Olie under $80 efter Hormuz-aftale

Brent-olien faldt den 16. juni til under 80 dollar pr. tønde, et fald på mere end 5 % på to dage, efter at USA og Iran annoncerede en foreløbig aftale om at stoppe fjendtlighederne og genåbne Hormuzstrædet (Bloomberg, The National). Europæiske gasfutures faldt med op til 5,8 % (Straits Times). Markedet prissætter nu en lavere risiko for katastrofe. Den vurdering deles dog næppe af rederier, forsikringsselskaber eller de hold, der skal finde og fjerne miner.

Afstanden mellem terminsmarkedet og fragtskibene

Ifølge oplysningerne skal memorandummet underskrives den 19. juni på Bürgenstock i Schweiz. Det omfatter våbenhvile, fri sejlads gennem Hormuz, atomgarantier og en ramme for iransk olieeksport (Sigmalive, in.gr). Den fulde tekst er ikke offentliggjort. Indtil den ligger fremme, er vilkårene derfor påstande og ikke forpligtelser, nogen kan håndhæve.

Terminsmarkedet venter ikke på juridisk sikkerhed. Det flytter priserne, så snart sandsynlighederne ændrer sig. En lavere risiko for en langvarig lukning af Golfen giver lavere energipriser på futuresmarkedet, og det slår videre ind i europæiske engrospriser på brændstof, diesel, fyringsolie og elproduktion. ECB, Den Europæiske Centralbank med ansvar for prisstabilitet i eurozonen, regner sådanne forventninger ind i sit inflationsbillede. Men ECB-rådsmedlem Joachim Nagel advarede den 15. juni om, at Europa ikke skal vente hurtig lettelse, fordi olieforsyningen kan tage måneder om at vende tilbage til niveauet før krigen, selv hvis Hormuz åbner igen (Handelsblatt).

Flaskehalsen er fysisk. Ifølge shippinganalyser ligger omkring 300 lastede og 250 tomme skibe stadig fast i eller nær Golfen. Antallet af daglige passager ligger omkring 40, under halvdelen af niveauet før krigen på omtrent 100 (InvestingLive). Den tyske rederiforening VDR, Verband Deutscher Reeder, kræver sikkerhedsgarantier og klarhed om miner, før skibene sendes tilbage. Ifølge manager magazin sidder 46 tyskflagede skibe med omkring 1.000 søfarende fortsat fast. Hapag-Lloyd, Europas største containerrederi, venter mindst tre måneder, før driften er normal igen.

Forsikringen er den reelle adgangskontrol

En diplomatisk tekst sænker ikke automatisk prisen på den næste passage. Krigsrisikopræmierne er steget til 1-4 % af skibets værdi pr. passage, mod under 0,1 % før konflikten. For et tankskib til 200 mio. dollar betyder det omkring 2-8 mio. dollar ekstra for én gennemsejling (Lloyd's List). Lloyd's Market Association formulerede det direkte: Den lavere trafik gennem Hormuz skyldes bekymring for skibes og besætningers sikkerhed, ikke manglende adgang til forsikring (LMA). Forsikringsselskaberne vil se solid dokumentation for mineryddede ruter og genetablerede trafiksepareringssystemer, før de sænker præmierne.

De omkostninger forsvinder ikke, fordi Brent falder. De ligger indbygget i fragtrater, certepartier og leverede energipriser. Derfor kan en del af risikopræmien blive hos europæiske forbrugere, selv når overskrifterne peger på lettelse.

Europa kan følge med, men ikke styre forløbet

EU’s indflydelse på processen er begrænset. Bruxelles kan koordinere diplomati med Golf-landene, forme sanktionspolitikken og fremme maritimt samarbejde. EU kan ikke erklære en sejlrute sikker, tvinge Lloyd’s til at sænke præmierne eller pålægge banker at behandle betalinger for iransk olie. Italiens Giorgia Meloni sagde, at Rom var klar til at bidrage til en defensiv minerydningsmission, men kun med parlamentets godkendelse og kun hvis fjendtlighederne i Libanon ophører (Euronews Italia). Det viser afstanden mellem vilje og handling: Mandater, regler for magtanvendelse og minerydningskapacitet tager tid.

Sanktionslaget skaber en selvstændig hindring. Et memorandum mellem USA og Iran ændrer ikke EU’s restriktive foranstaltninger. Ændringer i EU-sanktioner kræver en særskilt politisk og juridisk proces i Rådet, hvor medlemslandenes regeringer træffer udenrigspolitiske beslutninger med enstemmighed. Europæiske virksomheder, der opererer i dollarbaserede markeder, har desuden brug for amerikanske OFAC-undtagelser og bankernes accept, før de kan handle iransk olie, uanset hvad Bruxelles beslutter.

Markedet rykkede sig. Ruten gjorde ikke. Europas inflationslettelse bliver først holdbar, når privat risikoprissætning, fysisk trafik og juridisk efterlevelse indhenter futureskurven. Det kan tage uger, hvis aftalen holder, og måneder, hvis teksten skuffer, minerne bliver liggende, eller forsikringsselskaberne fastholder forsigtigheden. Fredagens underskrift er kun den diplomatiske start. Beviset ligger på vandet.