NATO vælger Saab frem for Boeing

NATO-landene ventes at udskifte alliancens aldrende flybårne overvågningsflåde med fly fra svenske Saab. Dermed brydes Boeings monopol på en af NATO’s mest følsomme fælles kapaciteter. Reuters skrev 1. juli med henvisning til fire kilder, at beslutningen om at gå videre med Saabs GlobalEye ventes annonceret på topmødet i Ankara 7.-8. juli (The Print, GP). Hverken NATO eller Saab har bekræftet en kontrakt offentligt.

Hvis valget bliver bekræftet, får NATO for første gang et europæisk ledet system som rygrad i alliancens fælles flybårne radarovervågning. Det ændrer ikke kun leverandørlisten. Det flytter også noget af den industrielle afhængighed for NATO’s 32 medlemslande på et område, hvor teknologi, efterretninger og kommando hænger tæt sammen.

Hvordan Boeing tabte kontrakten

NATO’s nuværende flåde består af 14 E-3A AWACS-fly. De fungerer som flyvende radarstationer, der kan opdage trusler langt uden for rækkevidden af jordbaserede sensorer. Flyene har siden begyndelsen af 1980’erne opereret fra Geilenkirchen i det vestlige Tyskland (NATO). Et levetidsprogram holder dem i luften til omkring 2035, men de er teknologisk og fysisk langt forbi den alder, de oprindeligt var bygget til.

Udskiftningen så ellers ud til at være afgjort. I slutningen af 2023 valgte NATO Boeings E-7A Wedgetail. Siden forsøgte Pentagon flere gange at skrotte sit eget E-7-program, og dermed forsvandt den amerikanske produktionsvolumen, som NATO’s valg hvilede på (AeroTime, Straits Times). Uden amerikanske ordrer til at dele udviklingsomkostningerne blev Boeing-løsningen sværere at forsvare økonomisk.

GlobalEye, som nu nævnes som afløser, er et system til tidlig varsling og luftbåren kontrol. Det består af langtrækkende radar, missionscomputere og krypterede datalink monteret på et fly. Pointen er, at kommandocentre, kampfly og luftforsvar kan arbejde ud fra det samme billede af luftrum, havområder og bevægelser på jorden. Saab fremhæver selv, at systemet kan opdage lavtflyvende trusler som krydsermissiler og droner (Saab).

Hvem vinder, hvem bliver urolig

Medlemslandene ser det samme fly gennem forskellige sikkerhedspolitiske briller. Tyskland huser i dag AWACS-basen i Geilenkirchen. Det betyder arbejdspladser, indarbejdede kommandoveje og daglig operativ kontrol. En ny platform rejser derfor spørgsmålet om, hvorvidt basen beholder sin rolle, eller om placeringen på sigt flyttes tættere på de trusler, radaren skal opdage (t-online).

Polen og andre østlige allierede læser sagen mere direkte. De vil have længere varslingstid. Flybåren radar, der kan opdage russiske droner, aktivitet i Østersøen og trusler fra Kaliningrad-eksklaven, rammer deres mest akutte sikkerhedshul (Interia).

For Sverige, der først blev medlem af NATO i marts 2024, vil kontrakten have en særlig politisk værdi. Den vil gøre landet til mere end en ny allieret, der nyder godt af kollektiv sikkerhed. Sverige vil levere en grundkapacitet til hele alliancen (Saab).

Europæisk autonomi har det med småt

Flere fremstillinger gør det ventede valg til et tegn på, at Europa frigør sig fra amerikansk militær teknologi. Så enkelt er det ikke. GlobalEye er ikke et rent europæisk brud med nordamerikanske forsyningskæder. Systemet kombinerer en svensk missionspakke med et canadisk Bombardier-flystel (Behörden Spiegel).

Den canadiske del er ikke kun teknisk. Canada har selv valgt Saab til sin kommende flåde i en aftale på over 5 mia. canadiske dollar. Det giver platformen endnu et fodfæste på NATO-markedet og bedre produktionsskala (Army Recognition). Frankrig har allerede bestilt to GlobalEye-fly med option på yderligere to, og Paris har dermed også en interesse i, at systemet bliver en succes (ABC Nyheter).

Den troværdige autonomifortælling er derfor snævrere end overskrifterne. Et europæisk ledet sensorsystem uden Boeing som hovedleverandør vil mindske NATO’s afhængighed af én amerikansk leverandør på flybåren overvågning. Det ændrer ikke alliancens afhængighed af amerikanske systemer til tankfly, femtegenerationskampfly og satellitkommunikation (Army Recognition, Analisidifesa).

De svære spørgsmål ligger under flyets logo: Hvem kontrollerer softwareopdateringerne, de krypterede datalink, systemet til at skelne egne fra fjendtlige fly og de langsigtede vedligeholdelseskontrakter? Før NATO har afklaret de lag, er Saab-valget først og fremmest et leverandørskifte. Det er endnu ikke beviset på operativ autonomi.