NATO omsætter Ukraine-krig til træning

NATO-Ukraine Joint Analysis, Training and Education Centre, JATEC, er sat i verden for at løse et meget konkret problem: Ukraine har Europas mest aktuelle kamperfaring, og NATO vil omsætte den til træning, doktriner og standarder, før den ender som spredte historier fra fronten. Centret ligger i Bydgoszcz i Polen og ledes af en dansk officer. Både sikkerhedsaftalen mellem Polen og Ukraine og NATOs topmødeforpligtelser nævner udviklingen af centret som en prioritet. Men JATEC kan kun anbefale ændringer. Centret kan ikke tvinge 32 nationale hære til at indføre dem.

Hvordan en erfaring fra fronten bliver til et kursus

Det svenske forsvar har gennem Swedint, Sveriges internationale træningscenter, gennemført et pilotkursus i dronekrigsførelse med ukrainske instruktører og erfaringer fra den aktuelle krig. En mobil version er bestilt, og kurset ventes flyttet til JATEC. Mekanismen er her synlig i lille skala: Viden fra slagmarken bliver til undervisning, ukrainske instruktører leverer indholdet, og formatet går videre ind i NATOs træningssystem.

Dronesporet rækker længere. NATOs generalsekretær Mark Rutte sagde på alliancens Drone Edge-topmøde, at NATO vil opskalere uddannelsen af droneoperatører frem mod 2027. Eksperter med tilknytning til JATEC har også bidraget til såkaldte red-team-scenarier, hvor modstanderen simuleres, i test af antidronesystemer baseret på ukrainske kampdata.

Hvorfor læring er den lette del

At identificere en nyttig militær erfaring er én ting. At få allierede forsvar til at handle på den er noget andet. I NATO går vejen fra et erkendt militært behov til faktisk udstyr og uddannede enheder gennem planlægningsmål, standardiseringsaftaler og national gennemførelse (NATO). JATEC leverer viden til begyndelsen af den proces. Resten styres af nationale forsvarsministerier og parlamenter.

Tyskland viser afstanden mellem indsigt og gennemførelse. Bundeswehr har hentet ukrainske instruktører ind i øvelser og opbygger en digitalt forbundet brigade i Litauen, hvor antidronesystemer ventes i 2027-28. Samtidig mangler brigaden personel, og basale forsyninger som mobile brændstofcontainere blev skåret væk i en udgiftsstrid. Ukraines erfaringer betyder begrænset, hvis et land ikke kan bemande og udruste de enheder, der skal bruge dem.

Sveriges forsvarsminister Pål Jonsson har afsat milliarder af svenske kroner til antidroner og ubemandede systemer, men han har også advaret mod at kopiere alle ukrainske erfaringer direkte. Ukraines terræn, styrketæthed og improvisation under krig svarer ikke til NATOs fredstidsbaserede afskrækkelse.

Hvem får hvad ud af det

Polen får en fast værtsrolle i et system, hvor ukrainske kamperfaringer bearbejdes for alliancen. Det giver Warszawa en position tæt på dagsordenen i NATO. Den danske ledelse af JATEC kan samtidig gøre centret mindre polsk i sit udtryk, selv om ingen officiel NATO-udmelding beskriver det sådan. Ukraine får en institutionel kanal, hvor landets erfaringer fra fronten kan forme allieret læring. Det er indflydelse af en anden art end våbenleverancer.

Optaget i alliancen bliver ujævnt. Nordiske, baltiske og flere centraleuropæiske forsvar ser erfaringerne fra Ukraine som operationelt hastende. Andre regeringer kan kritisere Ukraine-støtte offentligt og alligevel sende officerer af sted for at lære i det stille. Forskellen mellem politisk retorik og militær tilpasning er værd at følge, og JATEC er et af de steder, hvor den vil kunne ses.

Det offentlige materiale viser endnu ikke, at JATECs arbejde har omskrevet NATO-standarder, ændret kapacitetsmål eller styret indkøb. Kurser, øvelser og test af antidronesystemer forbinder allerede ukrainske erfaringer med allierede forsvar. Men centrets reelle værdi måles på, hvad 32 hære faktisk indfører. Det svar afgøres i hovedstæderne, ikke i Bydgoszcz.