Nordkoreanske missiler vender tilbage

Rusland ser ud til igen at affyre nordkoreanske ballistiske missiler mod Ukraine efter næsten et års pause. Det bygger på radarspor og fragmentanalyser omtalt af Reuters. Zelenskyj har givet en foreløbig bekræftelse (Pravda). Få dage senere trak Donald Trump et tidligere signal tilbage om, at Washington ville lade Ukraine producere Patriot-interceptorer. Teknologien er "a hard thing to give away", sagde han (ABC News, BBC). Tilsammen peger udviklingen på et ubehageligt regnestykke: Ruslands adgang til ballistiske missiler kan være voksende, mens Ukraines mulighed for at stoppe dem bliver mindre.

Nordkoreanske missiler vender tilbage, mens PAC-3-lagrene svinder

Angrebet på Radushne nær Kryvyj Rih blev ifølge analytikere udført med et nordkoreansk KN-23- eller KN-24-missil, begge kortdistance ballistiske missiler. De flyver hurtigt, lavt og er vanskelige at skyde ned. Hvis identifikationen holder, har Pyongyang leveret nye missiler til Moskva efter næsten et år uden bekræftet brug.

Timingen forværrer en allerede akut mangel. Den 1. august affyrede Rusland 27 ballistiske missiler mod Kyiv. Ukraine skød ét ned, fordi lagrene af PAC-3-interceptorer var tæt på opbrugt (To Brief).

PAC-3, produceret af Lockheed Martin, er det eneste hit-to-kill-missil i Ukraines arsenal, der er bygget til at ødelægge indkommende ballistiske mål ved direkte træf. Zelenskyj sagde til Axios, at Ukraine har brug for 300 PAC-3-interceptorer inden vinteren for at beskytte el- og varmeinfrastrukturen. Uden dem kan Rusland ifølge ham udløse et sammenbrud i opvarmningen på tværs af Ukraine.

Det krav rammer en hård produktionsgrænse. Lockheed Martin leverede mere end 600 PAC-3 MSE-interceptorer globalt i 2025 og sigter mod 2.000 om året i 2030 (Lockheed Martin). Zelenskyjs vinterbehov svarer til omtrent halvdelen af hele sidste års globale produktion. Den produktion skal samtidig dække amerikanske styrker, Japan og allierede lagre, som allerede er presset, efter at Pentagon brugte interceptorer mod iranske missiler.

En flerårig kontrakt på 58,62 mia. dollar, underskrevet i slutningen af juli, skal øge produktionen, men effekten kommer over flere år (CTV/Reuters). Boeing bygger styresøgeren i hver interceptor, og Pentagon har indgået en særskilt syvårig aftale om at tredoble produktionen af den komponent (Defense News). Begge opskaleringer måles i år. For et land, der mister kraftværker til ballistiske angreb nu, hjælper produktionskalenderen ikke meget.

USA fastholder kontrollen

På NATO-topmødet i Ankara den 8. juli sagde Trump til Zelenskyj, at USA ville gå videre med licenser, så Ukraine kunne producere Patriot-missiler. Tre uger senere afviste han, at der var indgået en aftale. Ingen offentlig licens er blevet fremlagt. Efter amerikanske eksportkontrolregler skal Washington godkende enhver udenlandsk produktion af Patriot-missiler, før den kan begynde (France 24, Guardian). Lockheed Martin og RTX, de to involverede selskaber, har kun bekræftet "tidlige drøftelser" (Breaking Defense).

Trumps kovending genindsatte amerikansk kontrol over Patriot-teknologien på et meget dårligt tidspunkt for Ukraine. Sagen viser også Europas sårbarhed: Kontinentets vigtigste interceptor mod ballistiske missiler er et våben, hvor produktion, eksport og overførsel styres af Washington fra fabriksgulv til frontlinje. Zelenskyj har erkendt, at ukrainsk produktion selv med licenser vil tage et til fem år (Pravda). Ukraine har tid til oktober.

Europa kan ikke lukke hullet inden vinter

Europa råder over luftforsvarssystemer uden for amerikansk kontrol. Frankrig og Italien bruger SAMP/T-batterier med Aster-interceptorer, og MBDA har ordrer på mere end 200 Aster-missiler (MBDA). I juli lancerede ti lande en koalition for missilforsvar mod ballistiske missiler i Paris, dog uden offentlige tilsagn om leveringstider eller produktionsmål (Al Jazeera). De programmer kan ændre balancen på mellemlangt sigt, men de producerer ikke PAC-3 MSE-interceptorer, som er det våben, Ukraine især mangler mod ballistiske missiler denne vinter.

Før kulden kommer, afhænger Ukraines forsvar mod ballistiske angreb derfor af, om USA og allierede vil frigive eksisterende PAC-3-interceptorer fra egne lagre, hvis de overhovedet har missiler, der kan undværes. Zelenskyj sagde det direkte den 2. august: Missiler mod ballistiske angreb bør "beskytte ukrainere frem for at ligge på lagre" (To Brief). Nye fabrikker i Europa eller Ukraine når ikke at gøre en forskel. Svaret ligger i eksisterende lagre, og Washington kontrollerer frigivelsen.