt, har overtaget sagen fra myndighederne i Sachsen (GBA). Det betyder, at efterforskningen nu behandles som en mulig trussel mod den nationale sikkerhed. Det betyder ikke, at Tyskland offentligt har identificeret, hvem der byggede eller sendte dronen.

Tyske embedsmænd har talt om et muligt udenlandsk eller hybridt trusselsbillede uden at pege på en gerningsmand (DW). Amerikanske efterretningsoplysninger går længere og kobler Rusland til dronen (WSJ, CNN). Men statslig styring kræver beviser for operatører, kommunikation og kommandoveje. Dem har ingen tysk anklagemyndighed fremlagt.

Dronen skal ifølge oplysninger have været fjernstyret via mobilnettet, hvilket efterlader simkort og digitale spor til efterforskerne. Indenrigsminister Alexander Dobrindt kaldte sagen et "nyt trusselsbillede" (Al Jazeera). Tyske public service-medier har siden afdækket, at Leipzig/Halle ikke havde stationære systemer til at opdage droner, men var afhængig af en mobil enhed fra forbundspolitiet, som kun rykker ud efter anmodning (Tagesschau).

Hvem tøver, og hvorfor

Teknikken er kun halvdelen af problemet. Det sværere hul ligger i myndighedsansvaret. I en civil lufthavn kan operatøren lukke flytrafikken. Politiet kan efterforske en forbrydelse og i snævre tilfælde bruge magt. Militæret kan gribe ind mod et fjendtligt luftfartøj, men under en anden juridisk tærskel og med en anden kommandokæde. At få de aktører til at handle sammen på få minutter, før en sprængladning kan gå af, kræver en klar overdragelse. Den findes endnu ikke i fast form i de fleste europæiske lufthavne (EASA, Brussels Times).

Finland og Rumænien viser hver sin del af problemet. Det finske forsvar lukkede luftrummet over den østlige del af Finske Bugt få minutter efter en mistanke om en drone 4. august og ophævede restriktionerne igen, da intet fløj ind (Yle). Det gik hurtigt, men Finland ryddede et tomt havområde nær Rusland. Det er noget andet end at beskytte et døgnåbent fragtknudepunkt med ansatte, fly og gods på jorden. Rumænien sender F-16-fly på vingerne, når militær radar opfanger mål nær grænsen ved Donau, men nedskydning er fortsat sidste udvej og afhænger af målklassifikation og risikoen for nedfald (Digi24). Begge lande kan opdage noget. Ingen af dem har offentliggjort en model, der bringer en radarkontakt frem til en beslutning om indgriben i en civil lufthavn på under fem minutter.

Tjekkiet har taget det mest konkrete skridt. Prags lufthavn gennemgår nu den tyske sag sammen med sikkerhedsmyndighederne, og indenrigs- og transportministerierne har sendt et lovforslag i høring mellem ministerierne. Forslaget vil give uddannede medarbejdere ved kritisk infrastruktur ret til at gribe ind mod ulovlige droner, før statslige enheder når frem (Radiožurnál, Ekonomický deník).

Logistikkorridoren, der står på spil

Polen har gjort Leipzig-sagen til en advarsel om Rzeszów-Jasionka-lufthavnen, den civile lufthavn hvor op mod 95 % af den militære støtte til Ukraine ifølge et skøn fra det polske forsvarsministerium, citeret af Rzeczpospolita, er passeret igennem. Litauens efterretningstjeneste har særskilt advaret NATO-allierede om, at Rusland kan forsøge angreb på baltisk energi- og transportinfrastruktur med ukrainskbyggede eller rekonstruerede droner for at sløre ansvaret (BNS, Verslo žinios).

Det svage punkt ligger i selve måden, Europa flytter gods og militær støtte på. De samme landingsbaner, fragtfolk og adgangsveje, som holder den civile logistik i gang, udgør i praksis rygraden i NATO’s østlige forsyningskæde. En billig drone kan lukke en landingsbane og tvinge det spørgsmål frem, som mange regeringer helst vil behandle i udvalg: Hvem bestemmer i øjeblikket selv, om det er lufthavnen, politiet, de nationale sikkerhedsmyndigheder eller en allieret militær kommando?

Den tyske forbundsregering siger, at den er ved at opbygge en særlig droneforsvarsenhed i forbundspolitiet og et fælles center for delstater og forbundsmyndigheder. Det er dog stadig uklart, om centret skal lede konkrete indsatser eller blot koordinere politik (Bundesregierung). Dobrindts indenrigsministerium skylder derfor en tidsplan for kapaciteten, ikke endnu en trusselsvurdering. Det samme gør enhver EU-regering, hvis støtte til Ukraine afhænger af den lufthavnsinfrastruktur, som Leipzig viste kan rammes.