Én ECB-forhøjelse, fire tempi for boligejere

Den Europæiske Centralbank (ECB), som fastsætter renten for de 20 eurolande, hævede 10. september sin centrale rente med 0,25 procentpoint. Dermed steg indlånsrenten til 2,50 % (ECB's beslutning). ECB-formand Christine Lagarde beskrev forhøjelsen som forebyggende. Inflationen målt på de samlede forbrugerpriser, inklusive energi og fødevarer, steg fra 2,9 % i juli til 3,3 % i august (Eurostat). Det skyldtes især energipriserne, som lå 14,3 % højere end året før (ECB's prognose).

En højere rente skaffer ikke mere gas. Den kan derimod dæmpe efterspørgslen og dermed mindske risikoen for, at lønmodtagere og virksomheder forsøger at sende energiregningen videre gennem højere lønninger og priser på tjenester. Ellers kan inflationen bide sig fast, efter at energipriserne er faldet til ro. Det er ECB's ræsonnement. Om denne forsikring er prisen værd, afhænger for boligejerne af deres låneaftale.

Fire boliglån, fire forskellige ure

Markedet ventede renteforhøjelsen længe før selve beslutningen. ECB's referat fra juli viste, at investorerne »næsten fuldt ud« havde indregnet en forhøjelse i september (ECB's julireferat). Derfor var Euribor allerede steget, da Lagarde trådte frem. Euribor er den referencerente, som bankerne bruger til at prissætte variabelt forrentede boliglån, og den afspejler forventningerne til de korte renter samt bankernes finansieringsomkostninger. Der kan således gå uger eller måneder fra en ECB-beslutning til en ændring i den månedlige ydelse. Låneaftalen afgør tempoet.

Finland mærker virkningen hurtigt. I maj var 95 % af de finske boliglån knyttet til Euribor, mens blot 4 % havde fast rente (Bank of Finland). De fleste lån får renten justeret én gang om året efter 12-måneders Euribor. En stigning på 0,25 procentpoint lyder beskeden, men flere forhøjelser lægger sig oven på hinanden. De mest forgældede finske husholdninger udgør omkring 11 % af alle husholdninger, men sidder på 52 % af husholdningernes samlede gæld (Bank of Finland Bulletin). For denne gruppe kan selv mindre stigninger i hver ydelse blive en mærkbar belastning over tid.

Irske tracker-lån reagerer endnu mere mekanisk. Mellem 100.000 og 130.000 låntagere har aftaler, hvor renten følger ECB's primære markedsoperationer direkte. Det er den konkrete ECB-rente, som står i kontrakten, og ændringen slår typisk igennem fra den første dag i den efterfølgende måned (RTÉ, Irish Examiner). Banken træffer altså ingen ny prisbeslutning. Irlands tre største banker ændrede ikke deres almindelige variable eller faste renter efter forhøjelsen i juni. Hele den umiddelbare regning lander derfor hos kunderne med tracker-lån (The Journal).

Portugal udskyder virkningen. Blandt eksisterende boliglån til ejerboliger har omtrent halvdelen variabel rente, mens den anden halvdel har en blandet model. Her er renten fast i to til fem år, hvorefter ydelsen kobles til Euribor (Banco de Portugal). Nye lån er i høj grad rykket over i denne model: 86 % af de senest optagne boliglån har blandet rente (CNN Portugal). Nye låntagere er dermed beskyttet foreløbig. Når den faste periode udløber, bliver hvert lån dog justeret efter det Euribor-niveau, der gælder på det tidspunkt.

Frankrig flytter regningen fra nuværende boligejere til nye købere. Mere end 99 % af de franske boliglån har fast rente (Banque de France). Langt de fleste eksisterende låntagere får derfor ingen ændring i deres månedlige ydelse. I stedet rammer renteforhøjelsen dem, der vil købe bolig nu og skal optage et nyt lån til en højere rente (CAFPI).

Understøtter tallene ECB's forsigtighed?

ECB frygter, at højere energiudgifter udløser lønkrav og prisstigninger på tjenester, så inflationen holder sig selv i gang. Indtil videre er belægget begrænset. Kerneinflationen, som ser bort fra energi og fødevarer og derfor bedre indfanger sådanne følgevirkninger, faldt en smule til 2,4 % i august. Inflationen på tjenester aftog også (Eurostat, Euronews). ECB har ikke bundet sig til yderligere renteforhøjelser efter dette møde.

Fordelingen af regningen er lettere at aflæse end den fremtidige pengepolitik. Én renteforhøjelse fra ECB udløser ikke ét fælles europæisk boliglånschok. Lånetypen bestemmer, om og hvornår husholdningen mærker det: Finske låntagere betaler inden for få måneder, irske kunder med tracker-lån inden for få uger, portugisere med blandede lån måske først om flere år, mens de fleste eksisterende franske boligejere slet ikke rammes. Regningens størrelse afhænger desuden af restgælden, lånets resterende løbetid og det rentetillæg, der står i den enkelte kontrakt.

Renten er den samme i hele eurozonen. Det er regningen ikke.