Meridiam bakker Cypern-kabel op

Cypern er det eneste EU-land, hvis elnet ikke er forbundet med det europæiske (Europa-Kommissionen). Et undersøisk kabel fra Kreta vil bryde den isolation. Den 5. august underskrev den franske infrastrukturfond Meridiam en aftale om at blive majoritetsaktionær i Great Sea Interconnector (GSI), selskabet bag kablet (Baird Maritime, Proto Thema). Projektet har nu fået en tung finansiel medejer. Det har stadig ikke et endeligt anlægsbudget, som investorerne har forpligtet sig til.

Hvad Meridiam købte — og hvad der stadig mangler

Meridiam får en ejerandel på over 50 %. ADMIE, Grækenlands uafhængige elnetoperatør, har kontrolleret projektet, siden selskabet overtog det fra en tidligere udviklingsstruktur i oktober 2023. ADMIE bliver minoritetspartner og skal fortsat lede det tekniske udviklingsarbejde og drive kablet, hvis det bliver bygget (Iefimerida). En særskilt aftale med den franske kabelproducent Nexans dækker havbundsundersøgelser, altså det forarbejde ingeniørerne skal bruge for at fastlægge kabelruten og havbundens beskaffenhed (Newsit).

Rækkefølgen er afgørende. Havbundsundersøgelserne kommer før den endelige investeringsbeslutning, på engelsk FID, hvor ejerne faktisk binder kapital til hele byggeriet. Meridiams indtog bringer projektet frem til undersøgelsesfasen. Det bringer det ikke forbi den endelige investeringsbeslutning.

De finansielle vilkår er ikke offentliggjort. Baird Maritime skriver, at der ikke er lagt detaljer frem om aftalen (Baird Maritime). Et græsk medie har nævnt en investering fra Meridiam på 250 mio. euro, men tallet er ikke offentligt bekræftet af Meridiam (in.gr). Den præcise ejerandel, bestyrelsessammensætningen og den forpligtede egenkapital er derfor stadig ukendt.

Noget kapital er allerede i omløb. Som To Brief tidligere har beskrevet, var der ved udgangen af 2024 betalt 251,4 mio. euro til Nexans, og 160 kilometer kabel var produceret, selv om den fulde ordre om at gå videre med en kontrakt på omkring 1,43 mia. euro plus moms endnu ikke var udstedt. Nexans havde samtidig forhandlet om en midlertidig ordre, der skulle dække forsinkelsesperioden (Capital.gr).

Hvem betaler for kablet

Strækningen fra Kreta til Cypern har ifølge de foreliggende oplysninger et budget på omkring 1,9 mia. euro (Kathimerini, Europa-Kommissionen). Et EU-tilskud på cirka 657 mio. euro dækker omtrent en tredjedel gennem unionens program for grænseoverskridende energiinfrastruktur (EUR-Lex). Resten, omkring 1,24 mia. euro, skal komme fra tre kilder: investorernes egenkapital, banklån og tillæg på elregningen.

Regningen rammer især Cypern. Den aftalte fordelingsnøgle lægger 63 % af kabelomkostningerne på Cypern og 37 % på Grækenland, og de cypriotiske regulatorer har allerede godkendt 125 mio. euro i tariffer under anlægsfasen (Kathimerini). Presset bag udgiften er reelt: Cypern risikerer et elunderskud på omkring 750 MW efter 2029, når ældre kraftværker i Dhekelia og Vasiliko tages ud af drift, og planlægningen har hidtil forudsat, at kablet er i drift i 2030 (Cyprus Mail).

En netforbindelse giver dog ikke automatisk lavere elregninger. Investeringer i elnet betales typisk tilbage gennem nettariffer, som nationale regulatorer lægger på forbrugernes regninger. Irland viste mønstret i 2026, da en regulatorisk beslutning lagde omkring 41 euro om året på husholdningernes elregninger for at finansiere netopgraderinger (The Irish Times). Cypern skal finansiere et langt større anlæg målt i forhold til sit lille elmarked, og derfor bliver belastningen pr. husstand formentlig højere.

Den Europæiske Revisionsret har påpeget, at EU’s grænseoverskridende elnetprojekter ofte bliver forsinket, selv når begrundelsen for at bygge dem er solid (Den Europæiske Revisionsret). GSI passer ind i det mønster. Ejerne har vist, at projektet igen bevæger sig fremad. De har endnu ikke fremlagt de dokumenter, der viser, at det kan finansieres.