Moskva-angreb afslører Europas interceptor-mangel

Natten mellem 19. og 20. september gennemførte Ukraine sin hidtil største langdistanceoperation med droner mod Rusland. Angrebet nåede Moskva og mere end et dusin andre regioner. Russiske embedsmænd kaldte det det største angreb nogensinde mod hovedstaden (ABC News, NPR). Der udbrød brande på olieraffinaderiet Kapotnya omkring 15 kilometer fra Kreml. Fire lufthavne i Moskva blev midlertidigt lukket. To mennesker blev dræbt, og omkring 400 beboere blev evakueret, efter en drone ramte en boligblok i Moskva-regionen (The Irish Times).

Operationen viste, at Ukraine i stigende grad kan ramme dybt inde i Rusland med våben, landet selv producerer. Men det mest opsigtsvækkende rygte efter angrebet – at et ballistisk missil trængte gennem Moskvas luftforsvar – er fortsat udokumenteret. De skader, der er bekræftet, peger i stedet på et problem, Europa endnu ikke har løst: Forskellen mellem antallet af luftværnsmissiler, Europa kan producere, og det antal angreb, Ukraine skal kunne afværge inden vinteren.

Hvad er bekræftet, og hvad er blevet viralt?

Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, oplyste, at 450 droner var blevet ødelagt på vej mod hovedstaden. Ruslands forsvarsministerium hævdede, at 1.110 droner var blevet opfanget i hele landet. Tallene dækker forskellige geografiske områder og tidsrum, og ingen af dem er blevet uafhængigt efterprøvet (ABC News, NPR). Præsident Volodymyr Zelenskyj oplistede ti våbensystemer, der blev brugt under operationen, herunder ukrainskproducerede droner og missiler, men oplyste ikke, hvilket våben der ramte hvilket mål (Los Angeles Times).

Ukraines generalstab hævdede, at bestemte procesanlæg på Kapotnya-raffinaderiet blev ramt. Der er ikke kommet nogen bekræftelse fra operatøren, og det er derfor uvist, hvor hårdt produktionen blev ramt.

Påstanden om det ballistiske missil er det punkt, hvor rapporteringen løb foran dokumentationen. Sekundære kilder konkluderede, at Zelenskyjs omtale af »Pelican« måtte henvise til Fire Points kortdistancemissil FP-7, og knyttede det til angrebet på Moskva. Ifølge Charter97 kan FP-7-missilets opgivne rækkevidde på omkring 200-350 kilometer ikke dække de cirka 500 kilometer fra ukrainsk-kontrolleret territorium til hovedstaden. Hverken geolokaliserede vragdele, satellitbilleder eller en officiel ukrainsk udmelding bekræfter, at et ballistisk missil ramte Moskva. Påstanden om en »blind korridor«, der skulle være åbnet ved at sætte det russiske luftforsvar nær Voronezj ud af spillet, er heller ikke underbygget af verificerede vragdele eller radardata. Dokumentationen viser et massivt droneangreb, ikke et vellykket ballistisk angreb på Moskva.

Europas mangel på luftværnsmissiler er den egentlige historie

For Europa er angrebet mindre vigtigt som bevis på Ukraines offensive kapacitet end som illustration af landets defensive problem. Tyskland har leveret tre komplette Patriot-luftværnssystemer og yderligere affyringsramper til Ukraine, men forsvarsminister Boris Pistorius har gjort yderligere leverancer betinget af, at USA hurtigt erstatter systemerne, så NATO's egen dækning ikke svækkes (Bundesregierung, Deutschlandfunk). Tyskland og allierede lande samlede omkring 35 Patriot-missiler, omtrent det antal et enkelt massivt angreb kan opbruge (Tagesschau).

Frankrig og Italien har lovet SAMP/T-batterier, deres fælles luftværnssystem, samt Aster-luftværnsmissiler. Men producenten MBDA bruger fortsat under 18 måneder på hver ordre, selv efter at produktionen er sat op i tempo (MBDA). Avancerede missiler tager år at fremstille. Angrebsdroner tager uger.

Den forskel forklarer, hvorfor produktionen i Tyskland bevæger sig mod de billigere systemer. I nærheden af München begyndte Auterion og den ukrainske partner Airlogix tidligere på måneden serieproduktion af over 5.000 kampdroner på grundlag af en kontrakt til omkring 300 mio. euro (Die Zeit). Produktionen begyndte 3. september, men det er uvist, om nogle af dronerne nåede frem til Ukraine før angrebet på Moskva. De tilgængelige oplysninger angiver ikke, hvem der bestilte eller finansierede kontrakten ud over de to virksomheder.

Det bliver vinteren, der sætter systemet på prøve

Rusland behøver ikke matche Ukraines opsigtsvækkende angreb for at påføre landet større skader. Institute for the Study of War (ISW) registrerede alene i begyndelsen af september blandede salver på 108 og 149 droner og missiler (ISW). Rusland har allerede ændret sit vintermønster og retter nu angrebene mod mindre elektriske understationer, som er vanskeligere at beskytte (OSW). Ukraine kan importere omkring 2,1 GW gennem det synkroniserede elnet, der forbinder landet med de europæiske nabolande, men importen kan ikke erstatte ødelagt produktionskapacitet (Green Deal Ukraina).

Ukraine har vist, at landet kan samle et stort angreb med flere våbentyper og ramme beskyttede mål dybt inde i Rusland. Europas praktiske udfordring ligger på den anden side af ligningen: Hvor mange luftværnsmissiler Europa kan levere, og hvor mange angreb Ukraine skal kunne håndtere i de kommende måneder.