Merz kobler Ukraine-støtte til EU-budget

Tysklands forbundskansler Friedrich Merz har meddelt EU-landenes ledere, at de ikke kan blive enige om det næste flerårige budget, før alle medlemslande »uden undtagelse« betaler en rimelig andel af Ukraines finansieringsbehov i 2027 (Financial Times, F.A.Z.). Han har ikke nedlagt veto. Men fordi budgettet kræver alle regeringers godkendelse, giver hans betingelse Tyskland et forhandlingskort, og hovedstæder, der er skeptiske over for nye lån til Ukraine, har allerede svaret igen.

Brevet blev sendt til António Costa, formand for Det Europæiske Råd, der leder topmøderne for EU-landenes stats- og regeringschefer. På et pressemøde 10. november sagde Merz, at en aftale om finansieringen af Ukraine er en forudsætning for at afslutte budgetforhandlingerne. Han afviste også at gentage den nuværende Ukraine-låneordning, som 24 regeringer tilsluttede sig, mens tre stod udenfor (den tyske regering). Brevets første konsekvenser beskrev vi i går (To Brief).

Pengene, der reelt er på spil

To finansieringspuljer er relevante her, og de er lette at forveksle. Den første er allerede på plads: et lån på op til 90 mia. euro for 2026 og 2027, som er skrevet ind i EU-lovgivningen (EUR-Lex). Ordningen gik videre med 24 deltagende regeringer. Det viser, at EU kan finansiere Ukraine, uden at alle lande er med (Rådet).

Den anden pulje er stridens kerne. Ukraine mangler omkring 70 mia. euro ud over de eksisterende planer (European Pravda). Det er det umiddelbare finansieringshul. Økonomikommissær Valdis Dombrovskis har sagt, at EU overvejer at bidrage med omkring 45 mia. euro. EU-Kommissionen har endnu ikke fremlagt konkrete modeller.

Det næste budget lukker ikke hullet i tide. Den særskilte Ukraine-reserve begynder først i 2028 (EUR-Lex).

Hvem kan blokere hvem

Alle regeringer skal godkende det næste flerårige budget, som fastsætter EU's udgiftslofter for 2028 til 2034 (EUR-Lex). Tyskland kan derfor forsinke det, ligesom alle andre medlemslande kan. Et dødvande sætter ikke EU's budget på pause: Traktaten viderefører udgiftslofterne fra det sidste budgetår, indtil en aftale er på plads.

Slovakiets Robert Fico greb fat i den gensidige vetoret. Han kaldte Merz' udspil »afpresning« og sagde, at Slovakiet også ville blokere budgettet, hvis Tyskland brugte det til at tvinge alle med i et Ukraine-lån (TASR). Truslen forudsætter, at Berlin selv går først, og ingen af parterne har nedlagt veto.

Bulgariens Rumen Radev valgte den modsatte linje. Han afviste nye lån, men sagde, at Bulgarien ikke ville hindre andre lande i at gå videre (Bulgarian National Radio). Han pegede på den hjælp, Sofia allerede yder gennem leverancer af elektricitet og støtte til ukrainske familier.

Tjekkiet og Ungarn ligger mellem de to positioner. Tjekkiets premierminister, Andrej Babiš, støttede langsigtet EU-støtte til Ukraine, men afviste at gøre budgettet afhængigt af en forudgående aftale om Ukraine (den tjekkiske regering). Ungarns Péter Magyar, der stod ved siden af Merz i Berlin, accepterede humanitær hjælp, men afviste, at Ungarn skulle optage nye lån eller stille garantier (HVG). Ingen af dem truede med veto, og ingen lovede at bidrage økonomisk.

Skepsissen kommer også fra lande, der støtter Ukraine. Polens viceminister for europæiske anliggender, Ignacy Niemczycki, advarede om, at det kan gøre en aftale vanskeligere at koble de to forhandlinger sammen (Euronews Polska). Warszawa ønsker, at Ukraine får finansiering, men tvivler på, at det går hurtigere ved at holde budgettet tilbage.

Costa forsøger at holde de to spor adskilt. Han har åbnet for en bred drøftelse af Ukraine i Dublin 13. november, men har skubbet de konkrete forhandlinger om finansieringen til et særligt topmøde 26.-27. november (Euronews, Det Europæiske Råd).

Hvad Merz kan og ikke kan tvinge igennem

Merz kan forsinke det næste EU-budget, så længe han er villig til at bære de politiske omkostninger. Det ved alle andre hovedstæder. Hans forhandlingskort rækker dog ikke til at tvinge hver regering til at tilslutte sig et lån. Den eksisterende ordning på 90 mia. euro viser, at EU-retten gør det muligt for en gruppe villige lande at yde lån, mens andre står udenfor. Kravet om, at samtlige lande skal være med, bygger derfor alene på politisk pres.

En begrænsning gælder begge sider. Før EU-Kommissionen fremlægger sin plan for de ekstra midler til 2027, ved ingen hovedstad, hvad en »rimelig andel« vil koste. Det er først dér, de reelle forhandlinger begynder, og Merz har allerede gjort klart, hvad det politisk koster at gå fra forhandlingsbordet.