Magyar afslutter Ungarns 10-årige Ukraine-blokade

I EU's udvidelsespolitik kan én hovedstad holde et helt land fast i venteværelset. På tre uger afviklede Péter Magyar, Ungarns nye premierminister, den blokade, som Viktor Orbán havde opretholdt i et årti. Den 3. juni annoncerede Magyar en bred aftale med Kyiv om nye rettigheder til det ungarske mindretal i det vestlige Ukraine. Få timer senere banede EU-ambassadørerne vej for Ukraines første formelle optagelsesforhandlinger, foreløbigt sat til 15. juni i Luxembourg.

Tempoet overraskede Bruxelles. Magyar tiltrådte i midten af maj, efter at Orbáns Fidesz-parti brød sammen ved valget i april. Allerede i sin første måned ændrede han Ungarns linje i en af EU’s mest følsomme udvidelsessager.

Aftalen omfatter omkring 100.000 etniske ungarere i Transkarpatien. Den genindfører undervisning på mindretalssprog, giver mulighed for ungarsksprogede universitetseksamener og indfører tosprogede stemmesedler ved lokalvalg (Telex, Euronews). Ukraine har forpligtet sig til at skrive garantierne ind i sin handlingsplan for EU-optagelse. Dermed får Bruxelles en rolle i at kontrollere, om rettighederne faktisk bliver gennemført.

Samme dag frigav Budapest 6,6 mia. euro i indefrosne EU-refusioner til våbenstøtte. Pengene skal kompensere EU-lande for våben sendt til Ukraine og havde været blokeret af Orbán siden 2024.

Klynge 1 åbner. Spørg Montenegro, hvordan det ender

Det, ambassadørerne godkendte, er starten på forhandlinger om klynge 1, den såkaldte grundpakke om retsstat, korruptionsbekæmpelse og demokratiske institutioner. Alle EU-kandidater skal åbne denne klynge først og lukke den sidst. Montenegro åbnede den i 2012 og har stadig ikke lukket den, fjorten år senere. Det er i afstanden mellem åbning og lukning, at optagelsesprocesser bliver gamle.

EU’s udvidelseskommissær, Marta Kos, vil have alle seks forhandlingsklynger åbnet inden juli (Euronews). Men tidsplanen skjuler en proceduremæssig fælde. At åbne en klynge indleder samtalen. At lukke den kræver, at Ukraine opfylder alle delmål, og at samtlige EU-regeringer stemmer for (Brussels Signal).

Magyar gjorde regnestykket klart. Hvis Ukraine lukker alle 33 forhandlingskapitler "inden for 10 eller 15 år", vil Ungarn holde en bindende folkeafstemning om det endelige medlemskab. Han har altså åbnet vejen frem, men bevaret retten til at blokere målet.

Landbrugsstøtten og kampen om rækkefølgen

Ingen hovedstad siger åbent nej til at starte forhandlingerne. De tunge aktører er i stedet begyndt at bygge modstand ind i processen. Presset samler sig især to steder.

Det første er landbrugspengene. Ukraine har 41 mio. hektar landbrugsjord og ville efter de nuværende CAP-regler, EU’s fælles landbrugspolitik, kunne opsuge over 20 % af EU’s årlige landbrugsbudget. Franske beregninger peger på, at Frankrigs egen tildeling kan falde med 18 %, hvis Ukraine bliver fuldt medlem. Frankrig, som er EU’s største modtager af landbrugsstøtte, forholdt sig påfaldende tavst efter gennembruddet.

I Italien advarede forsvarskredse om en øjeblikkelig landbrugskrise. Grækenland har meldt ud, at landet ikke vil acceptere nedskæringer i CAP i den næste budgetperiode, og forsøger at samle syv medlemslande bag den nuværende støtte.

Det andet stridspunkt er køstyring. Polen støtter Ukraines kandidatur i princippet, men kræver streng proceduremæssig rækkefølge og afviser baltiske forslag om at fremskynde alle klynger på én gang. Grækenland arbejder samtidig for, at landene på Vestbalkan ikke bliver overhalet i processen. Selv Slovakiet, Ungarns tidligere blokeringspartner, nedlagde ikke veto, men spurgte spidst, hvorfor Serbien møder hårdere krav end Ukraine.

Tilbuddet, ingen har svaret på

Under den diplomatiske koreografi ligger et ubesvaret spørgsmål om pris. Ukraines vicepremierminister har tilbudt at udskyde modtagelsen af landbrugsstøtte i flere år efter et medlemskab. Det er et direkte forsøg på at afmontere budgetslaget, før det begynder. Ingen EU-regering har formelt svaret.

Magyar brød en politisk fastlåsning på tre uger. De institutionelle og finansielle forhandlinger, han har åbnet, vil vare i årevis, sandsynligvis mere end et årti. Uret for Ukraines optagelse går nu, men de sværeste beslutninger ligger urørte: hvordan budgettet skal fordeles, om landbrugsstøtten skal bygges om, og hvornår den sidste enstemmige afstemning skal kaldes. Ukraine har lagt en konkret indrømmelse på bordet. De 27 hovedstæder mangler stadig at svare.