Magyar jagter €10 milliarder fra EU

Ungarns nye premierminister, Péter Magyar, fremlagde i denne uge en skattepakke, der både ændrer landets skattemyndighed og sætter gang i en gennemgang af, hvordan store multinationale selskaber betaler selskabsskat (24.hu). Over for de ungarske vælgere handler pakken om retfærdighed. I Bruxelles handler den om noget mere håndfast: Omkring 10 mia. euro fra EU’s genopretningsfond er stadig låst bag reformkrav, som skal være opfyldt inden udgangen af august 2026 (Council, European Express). Skattepakken er derfor mindre et skattespørgsmål end en prøve på, om Ungarn kan levere dokumenterbare reformer.

Godkendt betyder ikke udbetalt

Den 10. juli godkendte EU’s Økofinråd, hvor medlemslandenes finansministre sidder, Ungarns reviderede genopretningsplan under RRF. Det er EU’s fond efter pandemien, hvor penge først udbetales, når et land har opfyldt aftalte reformmål. Godkendelsen er politisk vigtig, men den er ikke en check. Rådet understregede, at udbetalingerne fortsat er "resultatbaserede": Budapest skal vise opfyldelse milepæl for milepæl, ikke bare sende gode hensigter til Bruxelles (Council).

De krav, EU-Kommissionen faktisk har skrevet ind, handler om værn mod korruption, gennemsigtighed i offentlige udbud, domstolenes uafhængighed og inddragelse af berørte parter (European Commission). En reform af NAV, Ungarns skattemyndighed, står ikke som et selvstændigt krav. Hvis ledelsen åbnes for offentlig konkurrence, kan det hjælpe Magyar med at vise, at skattemyndigheden kan bekæmpe svindel uden at udvælge politiske mål. Men det kan ikke erstatte de krav, Bruxelles faktisk kan håndhæve.

Forsinkelsen har allerede en pris. Centre for European Reform vurderede, at Ungarn i begyndelsen af 2025 fortsat havde omkring 19 mia. euro suspenderet på tværs af EU-ordninger, mens 1 mia. euro allerede var tabt permanent (CER). Polen viser, hvad et troværdigt politisk skifte kan åbne: Efter Donald Tusks regering tiltrådte i slutningen af 2023, fik Warszawa adgang til genopretningsmidlerne igen inden for få måneder. Alligevel kæmper Polen stadig med at ændre tekniske indikatorer, før egne frister for refusion lukker (CER). Et politisk kursskifte åbner døren. Selve passagen kræver stadig papirarbejde, lovændringer og tid.

Hvad gennemgangen betyder for tyske fabrikker

Den del af Magyars pakke, der rækker ud over Ungarn, er gennemgangen af selskabsskatten. Selskabsskat er den skat, virksomheder betaler af deres overskud. Politisk er det ikke kun den officielle sats, der betyder noget. Ungarn har en lav formel sats, men det afgørende er den effektive beskatning: hvor meget virksomheder reelt betaler efter fradrag, tilskud og interne afregningspriser mellem koncernens selskaber. Ungarn har bygget sin investeringsmodel på billigere arbejdskraft og gunstige skattevilkår, og tyske bilproducenter har taget imod tilbuddet. Mercedes har udvidet fabrikken i Kecskemét til selskabets største europæiske produktionssted. BMW har investeret omkring 2 mia. euro i en ny elbilfabrik i Debrecen (Handelsblatt, Tagesschau).

Hvis Ungarn strammer håndhævelsen, rammer det selskaberne gennem en enkel mekanisme: Højere effektiv skat reducerer afkastet efter skat på fabrikker, der blev bygget under de gamle vilkår. Virksomheder kan udskyde planlagte udvidelser eller kræve nye garantier for investeringer. Der er ingen dokumentation for, at bestemte selskaber har betalt for lidt, og der foreligger ingen revisionsdata på virksomhedsniveau. Men produktionsomfanget er stort nok til, at selv en moderat ændring i håndhævelsen kan ændre regnestykket. Hvis gennemgangen samtidig virker selektiv eller politisk styret, kan EU-Kommissionen se den som et styringsproblem snarere end en reform. Det vil svække netop den troværdighed, Magyar har brug for, hvis pengene skal frigives (European Commission).

Tre publikum, én frist

Magyars skattepakke taler til mindst tre rum på én gang. Ungarske vælgere hører, at store udenlandske selskaber skal betale deres del, mens fem mindre nationale skatter afskaffes. Nettobetalere som Nederlandene og Østrig hører en troværdighedstest: Bygger Budapest institutioner, som Bruxelles kan kontrollere, eller pakkes indtægtsinitiativer ind som reform? EU-Kommissionen ser samtidig skattepakken som én del af en større sag, der også omfatter en kapitalindsprøjtning på 2 mia. euro i Ungarns statslige udviklingsbank MFB. Den er godkendt med regler, der skal forhindre statsstøtte i at favorisere én bank eller én sektor urimeligt (European Commission, Brussels Times).

De største tabere ved forsinkelsen er de ungarske borgere, som har brug for den infrastruktur, de boliger og den finansiering til små virksomheder, som genopretningsplanen skulle betale for. De har hverken udformet EU’s betingelsessystem eller skabt de styringsproblemer, der udløste det. Men de betaler prisen, når pengene ikke kommer.

Magyar kan vinde den hjemlige politiske kamp med en skatteannoncering. Han får først pengene, hvis EU-Kommissionen kan kontrollere reformen. Seks uger er kort tid til at gøre det ene til det andet.