Kun 210 kryptofirmaer klarer MiCA-frist

I morgen, 1. juli 2026, udløber overgangsperioden for MiCA, EU-forordningen om markeder for kryptoaktiver og den første fælles regelbog for kryptobranchen i hele EU. Virksomheder uden licens skal stoppe med at tage nye kunder ind og begynde at afvikle aktiviteterne. Ifølge presse- og brancheopgørelser havde kun omkring 210 ud af mere end 1.200 tidligere registrerede kryptoselskaber fået fuld tilladelse ved udgangen af juni (Euronews). Tallet er ikke bekræftet i en officiel meddelelse fra ESMA, men selv som groft skøn peger det i samme retning: EU's kryptomarked bliver markant mindre.

ESMA, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, beskrev konsekvenserne i en udtalelse i juni. Virksomheder uden tilladelse skal standse optagelsen af nye kunder, stoppe markedsføring og give eksisterende brugere mulighed for at hæve deres midler. Samtidig skal de opretholde kontrollen med hvidvaskrisici under afviklingen. Der kommer ingen forlængelse. Det slog ESMA fast allerede i april.

Reglen virker sådan: MiCA sætter én fælles licensstandard, men virksomheder, der ikke kan leve op til kravene, eller som sidder fast hos nationale tilsyn, ryger ud. Tilbage står et smallere marked, hvor de dominerende aktører er dem, der har råd til compliance-medarbejdere, revision, kapitalkrav og rapporteringssystemer.

Én regelbog, 27 køer

MiCA er en samlet EU-forordning, som gælder direkte i alle medlemslande. Men hvert land skal stadig udpege en tilsynsmyndighed, etablere ansøgningsprocedurer og behandle licenserne. Det er i den nationale gennemførelse, hullerne er opstået.

Polen er det tydeligste eksempel. Den nationale lov, som formelt skal gøre KNF, Polens finanstilsyn, ansvarlig for MiCA, er ikke trådt i kraft. Rzeczpospolita skriver, at ingen national myndighed har fået kompetence til størstedelen af MiCA-tilsynet. Dermed mangler polske virksomheder en hjemlig vej til licens. Binance Poland har allerede lukket for nye brugere og bedt kunder flytte aktiverne andetsteds (TVN24, Money.pl).

Portugal har tilpasset sin lovgivning, men er stødt på forsinkelser i sagsbehandlingen. Brancheforeningen ANIPE advarede kort før fristen om, at antallet af godkendte virksomheder stadig var "reduced to the minimum", og at nogle selskaber derfor kan blive nødt til at stoppe kundebetjeningen, selv om de har søgt (ECO). Banco de Portugal lagde ikke op til lempelser og sagde i parlamentet, at banken er "very demanding" i sine godkendelser (RTP).

Frankrig havde allerede et mere struktureret nationalt system gennem AMF's registreringsordning. Derfor har etablerede aktører som Coinhouse og Paymium haft lettere ved at glide over i MiCA-licens, selv om mindre selskaber stadig rammes af omkostningerne (Cryptoast). Spaniens CNMV ventede at afslutte juni med omkring 20 godkendte operatører (Cinco Días).

Hvem vinder, hvem taber

Vinderne er de store og velkapitaliserede virksomheder, som kan bære de reelle omkostninger ved en licens: compliance-afdelinger, ekstern revision, minimumskapital og løbende rapportering til tilsynet. I Tyskland står banknære aktører som Boerse Stuttgart Digital, Bitpanda og Trade Republic blandt dem, der kan tage markedsandele (Handelsblatt). MiCA's pasordning giver dem en stærk fordel: Én licens i ét EU-land giver adgang til at betjene kunder i hele EU. Størrelse betaler sig.

Taberne er de små operatører, som ikke kan finansiere den nødvendige kontrolmaskine, og de selskaber, der uden egen skyld sidder fast i langsomme nationale køer. En virksomhed kan være reel, aktiv og have en ansøgning liggende, men stadig være ulovligt uden tilladelse fra i morgen.

Forbrugerne får stærkere beskyttelse hos godkendte udbydere: regler for ledelse, sikring af aktiver og oplysningskrav. Men de får også færre valgmuligheder. I lande, hvor få virksomheder har fået licens, står brugerne over for tvungne udbetalinger eller pres for at flytte aktiver, før platforme lukker ned.

Hvor flytter risikoen hen?

De store tal skal læses med forsigtighed. Skøn om, at 75 % til 83 % af virksomhederne kan miste markedsadgang, kommer fra kryptomedier, ikke fra tilsynsmyndigheder.

Det afgørende spørgsmål er, hvad brugerne gør, når de skubbes væk fra platforme uden tilladelse. Hvis de flytter til licenserede EU-udbydere, har MiCA ryddet op i markedet på den måde, lovgiverne ønskede. Hvis de i stedet går til offshorebørser uden for EU-tilsyn, har reguleringen flyttet risikoen ud af synsfeltet uden at reducere den. Der findes endnu ikke gode data for, hvilken vej brugerne går, og svaret vil først vise sig over flere måneder. Det bliver testen af, om MiCA fungerer som forbrugerbeskyttelse eller blot som udvælgelse af de største aktører.