Merz skrotter Europas kampfly til 100 milliarder euro

Europas ambition om at kunne bevæbne sig selv uden amerikansk rygrad fik et konkret nederlag i denne uge. Kansler Friedrich Merz lukkede det fransk-tysk-spanske FCAS-program efter ni år, omkring 4 mia. euro brugt og ikke én flyvende prototype. Det mest ambitiøse europæiske forsvarsprojekt faldt, fordi Dassault Aviation og Airbus ikke kunne blive enige om, hvem der skulle bestemme (aviospace.org, Euronews).

FCAS, Future Combat Air System, blev lanceret i 2017 som et sjettegenerations kampfly, flankeret af bevæbnede droner og en såkaldt kampcloud, der skulle forbinde dem i et digitalt slagfelt. Den forventede levetidspris lå på 100 mia. euro. Ideen var enkel: Europas to største økonomier skulle bygge deres egne våben og mindske afhængigheden af USA. I stedet brugte de næsten et årti på patenter, dataadgang og fremtidige indtægter.

Da industriel prestige sænkede strategien

Dassaults topchef Éric Trappier krævede omkring 80 % kontrol og afviste at dele følsomme data med Airbus, selv om den oprindelige aftale gav Frankrig, Tyskland og Spanien hver 33 % af projektet (Euronews, EFE). Sikkerhedsanalytikeren Frank Sauer formulerede det uden diplomatisk indpakning: "Ultimately, Éric Trappier torpedoed the fighter project" (n-tv.de).

Bag virksomhedernes opgør lå en strategisk konflikt, som aldrig blev løst. Frankrig havde brug for et fly, der kunne bære atomvåben og operere fra hangarskib. Tyskland havde ikke. Det er to forskellige militære doktriner forklædt som ét indkøbsprogram. Merz havde allerede i februar sat spørgsmålstegn ved projektets logik med henvisning til, at droner vejer tungere end bemandede kampfly. Da han i begyndelsen af juni forsøgte en sidste samtale med Trappier, gik den ifølge Le Grand Continent "did not go well" (Le Grand Continent).

Tre spor, hvor ét skulle have været nok

Europa står nu med præcis den opsplitning, som EU’s forsvarsinstrumenter skulle forhindre.

Frankrig vil udvikle Rafale F5-opgraderingen og en kampdrone under Dassaults ledelse alene (Dassault Aviation). Tysklands Airbus lancerede få timer senere "Team Gen 6": otte virksomheder, der foreslår et nyt kampfly under tysk industriel ledelse, formentlig sammen med svenske Saab (Spiegel, Zeit).

Tysklands mest realistiske alternativ, at gå ind i GCAP, det britisk-italiensk-japanske sjettegenerationsprogram, står også usikkert. Programmets brokontrakt på 686 mio. pund udløber 30. juni, og London har endnu ikke offentliggjort den forsvarsplan, der skal åbne for langsigtet finansiering. BAE Systems har advaret om, at mere end 4.000 ingeniører vil blive flyttet til andre opgaver uden en ny kontrakt (National Security Journal). Tysklands vigtigste alternativ til at bygge selv kan altså også nå at falde fra hinanden inden sommeren er omme.

Hvem betaler, og hvem trækker på skuldrene

EU-Kommissionen forsøgte at nedtone skaden. Talsmand Thomas Reignier fastholdt, at oprustningsdagsordenen "remains very much alive", og pegede på SAFE, EU’s planlagte lånefacilitet på 150 mia. euro til forsvar, som bevis (El Español). Kommissionens antagelse er, at Bruxelles med billige lån kan presse virksomheder ind i grænseoverskridende partnerskaber, de ikke selv ville vælge. FCAS viste grænsen for den model: Penge kunne ikke reparere tillidsbruddet mellem Dassault og Airbus, og SAFE har ingen mekanisme, der forhindrer samme dynamik i at gentage sig.

Belgiens premierminister Bart De Wever kaldte sammenbruddet "complete stupidity" drevet af fransk-tysk "arrogance" (n-tv.de). Polen læste nyheden som en bekræftelse af sin egen kurs: Landets første F-35-fly landede på Łask-basen i maj, et konkret eksempel på, at amerikanske indkøb leverer, mens europæisk udvikling ikke gør (rp.pl).

Spanien tog det mest skæve slag. Indra, Spaniens nationale FCAS-koordinator, faldt 4,2 % på børsen i Madrid dagen før den formelle meddelelse (Cinco Días). Forsvarsminister Margarita Robles beskyldte industrien for at sætte egne interesser over europæisk sikkerhed, men Spanien gik ind som juniorpartner og havde begrænset mulighed for at forhindre det fransk-tyske sammenbrud (Europapress).

Én del overlever foreløbig: kampclouden, den digitale arkitektur, der skal forbinde fly, droner og sensorer. Begge regeringer har bekræftet, at den fortsætter, men styringen skal først afklares på et fransk-tysk ministerråd 17. juli (Tagesschau). Der findes endnu hverken kontrakter eller en finansieringsramme.

Det parallelle MGCS-program, Frankrigs og Tysklands næste generation af kampvogne, har allerede samlet sit eget årti af forsinkelser uden prototyper (Le Grand Continent). Tyskland skal nu vælge mellem Team Gen 6, en sen indtræden i GCAP eller flere amerikanske F-35 som mellemstation (Defense News). Ingen af vejene giver Europa et sjettegenerationskampfly før 2050’erne.