Ny ebolastamme omgår 3,5 mio. vacciner

Over 1.000 formodede smittetilfælde. Mere end 240 døde. En aktiv krigszone, som bremser sundhedsarbejdere. Og ingen godkendte vacciner mod den virusart, der spreder sig. Udbruddet i det østlige Congo blotlægger et hul i ti års ebolaberedskab: De vacciner og behandlinger, verden har lagt på lager, er udviklet mod en anden ebolaart end den, der nu cirkulerer.

En nøgle til den forkerte lås

Virussen i DR Congos Ituri-provins tilhører Bundibugyo-arten af ebola, som først blev identificeret i Uganda i 2007. Den er kun set to gange tidligere, begge gange i små udbrud, som knap nok satte sig spor internationalt. Netop sjældenheden er problemet. Alle ebolavacciner, der er udviklet siden den ødelæggende epidemi i Vestafrika i 2014, er rettet mod Zaire-arten.

Vacciner virker ved at lære immunsystemet at genkende et bestemt protein på virussets overflade, et såkaldt glykoprotein. Mercks Ervebo, vaccinen der har været med til at stoppe nyere Zaire-udbrud, træner kroppen i at opdage Zaires glykoprotein. Bundibugyos udgave afviger genetisk med omkring 30 %. Det er nok til, at immunresponsen bliver usikker: Nøglen er skåret, men låsen er en anden.

WHO samlede eksperter i slutningen af maj og konkluderede, at dokumentationen for krydsbeskyttelse er "meget begrænset og utilstrækkelig". Et mindre studie på primater viste delvis overlevelse med Zaire-vaccinen, men alle vaccinerede dyr udviklede stadig sygdom. De godkendte antistofbehandlinger, Inmazeb og Ebanga, ventes heller ikke at virke. Det globale lager rummer over 3,5 mio. doser Ervebo, alle udviklet til et patogen, der ikke er det, der spreder sig nu.

Udbruddet løber hurtigere end svaret

WHO erklærede udbruddet for en international sundhedskrise den 17. maj, kun to dage efter at DR Congo officielt havde meldt det ud. Den hastighed er usædvanlig og viser, hvor langt virussen allerede havde bevæget sig uden at blive opdaget. Da laboratorierne bekræftede Bundibugyo, var smittetallet allerede højt. I begyndelsen af juni var omkring 282 tilfælde laboratoriebekræftet med 42 dødsfald, mens antallet af formodede tilfælde lå over 1.000.

Den væbnede konflikt gør alt vanskeligere. Oprørsgruppen M23 kontrollerer byer i naboprovinserne, blandt dem Goma, en by med over en million indbyggere ved grænsen til Rwanda. ADF-krigere dræbte syv mennesker i Beni, som også er ramt af udbruddet. Hundredvis af diagnostiske prøver er fortsat ikke analyseret. Uganda har bekræftet ni tilfælde og lukket grænsen.

To vaccinekandidater bliver nu hastet frem. Oxfords ChAdOx1-platform, der bygger på teknologien fra AstraZenecas covid-19-vaccine, kan levere forsøgsdoser om to til tre måneder. En anden kandidat fra IAVI bruger en ufarlig husdyrvirus som transportmiddel for Bundibugyo-proteiner og kræver syv til ni måneder. Ingen af dem er testet på mennesker. Gavi har afsat 50 mio. dollar til at fremskynde produktionen, når der foreligger data for effekten.

Hvad Europa har lært, at det ikke kan

Ét bekræftet ebolatilfælde har nået EU: En amerikansk sundhedsarbejder blev indlagt på Charité-hospitalet i Berlin den 20. maj. En italiensk Læger uden Grænser-kirurg, som blev evakueret til Spallanzani-instituttet i Rom, testede negativ. To formodede tilfælde i Brasilien viste sig at være meningitis og malaria. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, ECDC, vurderer risikoen for europæiske borgere som meget lav.

Udbruddet ventes ikke at brede sig i Europa. Men det har vist en ubehagelig begrænsning i EU’s sundhedsberedskab efter covid-19. HERA, EU’s myndighed for kriseberedskab på sundhedsområdet, har opbygget fælles indkøbsmekanismer og 22 strategiske lagre i medlemslandene. Det system virkede mod mpox i 2022, fordi der allerede fandtes en godkendt vaccine. Mod Bundibugyo er der intet at købe. EU har i stedet afsat 7,4 mio. euro til WHO til kliniske forsøg. Det er reelt en udlicitering af et problem, EU ikke selv kan løse.

De nationale svar er fortsat ujævne. Italien har indført en femtrins risikoklassifikation med obligatoriske sundhedserklæringer for rejsende fra DR Congo og Uganda. Tyskland bygger på syv specialiserede isolationsstationer. Frankrig har skærpet overvågningen på Mayotte, men har ingen fælles karantæneprotokol, der er afstemt med de øvrige medlemslande.

Verden brugte milliarder på at forberede sig på den forrige ebola, ikke den næste. Bundibugyo var, som tyske sundhedseksperter har formuleret det, en "kommercielt uinteressant" stamme og blev overset, indtil den ikke længere var sjælden. Om krisen fører til investeringer i bredere ebolavacciner, eller om den forsvinder fra hukommelsen, når nødsituationen er ovre, vil sige mere om pandemiberedskabet end nogen institutionel ramme på papir.