Malta borer ny elkabel til Sicilien

På Malta er en boremaskine i gang med at skære sig gennem kystklippen, så et højspændingskabel kan føres under jorden og videre ud i havet (Lovin Malta). Kablet skal løbe under vandet til Sicilien og give Malta sin anden forbindelse til Europas elnet med yderligere 225 MW importkapacitet (Interconnect Malta). For et øsamfund, der allerede henter en stor del af sin importerede strøm gennem ét kabel fra Sicilien, er det først og fremmest forsyningssikkerhed: en ekstra ledning, så ét kabelbrud ikke gør landet sårbart.

Hvorfor to kabler ændrer regnestykket

Malta importerer i dag strøm fra Sicilien gennem én eksisterende forbindelse. Når den falder ud eller lukkes for vedligehold, må Malta læne sig op ad egne gasfyrede kraftværker. Med et andet kabel kan øen stadig trække strøm fra Italiens større elsystem, selv hvis den første forbindelse er ude af drift (Terna).

Det hjælper også på sol- og vindkraft. Små elnet har svært ved at håndtere store udsving i vedvarende produktion: meget sol midt på dagen, for lidt ved skumring. Med kun én forbindelse til et større system har netoperatøren begrænset plads til at sende overskudsstrøm ud eller hente ekstra strøm ind. En større forbindelse til det kontinentale elnet giver Malta mere fleksibilitet, fordi italienske og europæiske operatører kan være med til at balancere udsving, som Malta ikke kan håndtere alene (Europa-Kommissionen).

Kabler erstatter dog ikke lokale reserver. Spaniens erfaringer fra Balearerne og De Kanariske Øer viser hvorfor: Selv efter nye forbindelser pegede spanske planlæggere på behovet for flere hundrede megawatt ekstra kapacitet, som kan startes, når import eller vedvarende energi ikke slår til (El Periódico de la Energía). Kabler mindsker isolation. De ophæver den ikke.

Hvorfor det ikke nødvendigvis sænker elregningen

Alle store infrastrukturprojekter kommer med løftet om billigere strøm. Her er belægget svagt.

Den pris, husholdninger betaler, er en blanding af engrospriser, nettariffer, afgifter, gebyrer og offentlige subsidier (Eurostat). Et mere robust elnet kan derfor sagtens efterlade detailprisen uændret, hvis anlægsudgifterne hentes hjem gennem tariffer, hvis importeret strøm ikke bliver billigere end lokal gasproduktion, eller hvis regeringen styrer priserne politisk.

Cyperns energiminister har sagt forskellen åbent. Han støtter Great Sea Interconnector, der skal forbinde Cypern med Grækenland, af hensyn til forsyningssikkerheden, men advarer mod at behandle lavere priser som en garanti (Powergame). Projektets anslåede pris er næsten fordoblet siden planlægningsfasen, og cypriotiske kritikere spørger, om udgiften kan forsvares, selv om de anerkender den strategiske logik (Kathimerini Cyprus). Malta får samme diskussion.

Hvem vinder, og hvem betaler

Gevinster og omkostninger lander ikke samme sted. Maltesiske husholdninger og virksomheder vinder, hvis forsyningen bliver mere stabil, og strømafbrydelser bliver sjældnere. Skatteyderne står med anlægsregningen, som fortsat er svær at fastslå offentligt, selv om beløb omkring 300 mio. euro har været nævnt (Interconnect Malta, Europa-Kommissionen). Operatører af lokale gaskraftværker mister driftstimer, når importen stiger, men de bevarer værdi som nødreserve.

Projektet passer ind i EU’s bredere energipolitik. Flere medlemslande ventes ikke at nå EU’s mål om 15 % elforbindelser til andre lande, målt som den andel af et lands produktionskapacitet, der kan sendes over grænser. Kommissionen har derfor presset på for, at perifere elsystemer bygger fysiske forbindelser til kontinentets net (Europa-Kommissionen). Boringen på Malta er en forsikring. Den gør landets strømforsyning vanskeligere at slå ud, men den kan ikke love billigere strøm.