Merz’ CDU falder under 5 %

Friedrich Merz’ kristendemokrater faldt tilsyneladende under 5 procent i Mecklenburg-Vorpommern og blev 20. september henvist til andenpladsen i Berlin, viser de foreløbige resultater (NDR, Deutschlandfunk). Merz kaldte resultaterne en »katastrofe« og lovede at sætte fart på sin reformdagsorden (Boursorama/Reuters). De to nederlag kan ikke fjerne ham fra kanslerposten. Til gengæld kan de gøre det sværere for regeringen at bakke op om europæiske forpligtelser, der koster tyske vælgere penge.

To protester, to retninger

I Mecklenburg-Vorpommern stod det højrenationalistiske AfD til omkring 38 procent, mens SPD fulgte efter med cirka 35 procent. CDU landede på omkring 4,9 procent. Hvis tallet holder, bliver partiet for første gang udelukket fra et tysk delstatsparlament (NDR, Rostock Heute). SPD’s ministerpræsident Manuela Schwesig ventes at søge en koalition med mindre partier, så både AfD og resterne af CDU holdes ude af regeringen.

I Berlin tog Die Linke førstepladsen med omkring 25,5 procent og skubbede CDU ned på cirka 20 procent (Deutschlandfunk, Tagesschau). Ifølge Tagesspiegel hentede Die Linke stemmer fra tidligere SPD-vælgere, tidligere sofavælgere og yngre berlinere. Partiet gik til valg på at gennemføre resultatet af Berlins folkeafstemning fra 2021 om at socialisere store boligporteføljer. En regering med Die Linke i spidsen vil afløse den afgående CDU-ledede delstatsregering og ændre Berlins politiske kurs.

Vælgerne straffede regeringspartierne på baggrund af forskellige regionale problemer, men mekanismen var den samme: Der fandtes alternativer på fløjene, og vælgerne valgte dem.

Hvorfor Merz bliver siddende, og hvad der strammes

Den tyske forfatning gør det næsten umuligt at afsætte kansleren uden samtidig at vælge en efterfølger. Forbundsdagen kan kun vælte kansleren ved at vælge en ny i samme afstemning (Grundloven, artikel 67). CDU/CSU og SPD har fortsat 328 af Forbundsdagens 630 mandater, hvilket er tolv mere end det nødvendige flertal (Forbundsdagen).

Delstatsvalgene påvirker den føderale lovgivning gennem Forbundsrådet, hvor hver delstatsregering afgiver sine stemmer samlet. Berlin har fire stemmer, og Mecklenburg-Vorpommern har tre (Forbundsrådet). Syv stemmer er ikke i sig selv nok til at danne et blokerende mindretal. Men hvis partierne i en delstatskoalition er uenige om et føderalt lovforslag, er praksis, at delstaten undlader at stemme. Ved love, der kræver Forbundsrådets samtykke, fungerer en undladelse som et nej. Det gælder blandt andet fordeling af skatteindtægter, udgifter pålagt delstaterne og visse EU-relaterede tiltag (Forbundsdagen, lovgivningsprocessen).

En regering med Die Linke i Berlin vil afløse en regering, der støttede CDU’s prioriteter. En SPD-ledet koalition i Mecklenburg-Vorpommern, formentlig med partier til venstre for SPD, kan føre til undladelser i sager, hvor den nuværende regering støtter Merz. Ingen af ændringerne vælter alene den føderale politik. Tilsammen indsnævrer de kanslerens mulighed for at få lovforslag gennem overhuset.

EU-budgettet bliver den første prøve

Tyskland har de samme stemmer og vetorettigheder i Bruxelles som før. EU-budgettet for 2028-34, den flerårige finansielle ramme, kræver enstemmig vedtagelse blandt medlemslandene efter artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er den tyske forbundsregering, ikke Merz personligt, der fastlægger forhandlingspositionen, og SPD som koalitionspartner er med til at bestemme, hvor langt regeringen kan gå.

Det er her, valgresultaterne kan få betydning. SPD’s generalsekretær, Lars Klingbeil, sagde, at regeringen ikke havde formået at overbevise vælgerne om sin reformdagsorden (AFP). Le Monde beskrev resultaterne som et historisk nederlag for Merz’ parti. L’Opinion skrev, at Merz trods tilbageslagene fastholdt behovet for at fortsætte reformerne. Ingen europæisk regering har offentligt koblet resultaterne til en ændret tysk forhandlingsposition. Den sandsynlige begrænsning er indenrigspolitisk: CDU’s forbundsdagsmedlemmer, som selv står foran fremtidige valg, kan tøve med at støtte et større tysk bidrag til EU-budgettet eller andre dyre forpligtelser, hvis vælgerne allerede straffer partiet.

Valgene har ikke ændret Tysklands formelle magt i EU. De har øget den indenrigspolitiske pris for at bruge den. Ingen koalitionspartner, partigruppe eller europæisk regering har endnu tvunget Merz til at ændre kurs, men han har fået mindre plads til at overbevise sit eget bagland om, at upopulære europæiske forpligtelser er prisen værd.