Ni lande kræver grænselempelse

Da EU indførte sit digitale grænsesystem, lå den oplagte bekymring hos de nyere Schengen-lande. De ville nok få sværest ved teknikken. Ni måneder senere er billedet vendt om. Kroatien, der først kom med i Schengens pasfri rejseområde i 2023, siger, at Entry/Exit System, EES, fungerer uden større problemer ved landets grænser. Det er Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Malta, Nederlandene og Portugal samt Schweiz, der nu beder Bruxelles om akut fleksibilitet (Euronews, Travel Tomorrow).

EES har erstattet passtempler med elektroniske registreringer af alle ikke-EU-borgere, der rejser ind og ud af Schengenområdet. Ved første registrering optager grænsemyndighederne ansigtsbillede og fingeraftryk (EES-forordningen). Systemet gik i drift i oktober 2025. EU-lovgivningen fastlægger reglerne, EU’s it-agentur eu-LISA bygger og driver den fælles database, mens de nationale grænsemyndigheder gennemfører kontrollen i lufthavne, havne og ved landegrænser. Den tredeling forklarer en stor del af balladen.

Fem timer ved gaten

Den første biometriske registrering tager ifølge franske driftsestimater omkring 60 til 90 sekunder per rejsende (Le Monde). Det lyder overkommeligt, indtil man ganger det med en sommerbølge af langdistancefly og chartertrafik. Så flytter køen sig hurtigt fra paskontrollen til hele lufthavnen. Franske lufthavne har meldt om ventetider på op til fem timer og mistede forbindelser (Ouest-France). I Berlin Brandenburg har ikke-EU-passagerer ifølge lufthavnens direktør, Aletta von Massenbach, ventet op til to timer (Berliner Zeitung). Græske ø-lufthavne med tung britisk turisttrafik rammes af samme flaskehals (The Guardian).

Der findes ikke samlede offentlige data for ventetider, oppetid på kiosker eller fejlprocenter ved registrering på tværs af Schengens ydre grænser. Derfor hviler både Kommissionens linje om begrænsede indkøringsproblemer og de mere vidtgående påstande om et system i sammenbrud på enkelthistorier snarere end dokumentation.

Hvad de ni lande vil have

De ni lande beder ikke om at afskaffe EES. Kravet er smallere: De vil have forlænget den overgangsordning, som Kommissionen gav ved lanceringen, og som gør det muligt for grænsebetjente at sætte den biometriske registrering på pause ved ekstrem trængsel, mens ind- og udrejser stadig registreres elektronisk. Den ordning udløber 6. september (Connexion).

Kommissionen har afvist en generel suspension med den begrundelse, at forsinkelserne skyldes nationale bemandingsproblemer snarere end en konstruktionsfejl i det fælles system (CNN Greece). Kroatiens indenrigsminister, Davor Božinović, har styrket den argumentation ved at sige, at Kroatien forberedte sig ordentligt og ikke har væsentlige problemer. For et land, der i årevis blev målt og vejet af ældre Schengen-lande, som tvivlede på dets grænsekapacitet, er pointen svær at overse: Systemet kan fungere, når myndighederne gør forarbejdet.

Den hårdeste kritik peger den anden vej. Fraport Greece-direktør Alexander Zinell kalder EES grundlæggende fejlkonstrueret og mener, at systemet kræver en fuld omlægning, blandt andet med forhåndsregistrering før rejsen i stedet for behandling ved skranken (The Guardian, Newsbeast). De græske lufthavne mangler samtidig uddannede grænsebetjente. Det er et nationalt kapacitetsproblem, som EES ikke har skabt, men som systemet nu gør meget synligt (Dnews).

Hvad september afgør

Fristen 6. september tvinger Kommissionen til at vælge. Hvis overgangsordningen udløber uden forlængelse, skal alle Schengens ydre grænseovergange gennemføre fuld biometrisk registrering også i spidsbelastning. Hvis Kommissionen forlænger ordningen, bliver biometrien i praksis noget, der kan fravælges under pres. Det svækker den centrale garanti, EES blev bygget til at levere: kontrollerede ind- og udrejseoplysninger for alle ikke-EU-rejsende. Uroen har sandsynligvis allerede skubbet ETIAS, det særskilte system for rejsetilladelse før afrejse, ind i 2027, selv om EU’s officielle tidsplan stadig siger sent 2026 (travel-europe.europa.eu, Euronews).

Det juridiske argument for EES er stærkt, og sikkerhedslogikken er klar. Schengens interne fri bevægelighed kan kun overleve politisk, hvis den ydre grænse håndteres ensartet. Men EU har skrevet én fælles regel og overladt udførelsen til 29 forskellige virkeligheder i lufthavne, havne og grænseposter. Den samme forordning giver glatte kontroller i Zagreb og fem timers køer i Paris. Det kapacitetsgab er nu Kommissionens problem.