Ét mandat skiller Sveriges blokke

Da omkring 80 % af valgkredsene var talt op på valgaftenen, stod Sveriges opposition til 175 mandater mod regeringssiden med 174 i Riksdagen, der har 349 medlemmer. Det var de foreløbige tal, som SVT offentliggjorde. Ét mandat skiller blokkene, men partierne er samtidig uenige om, hvem der kan indgå i en regering. Det sidste mandat kan afgøre, hvem der kan blokere en statsministerkandidat. Ingen af blokkene har endnu en intern aftale, der kan bringe en regering til magten.

Optællingen, der afgør styrkeforholdet

Fra onsdag den 16. september tæller den svenske valgmyndighed de resterende forhåndsstemmer og sent ankomne udlandsstemmer. Arbejdet kan fortsætte torsdag (valgmyndigheden). Derefter gennemfører länsstyrelsernes valgbestyrelser deres egen fintælling og kontrol. Først når valgmyndigheden formelt har fastslået resultatet, er det endeligt. Det ventes at ske omkring weekenden den 19.–20. september (valgmyndigheden).

Mandattallet er afgørende, fordi Sverige har negativ parlamentarisme. En statsminister kan tiltræde og blive siddende, medmindre 175 medlemmer af Riksdagen aktivt stemmer imod. Riksdagens formand, talmannen, indstiller en kandidat, som parlamentet derefter stemmer om. En blok med 175 mandater kan dermed blokere modpartens kandidat, men kun hvis samtlige medlemmer stemmer nej. Netop den disciplin kan ingen af siderne tage for givet hos sine støttepartier.

Anderssons problem og Kristerssons problem

På venstrefløjen har Socialdemokraternes leder, Magdalena Andersson, erklæret sig åben for samarbejde med alle partier undtagen Sverigedemokraterna (TT/Hallands Nyheter). Samtidig sagde hun, at Vänsterpartiet havde »lang vej igen« til en plads i regeringen. Andersson kan blive statsminister, hvis færre end 175 medlemmer stemmer imod hende. Det kræver indrømmelser fra to modvillige partnere: Vänsterpartiet skal acceptere at stå uden for regeringen, mens Centerpartiet skal tolerere, at partiet får indflydelse udefra. På valgaftenen havde ingen af dem offentligt accepteret den konstruktion.

På højrefløjen har statsminister Ulf Kristersson lovet Sverigedemokraterna ministerposter for første gang (AP, BBC). Fra 2022 til 2026 satte partiet et tydeligt aftryk på regeringens politik uden selv at have ministre. Det vil Kristersson ændre, men han kan ikke pålægge sine regeringspartnere at følge med. Liberalerna, som sad i hans regering i samme periode, har aldrig offentligt accepteret at dele ministerbord med Sverigedemokraterna (SVT). Selv hvis de sene stemmer giver højrefløjen 175 mandater, kan Liberalernas modstand derfor forhindre flertallet i at blive omsat til en regering.

Vetoretten over EU-budgettet

Svensk regeringsmatematik skaber sjældent overskrifter i resten af Europa. Denne gang handler regnestykket også om penge. I august krævede Sverige sammen med Tyskland, Østrig, Danmark, Finland og Nederlandene, at der blev skåret flere hundrede milliarder euro af EU-Kommissionens forslag på knap 2.000 mia. euro til EU’s syvårige budget (det tyske forbundskancelli). Budgettet kræver enstemmighed blandt medlemslandene efter artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, så Sverige har sin egen vetoret (artikel 312). De fleste svenske partier er imod et større EU-budget (Göteborgs Universitet), og den linje ventes derfor at overleve et regeringsskifte. Til gengæld kan prioriteringen inden for en mindre samlet ramme ændre sig. En venstreledet regering, der er afhængig af Centerpartiet og Miljöpartiet, vil være under pres for at beskytte klimaudgifterne. En højreledet regering med indflydelse til Sverigedemokraterna vil møde pres for at skære i dem.

På forsvarsområdet støtter syv af Riksdagens otte partier højere udgifter, og parlamentet vedtog i marts enstemmigt en hjælpepakke til Ukraine på 12,9 mia. svenske kroner (Riksdagen). Sveriges tilslutning til NATO og støtten til Ukraine hviler på en bred enighed, som ingen af de to mulige regeringskonstellationer ventes at ændre.

Onsdagens optælling vil vise, hvilken blok der er størst. En regering kræver stadig, at enten Vänsterpartiet, Centerpartiet, Sverigedemokraterna eller Liberalerna opgiver et standpunkt fra valgaftenen. Indtil det sker, har Sverige et parlament, men ingen farbar vej til en regering.