Ni lande afviser Schengen-krav

EU-Kommissionen bad 2. juni ni regeringer begynde at afvikle deres indre grænsekontrol i Schengenområdet, den pasfri rejsezone med 29 europæiske lande og 450 mio. mennesker. Tyskland, Frankrig, Østrig, Italien, Nederlandene, Danmark, Norge, Slovenien og Sverige har alle kontrolposter, der formelt skulle være midlertidige. Flere har nu stået der i mere end ti år.

Kommissionen har et juridisk våben, hvis den vil bruge det. Artikel 258 i TEUF, traktatbestemmelsen der giver Kommissionen mulighed for at indbringe medlemslande for EU-Domstolen, er skabt til netop brud på EU-retten. Den er aldrig blevet brugt mod indre grænsekontrol. I stedet har Kommissionen udsendt ikke-bindende udtalelser (EU-Kommissionen, Mirage News) og anbefalet en “gradvis udfasning”.

Midlertidig kontrol, permanente kontrolposter

Frankrig har forlænget sin “midlertidige” grænsekontrol 24 gange siden terrorangrebene i november 2015. Østrig har kontrolleret grænserne mod Ungarn og Slovenien uden afbrydelse siden 2015. Tyskland gik i september 2024 fra længevarende kontrol ved grænsen til Østrig til kontrol ved alle ni landegrænser.

Artikel 25 i Schengengrænsekodeksen tillader midlertidig kontrol i højst seks måneder per trussel. EU-Domstolen fastslog i april 2022, at den øvre grænse er bindende. Regeringerne kommer uden om loftet ved at kalde hver forlængelse et svar på en “ny” trussel: migration i én runde, terrorisme i den næste, russisk sabotage derefter. Frankrigs Conseil d’État, landets øverste forvaltningsdomstol, accepterede den logik i marts 2025 ved at behandle en forlængelse fra oktober 2024 som en ny genindførelse. Dermed blev uret nulstillet.

Reformen af Schengenkodeksen i 2024 skulle stramme reglerne. I praksis gjorde den det modsatte: Den forlængede den maksimale varighed fra to til tre år og tilføjede nye begrundelser. Reformen gav juridisk rygdækning til en praksis, som domstolene var begyndt at underkende.

Ni hovedstæder, ét svar

Tysklands indenrigsminister, Alexander Dobrindt, afviste anbefalingen direkte og varslede endnu en forlængelse på seks måneder. Italiens Lega erklærede, at “vi bestemmer, hvem vi kontrollerer ved vores grænser, ikke Bruxelles”. Østrigs FPÖ-leder, Herbert Kickl, som har bygget sin platform op omkring “Fæstning Østrig”, viser ingen tegn på at bakke.

Der er én delvis undtagelse. Nederlandene planlægger at erstatte faste kontrolposter med mobile patruljer inden efteråret 2026. Det er en bevægelse mod risikobaseret politiarbejde, som Kommissionen anser for acceptabel.

Prisen for politisk teater: 70 mia. euro

Omkostningen er økonomisk. Gevinsten er politisk. 3,5 mio. mennesker krydser hver dag de indre Schengengrænser. 1,9 mio. er faste grænsependlere. Nijmegens borgmester, Hubert Bruls, siger, at kontrollen “skader forholdet mellem de to lande” og koster pendlere tid og penge hver dag. En analyse fra Centre for Economic Policy Research anslår, at grænsekontrollen reducerer EU’s handel med varer og tjenester med 1,3 %, svarende til 70 mia. euro i tabt årlig handelsvolumen.

Migrationsforskeren Gerald Knaus kalder Tysklands kontrol for “symbolpolitik, som tidligere kun AfD krævede”. I Frankrig har justitsminister Gérald Darmanin foreslået et treårigt stop for lovlig indvandring, bredt læst som positionering frem mod præsidentvalget i 2027. Regeringer fastholder kontrol, som både domstole og økonomer sætter spørgsmålstegn ved, fordi det koster stemmer at fjerne bommene.

En tysk domstol i Koblenz fastslog i maj 2026, at kontrollen ved grænsen til Luxembourg var i strid med Schengenkodeksen. Tyskland ankede og forlængede alligevel. JEF Luxembourg, den luxembourgske afdeling af De Unge Europæiske Føderalister, har opfordret Luxembourgs regering til at indbringe Tyskland for EU-Domstolen efter artikel 259, den sjældent brugte mekanisme hvor ét medlemsland kan sagsøge et andet. Ingen regering har taget skridtet. Kommissionen bruger ikke sine håndhævelsesbeføjelser. Nationale domstole afsiger kendelser, som næste seksmåneders forlængelse reelt kører hen over. Schengen blev skabt som et bindende juridisk system. Nu fungerer det i stigende grad som en frivillig ordning, der kun består dér, hvor den passer med de nationale valgkalkuler.