Mochovces 440 MW ændrer elstrømmene

Slovakiets atomtilsyn ÚJD SR godkendte 18. september »energiopstarten« af reaktor 4 på Mochovce. Det er den fase, hvor ingeniørerne gradvist hæver reaktorens effekt, mens anlægget kobles på elnettet (ÚJD SR, SITA). Reaktoren opretholdt første gang en kontrolleret kædereaktion 6. august (Slovenské elektrárne). Først efter en række tests ved stigende effekt kan den gå i kommerciel drift. Men det spørgsmål, der allerede præger eløkonomien i Centraleuropa, er enkelt: Hvem får reelt strømmen, når reaktor 4 kører for fuld kraft?

Fra kædereaktion til kilowatt-timer

Under energiopstarten hæver ingeniørerne reaktorens varmeproduktion trin for trin, kobler turbinerne på elnettet og gennemfører tests ved hvert effektniveau. Atomtilsynet skal godkende hver forøgelse, før næste trin kan begynde (Aktuality.sk).

Det bedste pejlemærke for tidsplanen er reaktor 3, den næsten identiske søsterreaktor ved siden af. Energiopstarten blev godkendt i januar 2023, og ni måneder senere, i oktober, gennemførte reaktoren en 144 timer lang test ved fuld effekt (ÚJD SR). Den slovakiske systemoperatør SEPS sigter mod fuld effekt for reaktor 4 ved udgangen af 2026, og forbindelsen til transformerstationen er klar (Energie-portal). Det er dog stadig en målsætning. 19. september var den første synkronisering med elnettet endnu ikke offentliggjort.

Første effekt: Slovakiet importerer mindre

Slovenské elektrárne, der driver værket, vurderer, at reaktor 4 kan dække omkring 13 % af Slovakiets elforbrug og løfte atomkraftens andel af elproduktionen til cirka 77,5 % (Slovenské elektrárne). Det er meget i forhold til Slovakiets samlede efterspørgsel.

Den mest sandsynlige første effekt bliver, at Slovakiet køber mindre strøm hos nabolandene. I 2025 importerede landet netto omkring 4,36 TWh fra Tjekkiet alene (Novinky). Reaktor 4 vil formentlig erstatte en stor del af den import. Dermed mister tjekkiske producenter en kunde, før der nødvendigvis begynder at løbe ny strøm den anden vej.

Effekten på priserne i nabolandene afhænger af en mekanisme, der er værd at forstå. På Europas sammenkoblede day-ahead-marked indsender producenterne bud for hver time, hvorefter en algoritme matcher udbud og efterspørgsel på tværs af grænserne (ACER). Når først en reaktor er bygget, er omkostningen ved at producere den næste kilowatt-time relativt lav. Atomkraftværkerne kan derfor byde billigt ind og bliver normalt valgt tidligt. De presser kun engrosprisen ned i de timer, hvor deres produktion fortrænger et dyrere gas- eller kulkraftværk, som ellers ville have sat prisen. Og nabolandene får kun glæde af lavere priser, hvis der er ledig kapacitet i transmissionsnettet. Er forbindelserne fuldt udnyttet, bliver gevinsten i Slovakiet.

Ungarns gevinst afhænger af forudsætningerne

Ungarn er det naboland, der oftest nævnes som mulig vinder. I 2025 importerede landet netto omkring 9 TWh, svarende til 20,2 % af elforsyningen (Infostart). Afhængigheden steg under hedebølgen i august 2026, da problemer på atomkraftværket Paks tvang Ungarn til at støtte sig endnu mere til udenlandsk strøm (Profitline, Telex).

Yderligere slovakisk atomkraft kan dæmpe virkningen af den slags episoder. Men en ungarsk gevinst kræver tre ting på én gang: at reaktor 4 kører stabilt, at der er ledig transmissionskapacitet på grænsen mellem Slovakiet og Ungarn, og at prisforskellen er stor nok til at gøre handelen rentabel. Intet af det er givet. Selv ved fuld effekt kan reaktor 4 heller ikke erstatte Paks’ 2.000 MW, hvis værket igen må lukke.

Fordyrelser og russisk brændsel

Reaktor 3 og 4 skulle oprindeligt koste omkring 2,8 mia. euro og stå færdige i 2012-2013. Sikkerhedsændringer efter Fukushima, konflikter med entreprenører og gentagne forsinkelser løftede den samlede regning til over 6 mia. euro (Slovenské elektrárne). De penge er allerede brugt. Det fremadrettede spørgsmål er, om årtiers produktion på omkring 440 MW netto til lave marginalomkostninger opvejer den resterende risiko i idriftsættelsen.

Reaktoren er stadig afhængig af russiskudviklet VVER-brændsel. Slovenské elektrárne har indgået aftaler med Westinghouse og Framatome om at udvikle alternativer, men det tager år at godkende nyt brændsel, få myndighedernes tilladelse og opskalere produktionen (European Commission). De første brændselsladninger til reaktor 4 kommer fra den eksisterende forsyningskæde.

Reaktor 4 tilfører reel produktionskapacitet til en region, der har brug for den. Men anlæggets regionale værdi afhænger mindre af de 440 MW på typeskiltet end af, hvor mange timer det faktisk producerer, og om transmissionslinjerne til nabolandene kan transportere overskuddet.