Meridiam ejer, kablet venter

Intet måleskib er vendt tilbage til havbunden mellem Kreta og Cypern. Tre uger efter at en fransk infrastrukturfond overtog flertallet i kabelprojektet, der skal bryde Cyperns elektriske isolation, ligger havet stadig tomt. Great Sea Interconnector (GSI) har fået en ny hovedaktionær. Projektet har stadig ikke bestået de to prøver, der afgør sagen: hvem der betaler, og hvem der kan få arbejdet til søs i gang igen.

Hvad Meridiam købte

Den 5. august meddelte Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, at Meridiam, en Paris-baseret infrastrukturinvestor, tager en ejerandel på 66 % i projektselskabet bag GSI. Grækenlands transmissionsoperatør ADMIE, som driver landets højspændingsnet, beholder 34 % og fortsætter som teknisk ansvarlig (Greek PM, Capital, Politis).

Det er en ændring i styringen af projektet, ikke et byggegennembrud. Købsprisen, bestyrelsens sammensætning og ansvaret for eventuelle budgetoverskridelser fremgår ikke af det offentlige materiale (Dnews). To franske selskaber sidder nu inde i projektet: Meridiam som ejer og sponsor, Nexans som kabelleverandør. Det giver Paris kommerciel vægt på ruten, men ejerskab af et projektselskab er ikke det samme som en finansieringsgaranti.

Budgettet ligger omkring 1,9 mia. euro. EU-støtte fra Connecting Europe Facility, EU’s medfinansieringsordning for grænseoverskridende energiforbindelser, dækker cirka 657 mio. euro (Enerdata, Balkan Green Energy News). Resten, mere end 1 mia. euro, afhænger af investorer, långivere og forbrugere, som over tid skal betale via eltarifferne. En omtalt finansieringsanmodning til Den Europæiske Investeringsbank på omkring 1 mia. euro er stadig under due diligence og er ikke et godkendt lån (Proto Thema, CNA).

Cypern får kablet — og en stor del af regningen

Cypern kan få sin længe ventede elforbindelse til resten af EU, men en stor del af regningen ender hos cypriotiske forbrugere. EU’s regler for omkostningsdeling på grænseoverskridende energiprojekter placerer omkring 63 % af udgiften til Grækenland-Cypern-strækningen hos Cypern. Beløbet betales ikke på én gang, men fordeles på fremtidige tariffer (Politis, Kathimerini Cyprus).

Spændingen skærpes af forskellen mellem de udgifter, ADMIE siger at have haft, og de udgifter, de cypriotiske myndigheder indtil videre har anerkendt. ADMIE oplyser, at selskabet allerede har brugt omkring 251 mio. euro. Cyperns regulatorer har foreløbig kun godkendt cirka 82 mio. euro. Forskellen vil næsten uundgåeligt dukke op igen i kommende stridigheder om tarifferne (Proto Thema). Energiminister George Papanastasiou siger, at Nicosia afventer vurderingen fra Den Europæiske Investeringsbank, før staten beslutter, om den selv vil skyde egenkapital i projektet (SigmaLive). Oppositionspartierne AKEL og DISY kræver fuld indsigt i aftalevilkårene mellem Meridiam og ADMIE samt i Cyperns samlede forpligtelser (Kathimerini Cyprus).

Cypern har ifølge medieoplysninger også gjort sit eget bidrag på 125 mio. euro afhængigt af synlige fremskridt til søs: en NAVTEX, altså den maritime meddelelse, der giver måleskibe adgang til at arbejde i internationalt farvand, og en genstart af undersøgelserne på havbunden (Capital). I midten af august var der ikke bekræftet nogen NAVTEX (Philenews).

Hvad kablet tester

GSI rækker ud over ét undersøisk kabel. Projektet tester, om EU-prioritet og EU-tilskud kan blive til fysisk infrastruktur, når ruten går gennem farvande, som Tyrkiet bestrider, når flere nationale regulatorer skal enes om tariffer, og når finansieringen endnu ikke er lukket. Ansvarskæden er klar nok på papiret: Meridiam kontrollerer projektselskabet, ADMIE driver det tekniske arbejde, cypriotiske regulatorer afgør, hvor meget forbrugerne skal betale, Den Europæiske Investeringsbank beslutter, om den vil låne penge, og en NAVTEX afgør, om arbejdet kan genoptages. Hver enkelt kan forsinke projektet.

Ifølge flere rapporter koordinerer Mitsotakis, Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, og Emmanuel Macron en genstart af havbundsundersøgelserne, muligvis med franske fartøjer (Les Echos). Der er ikke fundet dokumentation for en fransk statsgaranti. Det næste reelle bevis bliver et NAVTEX-nummer, et fartøjsnavn og måleudstyr i vandet mellem Kreta og Cypern. Indtil da har projektet fået en stærkere ejerstruktur, men ikke mere kabel på havbunden.