Nicosia kobler Tyrkiets €150bn fond til genforening

Visumfri rejse, en moderniseret handelsaftale, migrationssamarbejde og adgang til en forsvarsfond på 150 mia. euro: EU har flere konkrete goder, som Ankara gerne vil tættere på. Cypern vil have dem alle koblet til fremskridt i forsøget på at genforene øen. Det krav landede i Bruxelles i weekenden, da FN’s Cypern-udsending, Maria Angela Holguin, kom for at afsøge, hvad EU reelt vil lægge på bordet (Cyprus Mail, Philenews).

Holguin har i tre uger pendlet mellem Nicosia, Ankara og Athen for at forberede en mulig "fem plus én"-konference: de to cypriotiske samfund, Grækenland, Tyrkiet og Storbritannien, med FN’s generalsekretær, António Guterres, for bordenden. FN ejer selve forhandlingsformatet. Men de incitamenter, der kan få Tyrkiet til at flytte sig, ligger i Bruxelles. Derfor splitter spørgsmålet om koblingen til Cypern nu EU-landene.

Hvad Bruxelles kan holde tilbage

EU’s greb om Tyrkiet falder i fire hovedkategorier. Handel: en modernisering af toldunionen, som regulerer toldfri varehandel mellem EU og Tyrkiet. Rejser: visumliberalisering for tyrkiske borgere, som stadig er uafsluttet efter år med uopfyldte krav (European Commission). Migration: dybere samarbejde om håndtering af flygtninge. Forsvar: mulig adgang til SAFE, EU’s nye forsvarsinstrument med op til 150 mia. euro i lån, vedtaget i maj 2025 (Council of the EU). Lande uden for EU kan kun få adgang til SAFE med Rådets godkendelse. Det giver hvert medlemsland mulighed for at gøre indsigelse.

Otte kapitler i Tyrkiets fastfrosne EU-optagelsesproces, altså de trin et kandidatland skal igennem for at blive medlem, er fortsat blokeret, indtil Ankara udvider sin toldaftale til også at omfatte Cypern (European Commission). Betingelserne for at holde belønninger tilbage findes allerede. Spørgsmålet er, om nogen vil bruge dem.

Nicosia trækker i håndtaget

Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, brugte juni på netop det. Han mødtes med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, for at presse på for en EU-rolle i FN-sporet. Udenrigsminister Constantinos Kombos beskrev ifølge Proto Thema en bevidst "sammenkobling" mellem EU’s Tyrkiet-dossierer og forhandlingssporet om en løsning.

Det juridiske håndtag findes. I april 2024 blev EU’s stats- og regeringschefer enige om, at samarbejdet med Tyrkiet skal være "gradvist, proportionalt og reversibelt" (European Council). Den formulering gør det muligt for et medlemsland at bremse en sag om Tyrkiet med henvisning til, at betingelserne ikke er opfyldt. Cypern lægger op til at bruge den.

Frankrig har styrket Nicosias position ved i begyndelsen af juni at indgå en forsvarsaftale med Cypern, som giver Paris dybere militær adgang i det østlige Middelhav. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, protesterede offentligt (Arab News). Paris behandler Cypern som en sikkerhedspartner. Nicosia forsøger at omsætte det partnerskab til politisk vægt i Bruxelles.

Hovedstæderne, der har brug for Ankara

Ikke alle regeringer ønsker, at EU’s mulige belønninger til Tyrkiet skal bindes til Cypern-sporet. Tyskland har brug for Ankara i migrationsstyring, NATO-koordinering og stabilitet i Mellemøsten (Bundesregierung). Berlin kritiserer Tyrkiet for brud på international ret, men modsætter sig at fryse samarbejdet bredt (taz). Italien har energi- og sikkerhedsinteresser i Middelhavet, som gør Tyrkiet relevant, og Rom er imod, at hvert EU-Tyrkiet-dossier bliver gidsel i genforeningsforhandlingerne.

Splittelsen er indbygget i sagen: De lande, der presser hårdest på for cypriotiske betingelser, er ikke nødvendigvis dem, der betaler den højeste pris, hvis samarbejdet med Ankara går i stå.

Tyrkiets svar: intet

Ankaras offentlige linje går imod FN’s grundlag om en bizonal, bikommunal føderation, hvor to samfund deler én stat. Tyrkiets forsvarsministerium fastholder, at kun en tostatsløsning kan fungere (Proto Thema). Udenrigsministeriet kalder forsøg på at tilsidesætte tyrkisk-cypriotiske rettigheder "uacceptable" (Hürriyet Daily News). Da Tyrkiet udelukkede Cypern fra forberedende møder til COP31-klimatopmødet, irettesatte EU-ministre Ankara. Episoden viste igen, hvordan anerkendelseskonflikten følger hvert eneste bilaterale spor (Internazionale/Reuters).

Ingen officiel tyrkisk udmelding har peget på, hvilken EU-gevinst Ankara i givet fald vil bytte for bevægelse i genforeningssporet.

Senere i år overtager Cypern det roterende EU-formandskab. Det giver Nicosia kontrol over dagsordenerne for møder om forsvar, migration og EU’s sydlige nærområde. Dagsordensmagt betyder noget: Cypern kan bestemme, hvad der drøftes, og hvornår. Men landet kan hverken tvinge afstemninger igennem eller tilsidesætte andre regeringer. FN’s Sikkerhedsråd drøfter Cypern den 16. juli (Cyprus Mail). Holguin vender tilbage til øen i begyndelsen af juli.

FN ejer bordet. EU ejer incitamenterne omkring det. Cypern forsøger at svejse de to ting sammen. Det holder kun, hvis Tyrkiet vurderer, at menuen er prisen værd.