Litauen søger friere forsvarsregler trods underskud

EU’s forsvarsundtagelse giver medlemslandene mulighed for at bruge mere, end de almindelige udgiftsregler tillader. Litauen vil have ordningen forlænget efter 2028 og loftet på 1,5 % af BNP hævet, siger finansminister Taurimas Valys. BNP er værdien af alt det, økonomien producerer på et år. Valys siger, at han har bedt EU-kommissærer om ændringerne, men han har ikke nævnt et nyt loft eller en slutdato (BNS via TV3). Udkastet til hans eget budget forklarer ønsket: Det lægger op til et underskud (forskellen mellem statens udgifter og indtægter, som dækkes med lån) på 3,8 % af BNP i 2027 og 4,6 % i 2028, over EU’s grænse på 3 % (Finansministeriet).

Når grænsen overskrides, kan Bruxelles indlede en formel underskudsprocedure og presse regeringen til at nedbringe låntagningen.

Et budget trukket i to retninger

Regeringen godkendte budgetudkastet 16. oktober. Det afsætter 4,8 mia. euro til forsvar i 2027, svarende til 5 % af det forventede BNP. Beløbet er lidt højere end i år, men udgør en mindre del af økonomien end de 5,38 % i 2026 (LRT, Finansministeriet). Forsvarets andel af økonomien bliver altså mindre, mens underskuddet alligevel vokser.

Forsvaret er kun ét af de områder, der kræver flere penge. Det samme budgetudkast hæver lønninger i den offentlige sektor, pensioner og familieydelser. Omkring 1,8 mia. euro ekstra går til social sikring (Finansministeriet). Den 6. oktober advarede Litauens uafhængige budgettilsyn om, at det råderum til forsvarsudgifter, som EU allerede havde givet landet, reelt var brugt op (Lrytas).

Hvad EU-reglen ændrer, og hvad den ikke ændrer

EU-landene har hver især en aftalt grænse for, hvor hurtigt de offentlige udgifter må vokse fra år til år. Den nationale undtagelsesklausul for forsvarsudgifter giver et land mulighed for at overskride grænsen, men kun for at betale for ekstra forsvar (Rådets henstilling). Klausulen ændrer reglerne for, hvor meget landet må bruge, men tilfører ingen EU-midler.

Litauen fik klausulen godkendt 8. juli 2025. Frem til 2028 må landet overskride udgiftsgrænsen med det mindste af to beløb: stigningen i forsvarsudgifterne siden 2021 eller 1,5 % af BNP (Rådets henstilling). Indtil videre har 18 lande taget klausulen i brug, og ingen har fået et højere loft (Rådet).

Klausulen ændrer alene EU’s vurdering af Litauens udgiftsvækst. Den ændrer ikke på underskuddet: Kampvogne og kaserner tæller stadig med, og lånene til dem øger statsgælden. Et underskud over grænsen bliver derfor ved med at ligge over den, uanset loftet.

EU-Kommissionen har beregnet, hvad den nuværende lempelse koster, hvis Litauen udnytter hele råderummet. Sammenlignet med den plan, landet ville have fulgt uden klausulen, bliver underskuddet i 2028 1,3 procentpoint af BNP højere, og gælden bliver 2,7 procentpoint højere (EU-Kommissionen). Beregningen gælder det loft, Litauen allerede har, ikke det højere loft, Valys ønsker.

Hvem ender med regningen

En del af næste års forsvarsbudget skal gøre Litauen klar til at huse en tysk brigade og samtidig opbygge landets egen hærdivision (LRT). Litauen kan med en vis ret hævde, at udenlandske tropper på landets territorium bidrager til hele alliancens sikkerhed. EU-klausulen fordeler ikke regningen mellem landene. Den giver Litauen større råderum under udgiftsreglen, mens lånet fortsat står på Litauens regnskab.

Den Internationale Valutafond (IMF) forventer, at Litauens forsvarsudgifter og udgifter knyttet til en aldrende befolkning, blandt andet pensioner og sundhedsvæsen, fortsætter. Fonden vurderer, at de vil kræve større indtægter eller besparelser andre steder (IMF).

Ingen dokumenter viser, at andre regeringer støtter et højere loft, og EU-Kommissionen har ikke fremlagt et forslag om at hæve det. Kommissionen afgiver sin formelle vurdering af budgetudkastet i november (EU-Kommissionen).

Budgettet er stadig kun et udkast, og Valys har ikke sagt, hvilket loft eller hvilken slutdato han ønsker. Kommissionens egne tal gør dog én ting klar: Et højere loft eller en længere ordning ville give Litauen mere tid under EU’s udgiftsregel, men ikke betale for en permanent større hær. Regningen falder på litauerne, enten som mere gæld nu eller gennem beslutninger om skatter og udgifter i de kommende budgetter.