Nord Stream-sag kan efterlade ordren uafklaret

Onsdag den 14. oktober indleder en domstol i Hamburg den første retssag mod en person, der er anklaget for at have medvirket til sabotagen af Nord Stream-rørledningerne i 2022 (domstolen i Hamburg, dpa via Die Zeit). Den tiltalte, en ukrainsk officer identificeret som Serhii K., er tiltalt for en krigsforbrydelse. Dommerne kan tage stilling til hans skyld uden at fastslå, hvem der eventuelt gav ordren.

Hvad anklagemyndigheden mener, der skete

Den tyske forbundsanklagemyndighed hævder, at K. var med til at lede en gruppe, der sejlede i en chartret yacht fra den tyske ø Rügen. Ifølge anklagemyndigheden fastgjorde gruppen tidsindstillede sprængladninger på rørledningerne nær Bornholm før eksplosionerne den 26. september 2022 (Forbundsdomstolen).

Anklagerne hævder også, at K. handlede på vegne af statslige organer i Ukraine. I sin offentlige meddelelse nævner anklagemyndigheden hverken et ministerium eller en embedsmand (den tyske forbundsanklagemyndighed).

Der er ikke offentliggjort nogen tilståelse. Sagen bygger først og fremmest på rejseoplysninger. Da Forbundsdomstolen i december 2025 besluttede at holde K. varetægtsfængslet, henviste den til polske grænsedata, et pas med hans foto i et falsk navn og en sagkyndig sammenligning af billeder (afgørelsen).

K.s advokater bestrider, at oplysningerne placerer ham til søs. ZDF skriver, at der ikke er fundet fingeraftryk eller DNA, som knytter ham til båden, og at en af advokaterne viderebringer K.s forklaring om, at han befandt sig i Ukraine på det tidspunkt (ZDF).

Om rørledningerne var et lovligt mål

Forsvaret har et subsidiært argument, der rammer kernen i tiltalen. Efter krigens regler kan et angreb på en civil genstand, altså ejendom uden militær funktion, være en krigsforbrydelse. Et angreb på et militært mål behøver derimod ikke være det. Tiltalen mod K. holder kun, hvis Nord Stream regnes som civil infrastruktur.

Advokaterne spørger derfor, om rørledninger, der gav Rusland indtægter under invasionen, kunne have været et lovligt mål. Forbundsdomstolen afviste argumentet, da den behandlede spørgsmålet om varetægtsfængsling. Den vurderede, at indirekte indtægter fra gas ikke gjorde rørledningerne til militære mål (Forbundsdomstolen).

Hvad dommen ikke behøver at afgøre

Retten i Hamburg behandler sagen mod K., ikke Ukraine. Den 30. september afviste dommerne rørledningsoperatørernes anmodning om at indtræde i sagen som medklagere (private parter, der deltager i straffesagen ved siden af anklagemyndigheden og får egne processuelle rettigheder). Retten sagde, at sagen handler om den tiltaltes handlinger og skyld. Den skal ikke bruges til at forberede eventuelle russiske erstatningskrav mod Ukraine (domstolen i Hamburg).

Der kan stadig komme spor af, hvem der gav ordren, frem under bevisførelsen. Journalister, der har gennemgået anklageskriftet, beskriver aflyttede samtaler fra K.s varetægtsfængsling i Italien. Her skal han angiveligt have antydet, at han ikke handlede alene, og at Kyiv havde svigtet ham (undersøgelse ledet af ARD).

Ukraines offentlige melding er mere afgrænset end en kategorisk afvisning. Den 9. juli sagde landets øverste anklager, at Ukraines egen undersøgelse ikke havde fundet belæg for statslig medvirken, og foreslog en fælles undersøgelse med Tyskland (Reuters).

Eksplosionerne afskar ikke Europa fra gasforsyningen, fordi leverancerne gennem Nord Stream 1 allerede var indstillet i begyndelsen af september 2022 (det tyske forbundsnetagentur). De europæiske konsekvenser handler om jura. Det ses i den måde, to andre EU-lande har behandlet en anden mistænkt på.

Tyskland ønsker at få den formodede dykker Volodymyr Zhuravlov udleveret via en europæisk arrestordre (EU's ordning, der skal gøre udlevering af mistænkte mellem medlemslandene til en rutine). I oktober 2025 afviste en dommer i Warszawa at udlevere ham. Dommeren mente, at et formodet ukrainsk angreb på en angribers infrastruktur kunne være en legitim statshandling snarere end en forbrydelse, der skulle retsforfølges. Premierminister Donald Tusk havde allerede sagt, at en udlevering ikke var i Polens interesse (PAP).

Kroatien valgte en anden linje. Et panel på tre dommere godkendte udleveringen af Zhuravlov den 18. september, og der verserer en anke (HRT, tportal).

Ingen af domstolene tog stilling til, om sabotagen var en forbrydelse. Begge afgjorde kun, om en mistænkt skulle udleveres, og den kroatiske afgørelse kan stadig blive ændret. Alligevel vurderede en polsk dommer, at det, tyske anklagere betegner som en krigsforbrydelse, muligvis kunne være legitimt. Regeringer i alle lande med undersøiske kabler og rørledninger har grund til at følge med i, hvilket syn Hamburgs dommere lægger til grund.

Hvis dommerne dømmer K. for krigsforbrydelse, vil de have fastslået, at en ukrainsk officer angreb civil infrastruktur i strid med krigens regler. De kan nå den konklusion, selv om den påståede statslige ordre ikke bliver knyttet til en bestemt aktør. Hvem der i givet fald stod bag, må fortsat afklares af den tyske forbundsanklagemyndighed, som har hævdet statslig involvering uden at navngive aktøren, og af Ukraines øverste anklager, hvis kontor siger, at det ikke har fundet belæg for statslig medvirken.