Meridiam tager 66 %, risikoen skjules

Den franske infrastrukturfond Meridiam har i denne uge aftalt at købe 66 % af Great Sea Interconnector, det planlagte undersøiske elkabel mellem Kreta og Cypern (Greek Prime Minister). Den græske netoperatør ADMIE beholder 34 % og den tekniske ledelse af projektet (Powergame).

Aftalen giver et fastkørt projekt noget, det længe har manglet: en privat investor, der er villig til at lægge egne penge i det. Men aktionæraftalen er ikke offentliggjort. Det gælder også den del, der afgør, hvem der betaler, hvis anlægsprisen løber over budget. For et kabel til 1,9 mia. euro, som delvist skal betales via forbrugernes elregninger, er det ikke en detalje.

Cypern er det eneste EU-land, hvis elnet stadig fungerer helt isoleret fra det europæiske system (European Commission). Kablet skal give øen adgang til det kontinentale elmarked og mindske afhængigheden af importeret brændsel. Det er den politiske gevinst. Striden handler om regningen, hvis byggeriet bliver dyrere end planlagt.

Hvem betaler regningen

Strækningen fra Kreta til Cypern er anslået til 1,9 mia. euro (Knews Kathimerini Cyprus). Omkring 657 mio. euro kommer fra EU’s Connecting Europe Facility, et støtteprogram for grænseoverskridende infrastruktur (Cyprus Mail). Resten skal dækkes af egenkapital, lån og regulerede indtægter. I praksis betyder det, at forbrugerne betaler gennem nettariffer på elregningen.

Tilsynsmyndighederne har fordelt den langsigtede byrde med 63 % til Cypern og 37 % til Grækenland, fordi Cypern får den største gevinst ved at komme ud af sin energiisolation (Kathimerini Cyprus).

Cypriotiske forbrugere bliver også bedt om at betale, før kablet virker: 25 mio. euro om året i fem år, altså 125 mio. euro i alt, mens byggeriet står på (Iefimerida). Den første rate er blevet sat på pause, efter at myndigheder pegede på mangelfuld gennemførelse og uenighed om, hvor pengene skulle komme fra (Cyprus Mail). Cypern er med andre ord allerede begyndt at modsætte sig betaling for et kabel, der endnu ikke findes.

Hvad Meridiams penge faktisk køber

Meridiam vil finansiere de resterende 40 % af havbundsundersøgelserne, som skal fastlægge den endelige kabelrute, og kan samtidig refundere ADMIE 66 % af de 251,4 mio. euro, som netoperatøren allerede har brugt (Powergame). En sideløbende aftale med den franske kabelproducent Nexans sigter mod at genstarte undersøgelserne i september (SigmaLive).

Det er stadig ikke det samme som finansiel lukning, hvor hele finansieringspakken er juridisk bindende på plads. Cyperns energiminister, Michael Damianos, har sagt, at regeringen fortsat afventer Den Europæiske Investeringsbanks due diligence, før den beslutter, om staten selv vil købe en ejerandel (Euronews Greek). Som vi skrev, da aftalen blev annonceret, har ejerskabet skiftet hænder, men de afgørende finansielle tilsagn ligger stadig foran projektet. Købsprisen, bestyrelsens sammensætning, vetorettigheder og fordelingen af budgetoverskridelser er ikke offentliggjort.

Kablet går gennem omstridt farvand

Les Echos beskrev Meridiams indtog med vægt på tyrkisk pres, cypriotiske stridigheder og den fransk-græske akse (Les Echos). Det er ikke adskilt fra økonomien. Skibe, der gennemfører undersøgelser i omstridt farvand, kan blive forsinket. Forsinkelser øger entreprenørernes omkostninger og finansieringsudgifterne. Og det er netop i den ikke-offentliggjorte aktionæraftale, det bør fremgå, om private investorer eller offentligt regulerede tariffer skal bære den ekstraregning. Den Europæiske Revisionsret har advaret om, at grænseoverskridende elprojekter i EU igen og igen rammes af forsinkelser, selv når den politiske begrundelse er stærk (European Court of Auditors).

Hvis projektet lykkes, vinder Cypern mest: Øen får en vej ud af sin elisolation og ind i et marked, der kan styrke forsyningssikkerheden og give adgang til billigere import. Meridiam og ADMIE får et reguleret aktiv med et oplyst tilladt afkast på 8,3 % plus en præmie på 3,7 % i 17 år (Kathimerini). Græske forbrugere bærer en mindre direkte del af byrden med 37 %, men ADMIEs udlæg på 251,4 mio. euro betyder, at også det græske regulerede system har kapital på spil.

De tydeligste tabere ved stigende omkostninger er de cypriotiske forbrugere. De står på 63 %-siden af regningen og skal betale anlægsbidrag, før der løber én kilowatt-time gennem kablet. Meridiams aftale gør projektet mere troværdigt. Den gør det ikke mere gennemsigtigt.