Merz strammer tysk sygefravær

Friedrich Merz har valgt sin politiske profil: arbejdsudbudsmand med hård kant. Den tyske regerings reformpakke strammer velfærdsydelserne, begrænser sygemeldinger og gør det lettere for virksomheder at ansætte og afskedige. Tanken er enkel: Hvis flere arbejder under strammere vilkår, følger væksten efter. Men Tysklands grundproblem er produktiviteten, altså hvor meget værdi hver arbejdstime skaber. Hvis hver time giver for lidt, løser man ikke problemet ved blot at presse flere timer ud af arbejdsstyrken.

Tre greb, én teori

Pakken bygger på tre økonomiske greb. Først bliver velfærden mere betinget. Regeringen vil erstatte Bürgergeld, Tysklands basale forsørgelsesydelse til arbejdsløse, med Grundsicherung, hvor ledige hurtigere skal tage imod job, formue kontrolleres tidligere, og sanktionerne ved manglende efterlevelse bliver hårdere (Corriere d'Italia, Euronews PL).

Dernæst bliver fravær sværere. Telefoniske sygemeldinger, hvor ansatte kan få en lægeerklæring ved at ringe til lægen i stedet for at møde op fysisk, står til at blive afskaffet (DW). Pensionsalderen skal samtidig hæves til over 67 år.

For det tredje lempes reglerne for ansættelser. Tidsbegrænsede kontrakter bliver lettere at forlænge, og beskyttelsen mod afskedigelse svækkes (Il Fatto Quotidiano, Al Jazeera). Som politisk modvægt følger skattelettelser til mellemindkomster, finansieret af højere satser for de højeste indkomster.

Et markedsestimat peger på, at reformerne kan løfte Tysklands langsigtede væksttempo fra omkring 0,4 % til 0,7 % (Biz Chosun). Det er ikke ligegyldigt, men det er heller ikke en omkalfatring. Og tallet er endnu ikke bekræftet af en uafhængig institution.

Arbejdsdisciplin lukker ikke et investeringshul

Logikken bag reformerne er klassisk udbudsøkonomi: Fjern barrierer på produktionssiden, og væksten kommer. Men det tyske arbejdsmarked ligner ikke et marked, hvor virksomhederne desperat mangler alle typer arbejdskraft. Beskæftigelsen faldt 0,4 % år til år i maj 2026 (Destatis). Virksomhederne skærer snarere ned end ansætter bredt.

Tyskland har reelle mangelproblemer i pleje, byggeri og faglærte erhverv. Men de handler om uddannelsesflaskehalse og demografi, ikke primært om for gavmilde ydelser. Den større forklaring ligger et andet sted: BNP Paribas Economic Research har vist, at amerikanske virksomheders reale udgifter til forskning og udvikling voksede langt hurtigere end EU-virksomheders fra 2020 til 2024, og at Europas produktivitetsnedgang efter covid i høj grad skyldes underinvestering i teknologi, ikke for komfortable sociale ordninger (BNP Paribas).

Strammere ydelsesregler skaber ikke bedre software, hurtigere byggetilladelser eller billigere strøm. Hvis flaskehalsen er energipriser, manglende infrastruktur og langsom digitalisering, kan et større pres mod arbejdsmarkedet give mere uro uden at give tilsvarende mere produktion.

Hvem vinder, hvem taber

Arbejdsgivere i arbejdskraftintensive brancher står til den mest direkte gevinst: lavere fraværsomkostninger, flere ansøgere og lettere adgang til kortvarige ansættelser (Finance Yahoo). Mellemindkomstgrupper kan få gavn af skattelettelserne, men der foreligger endnu ingen solid beregning af nettoeffekten, når både skat og ydelser regnes med.

Taberne er mere håndgribelige: ydelsesmodtagere med hårdere sanktioner over sig, ansatte med kroniske lidelser, som har brugt telefoniske lægekonsultationer, ældre arbejdstagere, der får pensionen rykket længere væk, og midlertidigt ansatte, som må bære mere usikkerhed (Aktuálně.cz). Der ligger også en makroøkonomisk risiko i pakken: Hvis ydelser skæres ned, mens væksten er svag, kan husholdningernes forbrug falde og dermed æde en del af den gevinst, regeringen håber at hente gennem større arbejdsudbud.

Hvad Tysklands naboer venter på

Tyskland er eurozonens største økonomi. Polske underleverandører, der lever af tysk industri, går mindre op i velfærdsretorikken end i, om reformerne bliver omsat til faktiske investeringsordrer (Interia, Rzeczpospolita). Italienske kommentatorer har noteret ironien: Hvis Berlin nu selv kombinerer social disciplin med statsstøttet strategi for biler og chips, bliver Tyskland en mindre overbevisende prædikant for finanspolitisk tilbageholdenhed i Bruxelles (Corriere).

Merz skal nu vise, at pakken skaber investeringer og ikke kun strammere regler. Tysklands naboer, hvis fabrikker afhænger af tyske ordrer, vil kunne mærke forskellen, før den kan læses i de store nøgletal.