347-165: EU-Parlamentet vil fryse Slovakiets midler

Da Ungarn kom under EU-pres for demokratisk tilbageskridt, kunne Viktor Orbán regne med Polen og Slovakiet til at dæmpe konsekvenserne. Robert Fico har ikke samme dækning. Europa-Parlamentet stemte 347 mod 165 for at kræve, at EU-Kommissionen indefryser Slovakiets EU-midler med henvisning til en systematisk nedbygning af landets antikorruptionsinstitutioner (European Parliament, n-tv). Afstemningen er den skarpeste retsstatskonfrontation med en siddende EU-regering, siden Ungarns midler blev frosset i 2022.

Hvad Fico rev ned

Beslutningen opregner konkrete skader på Slovakiets institutioner. Regeringen har afskaffet landets særlige anklagemyndighed og nationale kriminalagentur, de to organer der efterforskede korruption på højt niveau. Ændringer i straffeloven har sænket straffene for korruption, og antallet af korruptionssager er faldet markant. Regeringen vil også erstatte den uafhængige whistleblower-myndighed med et organ, hvis chef udpeges af parlamentsformanden (European Parliament, Aktuality.sk).

Parlamentet opfordrede Kommissionen til at aktivere retsstatsmekanismen, en forordning fra 2020, som giver EU mulighed for at indefryse midler, når retsstatsproblemer truer EU-budgettet. Det bad også Kommissionen indlede traktatbrudssager, altså formelle retsskridt mod et medlemsland for brud på EU-retten. Daniel Freund, den tyske grønne parlamentariker der stod i spidsen for beslutningen, kaldte indefrysning af midler for "et mere effektivt våben" end artikel 7, EU’s politiske nødprocedure, som kræver enstemmighed og aldrig er blevet brugt fuldt ud. Hans CDU-kollega Niclas Herbst støttede linjen, hvilket skabte en usædvanlig grøn-konservativ front (EUobserver).

Ingen allierede tilbage

Det nye i sagen er Ficos isolation. Ungarns nye premierminister, Péter Magyar, som besejrede Orbán i april, stemte for beslutningen. Hans parti Tisza gjorde enhver genoplivning af Visegrád-gruppen, det centraleuropæiske samarbejde mellem Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet, afhængig af at Fico imødekommer krav om det ungarske mindretals rettigheder i Slovakiet (Telex). Ungarn, som tidligere var Slovakiets nærmeste allierede i forsøget på at bremse EU’s håndhævelse, bakker nu aktivt op om pres på Bratislava. Magyars valgsejr fjernede den sidste regering i regionen, der var villig til at skærme Fico.

Polens Donald Tusk har støttet EU’s retsstatshåndhævelse, siden han tiltrådte i 2023. Tjekkiske medlemmer af Europa-Parlamentet fra regeringspartierne stemte for beslutningen. Kun oppositionen ANO under Andrej Babiš stillede sig på Ficos side (ČT24). V4, som tidligere fungerede som skjold for regeringer med demokratiske tilbageskridt, er nu blevet et presmiddel mod et af sine egne medlemmer.

Kommissionens næste skridt

Beslutningen er ikke bindende. Kun Kommissionen kan udløse retsstatsmekanismen, og Rådet, hvor medlemslandenes ministre stemmer, skal godkende en indefrysning med kvalificeret flertal. Det betyder, at intet enkelt land kan redde Fico med et veto. De politiske betingelser for at bruge mekanismen er stærkere end under Ungarn-sagen: De regeringer, der mest sandsynligt ville modsætte sig håndhævelse, er skiftet ud, og presset fra Parlamentet er nu eksplicit.

Kommissionen har allerede taget de første skridt. Den indledte traktatbrudssager om forfatningsændringer i november 2025 og om ændringer i whistleblower-beskyttelsen i januar 2026 (n-tv). Den har endnu ikke forpligtet sig til fuld aktivering af mekanismen. En talsperson sagde, at Bruxelles "ikke vil tøve med at bruge alle instrumenter", en formulering der holder handlefriheden åben uden at love handling (Brussels Watch).

Ungarn-præcedensen gør sagen mere følsom. Kommissionen indefrøs en stor del af Ungarns EU-midler under samme mekanisme, men frigav senere en del af pengene uden verificerede reformer. Hvis mekanismen nu bruges mod Slovakiet, bliver det en test af, om værktøjet anvendes konsekvent.

Slovakiets økonomiske eksponering er betydelig. Landet er stærkt afhængigt af EU’s samhørighedsmidler, som skal mindske forskelle mellem rige og fattigere regioner, og af genopretningsmidlerne efter pandemien. EU’s antisvindelkontor OLAF havde allerede i maj 2025 skåret 1,225 mio. euro i Slovakiets tildeling på grund af uregelmæssigheder. En fuld indefrysning under retsstatsmekanismen ville ramme langt hårdere. Præsident Peter Pellegrini, Ficos koalitionspartner, kaldte afstemningen en "international skam", men forudsagde, at midlerne ikke faktisk ville blive frosset (Aktuality.sk).

Parlamentets afstemning giver Kommissionen politisk dækning til at handle. Om den bruger den, afhænger af hvor alvorligt den tager sine egne redskaber. Fico står, modsat Orbán da V4-solidariteten var stærkest, uden nogen til at forhandle på sine vegne.