Dom rammer tysk grænsekontrol

Den frie bevægelighed i Schengen er ikke afskaffet ved den tysk-østrigske grænse. Den er bare blevet gjort mere teoretisk.

Den 2. juli fastslog forvaltningsdomstolen i München, at tre tyske politikontroller ved grænsen til Østrig var ulovlige (FAZ, DW). Domstolens begrundelse var enkel: Kontroller, der fortsætter i årevis uden væsentlige ændringer, kan ikke længere behandles som den midlertidige undtagelse, Schengen-reglerne giver adgang til (Süddeutsche Zeitung). Schengen er EU’s regelsæt for det pasfrie område, hvor interne grænsekontroller kun kan genindføres under særlige betingelser.

Men domstolen afviste samtidig en hastebegæring om at stoppe fremtidige kontroller (ZEIT). Rejsende må derfor stadig finde sig i kontrollen og bagefter anfægte den konkrete episode. En domstol kan erklære tidligere stop ulovlige, uden at det giver den næste bilist ret til at køre forbi kontrolposten.

Undtagelsen, der blev normal

Schengen giver regeringer mulighed for midlertidigt at genindføre grænsekontrol, hvis der er en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. Tiltaget skal meddeles EU-Kommissionen, være tidsbegrænset og stå mål med truslen (EUR-Lex, Kommissionen).

Flere regeringer har lært at bo komfortabelt i undtagelsen. Tyskland har i årevis kontrolleret grænsen mod Østrig. Danmark har haft kontrol ved grænsen til Tyskland siden 2016. Sverige fornyer sine kontroller med samme henvisning til offentlig orden (Polisen). Hver fornyelse kaldes midlertidig. I praksis bliver kontrollen permanent.

EU-Domstolen trak en grænse i 2022. I NW-dommen i sagerne C-368/20 og C-369/20 fastslog den, at et medlemsland ikke kan blive ved med at forlænge grænsekontroller med henvisning til den samme trussel, når maksimumsperioden er udløbet (CURIA). Gentagne forlængelser med samme begrundelse er ikke midlertidighed. Det er et fast system med en midlertidig etiket.

Om 2024-reformen nulstiller uret

Regeringerne har et modargument. En reform af Schengengrænsekodeksen i 2024, forordning 2024/1717, forlængede den periode, hvor interne grænsekontroller kan opretholdes, og gav indenrigsministerierne et stærkere juridisk grundlag (EUR-Lex). Ifølge DW ventes Tyskland at argumentere for, at den nye kodeks nulstiller det juridiske ur. Det er endnu uklart, om domstolen i München har accepteret den logik, fordi den fulde skriftlige begrundelse ikke er offentliggjort.

Svaret rækker ud over Bayern. Hvis den reformerede kodeks giver regeringerne en ny juridisk start, forsvinder årene med rullende forlængelser reelt ud af regnestykket. Hvis domstolene i stedet ser den samme ordning fortsætte under opdateret lovtekst, gælder EU-Domstolens linje fra 2022 stadig. Danmark og Sverige står over for samme spørgsmål, næste gang de fornyer deres meddelelser om grænsekontrol.

EU’s håndhævelse er langsom med vilje

Selv når domstole underkender grænsekontrol, virker EU’s håndhævelse langsomt. Kommissionen kan gennemgå medlemslandenes meddelelser og afgive udtalelser, men den kan ikke beordre politiet væk fra en grænse (Kommissionen). Hvis der skal idømmes økonomiske sanktioner, skal Kommissionen først anlægge en traktatbrudssag, altså EU’s juridiske værktøj til at tvinge medlemslande til at følge EU-retten, ved EU-Domstolen, vinde sagen og derefter anlægge en ny sag, hvis landet stadig ikke retter ind. Den proces tager år.

I mellemtiden bæres en stor del af håndhævelsen af enkeltpersoner, der må føre sag om én kontrol ad gangen.

Nederlandene og Tyskland tester, om sikkerhed kan håndteres uden faste kontrolposter. Med en ny politiaftale udvider de fælles patruljer, informationsdeling og grænseoverskridende specialoperationer i stedet for at filtrere alle rejsende ved grænsen (Government.nl). Schengen tillader udtrykkeligt politiarbejde i grænseområder, så længe det ikke i praksis fungerer som rutinemæssig grænsekontrol (EUR-Lex). Målrettet politiarbejde frem for generelle stop er altså en reel mulighed, hvis regeringerne vælger den.

To spørgsmål afgør, om dommen får betydning uden for retssalen. Behandler domstolens skriftlige begrundelse reformen fra 2024 som et nyt juridisk grundlag, eller ser den gennem den opdaterede lovtekst og ind i den samme rullende ordning? Og vil Kommissionen kræve stærkere dokumentation fra regeringer, der fornyer grænsekontroller, eller behandle den reformerede kodeks som en udvidet tilladelsesseddel? Indtil svarene foreligger, bliver Schengen udtyndet af fornyelige undtagelser, som kun bliver prøvet, når enkelte rejsende tager turen gennem retssystemet, én kontrolpost ad gangen.