Magyar indgår symbolaftale om €10.4bn

Péter Magyar mødes 29. maj med Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i Bruxelles for at underskrive en "politisk aftale" om at frigive Ungarns EU-midler. Aftalen har ingen juridisk kraft og udløser ingen penge. Samtidig afviser Magyar allerede centrale krav fra Bruxelles, mens fristen 31. august ligger fast.

Afstanden mellem ceremoni og efterlevelse

Kommissionens embedsmænd beskriver aftalen som "primært et symbolsk skridt". Den egentlige gevinst er 10,4 mia. euro fra EU's genopretningsfond, investeringsprogrammet efter pandemien. For at få pengene skal Ungarn opfylde 27 "supermilepæle" om domstolenes uafhængighed, korruptionsbekæmpelse og offentlige udbud. Kravene blev stillet i 2022. Viktor Orbáns regering opfyldte dem aldrig.

Bag de 27 milepæle ligger mere end 368 konkrete reformmål (Reuters). Indtil nu har Budapest kun fået 919,6 mio. euro i forskud.

Magyar har gjort sine røde linjer klare. I et brev fra 13. maj skrev han, at hans regering "bestemt ikke kan påtage sig" at udfase særskatter på udenlandske banker og energiselskaber. Afgifterne rammer især østrigske virksomheder. Supermarkedskæden Spar betaler omkring 75 mio. euro om året. Han modsætter sig også en pensionsreform med henvisning til, at Ungarns budgetunderskud på 6,8 % af BNP gør strukturelle ændringer umulige inden fristen.

Kommissionens svar er at sænke ambitionsniveauet. Embedsmænd har rådet Budapest til at fokusere på 6,5 mia. euro i tilskud og opgive lånedelen på 3,9 mia. euro. Efter 31. august bortfalder ubrugte tilsagn permanent. Ifølge Kommissionens egne retningslinjer for afslutningen af genopretningsfonden ligger den frist "fast".

En verserende retssag og et diskret smuthul

Europa-Parlamentet har sagsøgt Kommissionen ved EU-Domstolen i sag C-225/24, fordi Kommissionen i december 2023 frigav 10,2 mia. euro til Ungarn. Parlamentet mener, at de domstolsreformer, som lå til grund for frigivelsen, ikke var tilstrækkelige (Verfassungsblog). Generaladvokat Tamara Ćapeta, der rådgiver dommerne før afgørelsen, gav i februar Parlamentet medhold. Hun anbefalede EU-Domstolen at annullere Kommissionens beslutning (European Papers). En dom kan komme før august og vil i så fald stramme de juridiske rammer for at frigive penge på politisk velvilje frem for dokumenteret reform.

Parlamentets budgetudvalg har ikke sagt noget om den aftale, der nu underskrives. Den institution, som sagsøger Kommissionen for den seneste frigivelse, er tavs om den næste.

Samtidig undersøger Kommissionen, om genopretningsmidler kan kanaliseres gennem Ungarns statsejede Exim Bank. Embedsmænd erkender, at den model "vil reducere" Kommissionens eget tilsyn med udgifterne betydeligt. Den myndighed, der skal sikre, at EU-penge bruges korrekt, overvejer altså en kanal, som gør kontrollen svagere. Presset for at flytte penge inden august vejer tungere end den institutionelle logik, der i første omgang frøs dem fast.

NATO: venligere tone, tyndere forpligtelser

Magyar mødes på samme rejse med NATOs generalsekretær, Mark Rutte. Skiftet fra Orbán-tidens blokeringer er reelt. Udenrigsminister Anita Orbán har lovet, at Ungarn vil holde op med at bruge sit veto som våben.

Det operative billede er mindre opløftende. Ungarns forsvarsudgifter faldt fra 2,21 % til 2,07 % af BNP fra 2024 til 2025, altså modsat alliancens generelle retning. På B9-topmødet, hvor NATOs østlige flankelande mødes, nægtede Ungarn 13. maj at underskrive en erklæring, der udpegede Rusland som den primære langsigtede trussel. Budapest valgte "konstruktiv afståelse": Man blokerede ikke teksten, men ville heller ikke lægge navn til ordene (B9 Joint Statement). Ungarn fastholder, at landet ikke vil sende våben til Ukraine, og at det ikke vil deltage i EU's fælles forsvarslån på 90 mia. euro.

Ruttes dagsorden for NATO-topmødet i Ankara i juli handler om at omsætte løfter til militære kapaciteter. Et Ungarn med venligere retorik, men faldende forsvarsudgifter, tester hvor længe alliancen vil behandle tone som bidrag.

Hvad 31. august faktisk afgør

Magyar har ændret Ungarns diplomatiske fremtoning hurtigere, end mange ventede. Efterlevelsen af EU-kravene og tempoet i reformerne er ikke fulgt med. Fristen 31. august vil vise, om EU's betingelsesmaskine kan kende forskel på et nyt ansigt og en ny politik.