Macron og Merz vil udelukke firmaer fra EU-markedet

Emmanuel Macron og Friedrich Merz har bedt EU-Kommissionen om en beføjelse til at reagere på udenlandsk praksis, der forvrider konkurrencen i Europa. Det kan helt op til at betyde, at et lands virksomheder udelukkes fra det indre marked (Reuters, fransk-tysk positionspapir). Forslaget afklarer ikke de to afgørende spørgsmål: Hvad skal udløse et indgreb, og hvad kan Bruxelles konkret blokere? Intet land nævnes, men medierne beskriver redskabet som et svar på Kina (Euronews).

Forslaget kommer kort før, at EU’s handelskommissær Maroš Šefčovič fører samtaler med Beijing 8.-9. oktober (Politico).

Større rækkevidde, velkendt afstemning

De to ledere har sendt et underskrevet brev og et ikke-bindende positionspapir til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Centralt står et redskab til at reagere, når et andet land i stor skala forvrider EU-markedet. Et enkelt eksempel: En udenlandsk regering betaler sine fabrikker for at producere mere, end hjemmemarkedet kan aftage. Så kan fabrikkerne sælge i Europa til priser, som en europæisk konkurrent ikke kan matche uden at sælge med tab. Den europæiske fabrik mister ordrer.

Ifølge det fransk-tyske positionspapir skal Kommissionen beslutte, hvordan EU reagerer. Beslutningen gælder, medmindre mindst 15 regeringer, der repræsenterer 65 % af EU’s befolkning, stemmer den ned. Modstanderne skal altså samle en stor gruppe lande. Det er langt sværere end for nogle få hovedstæder stille at holde et forslag væk fra dagsordenen.

Afstemningsreglen er velkendt. Den gælder allerede i sager om handelsbeskyttelse, hvor EU undersøger import, der sælges under kostpris eller støttes af udenlandske subsidier. Det nye er rækkevidden: Redskabet kan omfatte en hel sektor i stedet for ét produkt og i sidste ende føre til udelukkelse fra markedet frem for en ekstra told.

Den langsommere vej i dag

Elbilssagen fra 2024 viser, hvordan det nuværende system fungerer. Efter en undersøgelse af kinesiske subsidier indførte Bruxelles i oktober 2024 virksomhedsspecifikke udligningstoldsatser på 7,8-35,3 % for batteridrevne biler fremstillet i Kina (EU-Kommissionen). Udligningstold er en ekstra told, der skal opveje et tilskud. Hele sagen handlede kun om ét produkt.

Macron og Merz mener, at processen går for langsomt, når ét land dominerer en hel produktionskæde (Reuters). De vil have Kommissionen til selv at indlede sager, undersøge hele sektorer og handle hurtigere.

Hvem betaler, hvis Bruxelles bruger redskabet?

Når Bruxelles udelukker en billig leverandør, hjælper det de europæiske virksomheder, der konkurrerer med den. Til gengæld stiger omkostningerne for de europæiske fabrikker og husholdninger, der købte fra leverandøren. Dertil kommer risikoen for gengældelse. Den anerkender forfatterne selv ved at foreslå en kortlægning af, hvad kinesiske modforanstaltninger vil koste hvert medlemsland (positionspapir).

Tysk erhvervsliv er delt. I en undersøgelse fra et handelskammer ønskede 60 % af virksomhederne færre afhængigheder af Kina, men kun 36 % støttede begrænset markedsadgang (DIHK). De fleste virksomheder vil mindske deres afhængighed af Kina, men langt færre ønsker, at Bruxelles lukker døren for at nå dertil. Brancheforbundet BDI foretrækker også, at EU bruger de eksisterende redskaber målrettet (BDI).

Nogle regeringer arbejder aktivt på at tiltrække kinesisk kapital. Planlagte spanske batterifabrikker med kinesisk deltagelse lægger op til investeringer på næsten 15 mia. euro (Expansión). Beløbet er ikke et tab. Det viser, hvor store planlagte investeringer en handelskonflikt kan bringe i fare, og hvorfor Madrid har andre økonomiske interesser end Paris.

Intet af dette er blevet til lov endnu. Efter artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kræver en handelsforordning et forslag fra Kommissionen og derefter godkendelse fra både Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer (EUR-Lex). Kommissionen har kaldt papirerne et »værdifuldt bidrag«, og EU’s ledere skal drøfte dem på topmødet 15.-16. oktober (Euronews).

De underskrevne dokumenter fastsætter ingen bevismæssig tærskel for, hvornår en forvridning er »systematisk«. De angiver heller ikke, hvad Bruxelles konkret kan blokere (positionspapir). Paris og Berlin har foreslået en potentielt vidtgående beføjelse, men overladt det til Kommissionen at fastlægge, hvad der udløser den, og hvor langt den rækker. De to valg afgør, om virksomheder, der bruger kinesiske komponenter, og regeringer, der håber på kinesiske fabrikker, kan acceptere ordningen.