Meridiam møder tarifprøven

Den franske infrastrukturfond Meridiam kontrollerer nu selskabet bag Great Sea Interconnector (GSI), det planlagte undersøiske elkabel mellem Kreta og Cypern. Aftalen, der blev underskrevet 5. august, giver Meridiam 66 %, mens ADMIE, Grækenlands transmissionsoperatør, beholder 34 % og det tekniske ansvar (Enerdata, energynews.pro). På papiret gør Meridiams indtog projektet mere spiseligt for långivere. Men der er stadig ikke dokumentation for, at fonden er klar til at finansiere eller bygge kablet.

Hvad ændrede sig, og hvad gjorde ikke

Projektselskabet er et såkaldt SPV, et særligt selskab oprettet til at eje rettigheder, kontrakter og fremtidige indtægter fra kablet. Når Meridiam køber flertallet, står der nu en tung privat investor bag projektet. Det mindsker afhængigheden af ADMIEs egen balance. Meridiams forretningsmodel er at eje reguleret infrastruktur i årtier, og det er netop den type ejerprofil, banker gerne vil låne penge til.

Men Meridiam har ikke købt en færdig rute, bindende bankfinansiering, godkendelse til at hente omkostningerne hjem via elregningen eller en kabelproducent, der synligt har lagt GSI ind i sin leveringsplan. Nexans kvalificerede i slutningen af august sin dybhavsteknologi til 3.000 meters dybde, så selve kablet ser teknisk muligt ud. Men Nexans talte i sin januarudmelding om en "omlægning af tidsplanen", og i selskabets resultat for første halvår 2026 fik investorerne ikke at vide, at udførelsen af GSI var gået i gang.

Indtægtsspørgsmålet, bankerne skal have svar på

Grækenlands energiregulator RAAEY havde stadig høring frem til 11. september om projektets vigtigste tal: hvor meget projektselskabet over tid må opkræve hos elforbrugerne. Det er det løfte, bankerne prissætter deres lån ud fra. Før regulatorerne fastlægger formlen, kan ingen bank binde sig.

En del af formlen er WACC, den vægtede gennemsnitlige kapitalomkostning. Det er i praksis det afkast, regulatorerne tillader investorer og långivere at tjene gennem systemtariffer. ADMIE har foreslået at sænke den forudsatte gældsandel i anlægsfasen til 50-60 %, mod tidligere 60-80 % (OT, Sigmalive). En lavere forudsat gældsandel betyder normalt et højere tilladt afkast. Det gør projektet mere attraktivt for egenkapitalinvestorer som Meridiam, men sender en større regning videre til brugerne.

Cypern afgør, om forbrugerne skal betale, før kablet findes

Cypern er den klare flaskehals. Energiminister Michalis Damianos hilste Meridiams indtog velkommen, men sagde, at de endelige beslutninger afhænger af Den Europæiske Investeringsbanks gennemgang. Den er fortsat en anmodning om en ny vurdering, ikke et bevilget lån. Der er ikke offentliggjort nogen beslutning fra regering eller regulator om, hvem der skal betale hvilken del.

Ifølge cypriotiske medier skal regeringen betale 125 mio. euro i anlægsfasen, udløst af en NAVTEX, altså en maritim meddelelse, der giver grønt lys til opmålinger til søs. To rater behandles allerede som forfaldne. Den NAVTEX er endnu ikke offentliggjort. Dækningen peger på en mulig udstedelse i oktober, mens de ufærdige opmålinger skal foregå i farvande, hvor Tyrkiet har markeret indsigelser. Grækenlands udenrigsminister, George Gerapetritis, har sagt, at Grækenland ikke vil bede Tyrkiet om lov. Det fastlægger Athens politiske linje, men fjerner ikke den praktiske risiko ved opmålinger på omstridt havbund.

Hvem vinder, og hvem bærer regningen

Regulerede aktiver er attraktive, fordi fremtidige brugere, ikke kun aktionærer, betaler de godkendte omkostninger tilbage over tid. Meridiam får kontrol over netop den type aktiv, understøttet af omkring 657 mio. euro i EU-tilskud (CINEA, Euronews). ADMIE reducerer sin finansielle eksponering, men beholder ingeniøropgaver og operatørrolle. Hvis kablet virker, ophører Cyperns elektriske isolation fra det kontinentale europæiske elnet. Det kan give adgang til billigere import og bedre forsyningssikkerhed.

Risikoen ligger især hos cypriotiske forbrugere og skatteydere. Omkostningsdækning betyder, at regulatorerne giver projektselskabet lov til at hente godkendte udgifter hjem via eltariffer, før kablet har leveret en eneste elektron. Det er almindelig infrastrukturfinansiering. Men for et projekt gennem omstridte farvande med en anslået pris på over 1,9 mia. euro (Euronews) mangler offentligheden stadig de fulde kontraktvilkår for budgetoverskridelser, sikkerhedsforsinkelser og refinansiering.

Ejerskiftet er reelt. Men RAAEYs høring lukker 11. september, og Cyperns beslutninger om tariffer og Den Europæiske Investeringsbank vil vise, om Meridiams kapital kan trække nok institutionelle tilsagn med sig til at flytte kablet fra aktionærpapirer til Middelhavet.