Merz kobler EU-budgettet til Ukraines hul på €70bn

Forbundskansler Friedrich Merz har gjort Tysklands støtte til EU’s budget for 2028-2034 betinget af, at alle medlemslande bidrager til finansieringen af Ukraine, skrev Financial Times 9. november. Kravet fremsatte han i et brev af 6. november til António Costa, der leder de topmøder, hvor EU’s stats- og regeringschefer indgår aftaler (Rapporteur). Brevet kobler to særskilte forhandlinger: et hul i Ukraines finansiering for 2027 og EU’s næste syvårige budget, som hvert enkelt land kan blokere.

Hvad brevet siger, og hvad det ikke siger

I de offentliggjorte uddrag beder Merz om et tilsagn fra »os alle, uden undtagelse« om at hjælpe med at dække Ukraines finansieringshul i 2027 (Rapporteur, Kyiv Independent). Han gør tilsagnet til en forudsætning for alle andre forhandlinger om udgifter.

Ifølge Kyiv Independent, der også har set brevet, indeholder uddragene ikke noget ultimatum. Truslen om at blokere budgettet kommer fra en unavngiven tysk embedsmand. Vedkommende sagde til Financial Times, at opbakning fra samtlige medlemslande er nødvendig for at afslutte budgetforhandlingerne.

Truslen vejer tungt på grund af måden, budgettet vedtages på. Det kræver enstemmig tilslutning fra medlemslandenes regeringer og Europa-Parlamentets godkendelse (artikel 312 i TEUF). Tyskland kan holde sin godkendelse tilbage, ligesom hvert af de øvrige 26 medlemslande kan (Rådets vejledning). Costa kan forhandle et kompromis på plads, men han kan ikke tilsidesætte et nej.

Et veto vil også koste Berlin. EU’s udgifter ville ikke stoppe, for traktaten viderefører det forrige budgets udgiftslofter, indtil et nyt budget er vedtaget (artikel 312 i TEUF). Nye prioriteter ville dog gå i stå, herunder midler til forsvar og konkurrenceevne, som Tyskland og fem andre regeringer efterlyste, da de krævede et mindre samlet budget (den tyske regering). Berlin beder altså sine partnere betale mere til Ukraine, samtidig med at Tyskland ønsker, at EU samlet set bruger mindre.

Finansieringshullet, som ingen har fordelt

To pengekasser er lette at blande sammen. I februar blev EU-landene enige om deres position til retsgrundlaget for et lån på op til 90 mia. euro til 2026 og 2027 (Rådet for Den Europæiske Union). Derudover har Ukraine og EU identificeret et finansieringshul på omkring 70 mia. euro i 2027 (EU-Kommissionen). De offentliggjorte uddrag angiver hverken, hvor meget de enkelte lande skal betale, eller hvordan pengene skal skaffes.

Det bliver vanskeligt at få alle regeringer med. Bulgariens premierminister Rumen Radev har sagt, at hans land ikke kan være med i pakken på 70 mia. euro (den bulgarske regering). Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet blev fritaget for de økonomiske forpligtelser i det eksisterende lån, mens Merz nu beder dem påtage sig nye.

EU-budgettet deler allerede medlemslandene. De lande, der betaler mere ind, end de får tilbage, ønsker et mindre budget, mens andre, som Portugal, forsvarer pengene til regioner og landbrug (To Brief). Merz’ betingelse føjer en ny strid til forhandlinger, der endnu ikke har løst den første.

Selv blandt Ukraines støtter er der skepsis over for fremgangsmåden. Den 6. november, før brevet blev offentligt, advarede Polens viceudenrigsminister Ignacy Niemczycki om, at en sammenkobling af Ukraine- og budgetforhandlingerne kunne gøre en aftale vanskeligere (Euronews). Merz kan ikke gå ud fra, at regeringer, der støtter Ukraine, også bakker op om hans metode.

Frosne russiske statsaktiver nævnes ofte som en måde at skåne de nationale statskasser på. Belgien vil dog have andre regeringer til at dele risikoen ved den løsning gennem garantier, som de ikke senere kan trække tilbage (Belgiens Repræsentantkammer). I praksis bringer det spørgsmålet tilbage til de nationale penge og til, hvem der står inde for dem.

I EU-Kommissionens budgetudkast for de kommende år foreslås en Ukraine Reserve med et loft på 88,9 mia. euro i 2025-priser (forslag til forordning). Midlerne skal først være til rådighed fra 2028 og kan derfor ikke dække hullet i 2027. De offentliggjorte uddrag siger ikke, om Merz mener, at beløbet rækker i årene derefter.

Merz har gjort Ukraines finansiering fra et fælles mål til en betingelse for budgetaftalen. Han underbygger kravet med et veto, han troværdigt kan bruge, selv om det også vil forsinke udgifter, Berlin ønsker. Han har ikke sagt, hvem der skal betale hvor meget. Indtil det sker, står de yderligere 70 mia. euro (EU-Kommissionen) som et krav uden en fordelt regning.