Magyar bytter Ukraine-veto for 16,4 mia. euro

Péter Magyar ankom til Berlin 2. juni med en brik, ingen anden europæisk leder råder over lige nu: Ungarns veto mod Ukraines EU-medlemskab. Det havde han arvet fra Viktor Orbán, og nu bruger han det. Den tyske kansler Friedrich Merz modtog Ungarns nye premierminister med militære æresbevisninger og kaldte ham "et stort håbstegn for vores tid" (ZDF). Magyar omsætter Orbáns blokering til diplomatisk kapital. Bruxelles betaler adgangsbilletten.

Forløbet, der ikke var en aftale

Magyar afviser, at der var tale om en handel. "Der var absolut ingen forbindelse mellem frigivelsen af midlerne og åbningen af det første kapitel i Ukraine-forhandlingerne," sagde han til Euronews 29. maj. Tidslinjen siger noget andet. 18. maj meddelte Ungarns udenrigsminister, at der ville begynde samtaler på ekspertniveau med Kyiv om rettighederne for det ungarske mindretal i Zakarpattia (444.hu). 29. maj frigav EU-Kommissionen 16,4 mia. euro i ungarske midler, som var blevet tilbageholdt under Orbán på grund af brud på retsstatsprincipperne. 2. juni bekræftede diplomatiske kilder, at Ungarn ikke ville blokere Ukraines første forhandlingsklynge, det skridt Orbán havde bremset i mere end to år (Eurointegration).

Byttet giver Magyar pengene, Kyiv en åbning og Bruxelles et bevis på, at udvidelsespolitikken stadig kan bevæge sig. Magyars betingelse er juridisk bindende garantier for ungarsksproget undervisning i Transkarpatien. Den giver ham samtidig et indenrigspolitisk værn mod Fidesz’ anklager om, at han i al hemmelighed har givet efter på migration og antikorruptionsreformer. En ECFR-måling viste, at 73 % af ungarerne forventer, at han får de frosne EU-midler hjem (Népszava). Det løfte leverer han først på.

Fico uden makker

Den mest udsatte efter Magyars kursændring sidder i Bratislava. Slovakiets premierminister Robert Fico og Orbán fungerede som et blokerende makkerpar i EU, hvor de koordinerede vetotrusler om Ukraine-sanktioner, energipolitik og tiltrædelsesforhandlinger. Det samarbejde faldt bort, da Orbán tabte valget i april. Slovakiske analytikere beskriver Ficos regering som bundet af "fejlslagne antagelser" om, at Bruxelles konspirerer mod den, mens det egentlige problem er selvvalgt isolation (Aktuality.sk).

Fico har stadig sit veto. EU-optagelse kræver enstemmighed, altså ja fra alle 27 medlemslande, ved hvert formelt trin. Men et soloveto har en pris, Orbán aldrig stod alene med. Slovakiets egen udenrigsminister har erkendt, at Budapest, ikke Bratislava, var den reelle blokering af tiltrædelsesforhandlingerne (STVR). Fico har ikke formelt truet med at bruge vetoet alene, men han kobler bredere samarbejde om Ukraine til genoptagelsen af russisk olie gennem Druzhba-rørledningen.

Magyar tegner også det regionale kort om omkring Fico. Han har inviteret Rumænien, Kroatien, Slovenien og Østrig ind i et udvidet Visegrád-format, den centraleuropæiske gruppe, der traditionelt består af Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Topmødet er sat til 23. juni (Digi24). Bliver det til noget, står Fico med en regional klub, der er bygget rundt om ham snarere end sammen med ham.

Junitesten

Den mellemstatslige konference i Luxembourg 15.-16. juni bliver testen af Magyars linje. Først skal EU-ambassadørerne enes om en fælles position i COREPER, det udvalg hvor medlemslandene forhandler, før ministrene stemmer. Derefter skal Rådet for Almindelige Anliggender formelt vedtage den (Carnegie Endowment). Målet er at åbne klynge 1, som dækker retsstat, domstolsreform og grundlæggende rettigheder, for både Ukraine og Moldova.

2. juni var Budapests position stadig formelt åben. Magyar sagde til journalister, at han var "meget optimistisk" om at afslutte forhandlingerne om mindretalsrettigheder "i denne uge", og han signalerede, at han var klar til at mødes med Zelenskyj (n-tv, Euronews). Men den samme ECFR-måling viste, at 54 % af ungarerne stadig er imod at åbne tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine. Magyar kan have fjernet blokeringen i EU. Hans egne vælgere er ikke fulgt med endnu.