Pille fordobler næsten overlevelsen ved bugspytkirtelkræft

Kræft i bugspytkirtlen er en af de vanskeligste diagnoser at behandle, når sygdommen har spredt sig. Den 26. august godkendte den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA daraxonrasib, en daglig tablet, som i et fase III-forsøg forlængede medianoverlevelsen til 13,2 måneder mod 6,7 måneder med almindelig kemoterapi. Halvdelen af patienterne levede altså længere end 13,2 måneder med daraxonrasib, mens den tilsvarende grænse var 6,7 måneder i kontrolgruppen.

Forsøget omfattede patienter, hvis metastatiske kræft var blevet værre efter én tidligere behandling. FDA's godkendelse favner bredere. Den gælder voksne med metastatisk adenokarcinom i bugspytkirtlen efter mindst én systemisk behandling samt patienter, der ikke kan tåle kemoterapi med flere lægemidler. Den sidste gruppe indgik ikke direkte i den randomiserede sammenligning, og dokumentationen er derfor mindre sikker for netop disse patienter.

FDA betegner daraxonrasib som den "første målrettede behandling af sin art mod metastatisk kræft i bugspytkirtlen". Revolution Medicines sælger lægemidlet under navnet RASONQUE. Godkendelsen bygger på et afsluttet fase III-forsøg, som er offentliggjort i New England Journal of Medicine, og dermed på patienternes faktiske overlevelse frem for et indirekte mål eller et tidligt signal fra et mindre forsøg.

Derfor var proteinet så vanskeligt at ramme

De fleste tilfælde af kræft i bugspytkirtlen drives af mutationer i proteinet KRAS. Proteinet fungerer omtrent som en kontakt inde i cellen: Det tænder for et vækstsignal og slukker derefter igen. Kræftfremkaldende mutationer låser kontakten i tændt position, så cellen hele tiden får besked på at vokse og dele sig.

Forskere identificerede problemet i 1980'erne, men kunne ikke udvikle et lægemiddel, som blokerede proteinet. Overfladen på KRAS er usædvanlig glat og mangler de dybe lommer, som lægemiddelmolekyler normalt binder sig til.

I 2013 fandt forskere en skjult lomme på en bestemt muteret form, KRAS-G12C. Bogstav- og talkoderne betegner forskellige ændringer på samme sted i proteinet. Fundet førte til godkendte lægemidler, men de virker kun mod denne ene variant. G12D, G12V og G12R, som er de hyppigste mutationer ved kræft i bugspytkirtlen, kunne fortsat ikke behandles på samme måde.

Daraxonrasib benytter en anden mekanisme. Ifølge et studie fra 2024, der beskriver virkningen, binder lægemidlet sig først til cyclophilin A, et protein, som findes i store mængder i cellerne. Det sammensatte kompleks binder sig derefter til aktivt RAS og forhindrer proteinet i at sende vækstsignalet videre. Metoden retter sig mod en overflade, som flere RAS-varianter har til fælles, frem for en lomme, der kun findes ved én bestemt mutation. Derfor kan daraxonrasib ramme de varianter, som er mest udbredte i svulster i bugspytkirtlen.

Det målte forsøget

I RASolute 302-forsøget blev 500 patienter på behandlingscentre i flere lande fordelt tilfældigt mellem daraxonrasib og lægens valg blandt fire almindelige kemoterapiforløb. Patienternes metastatiske kræft var vokset efter én tidligere behandling. De var samtidig i tilstrækkelig god fysisk form til lettere aktivitet og til selv at klare almindelige daglige gøremål.

Resultaterne var usædvanligt entydige for denne sygdom. I den dominerende RAS-G12-gruppe var 53,3 % i live efter et år mod 18,7 % blandt patienterne på kemoterapi. Hazardratioen for dødsfald var 0,40. Det betyder, at den beregnede risiko for at dø på et givent tidspunkt i opfølgningsperioden var 60 % lavere med daraxonrasib. Scanningerne blev vurderet af fagfolk, som ikke vidste, hvilken behandling patienterne havde fået. De viste en målbar svindreduktion hos omkring 30 % af patienterne på daraxonrasib mod 11 % i kemoterapigruppen.

Bivirkninger var almindelige. Ifølge produktinformationen fik omkring 85 % af patienterne udslæt, 58 % diarré og 53 % sår i munden. Alvorlig toksicitet og behandlingsstop forekom sjældnere end ved kemoterapi. Patienterne oplevede desuden, at forværringen af deres smerter blev udskudt mærkbart.

Tallene beskriver virkningen i en gruppe af forholdsvis fysisk velfungerende patienter efter præcis én tidligere behandling. De siger ikke, hvor stor gevinsten bliver for den enkelte patient. Den mediane opfølgningstid var 8,5 måneder, og det er derfor endnu uklart, hvor længe virkningen holder på længere sigt.

Europæiske patienter må fortsat vente

FDA's beslutning har ingen juridisk virkning i EU. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, indledte i juli 2026 en løbende vurdering gennem ordningen Cancer Medicines Pathfinder. Her gennemgår agenturet data, allerede inden virksomheden indsender den fulde ansøgning om markedsføringstilladelse.

I begyndelsen af september fandtes der ingen fuldstændig ansøgning i de offentlige registre, og EMA havde ikke oplyst en tidsplan for en mulig godkendelse. Agenturet understregede, at den samlede sagsbehandlingstid endnu ikke kunne forudses. I april fik daraxonrasib også status som lægemiddel til en sjælden sygdom i EU for kræft i bugspytkirtlen. Den status giver regulatoriske fordele, men er ikke det samme som en markedsføringstilladelse.

Selv efter en eventuel EU-godkendelse vil nationale forhandlinger om pris og tilskud afgøre, hvornår patienter i de enkelte lande faktisk kan få behandlingen. En central gevinst ved tabletten er den markante overlevelsesforbedring sammenlignet med kemoterapi. Usikkerheden gælder især, om resultaterne kan overføres til patienter i dårligere fysisk form eller med andre tidligere behandlingsforløb.

Hos forholdsvis fysisk velfungerende patienter, hvis metastatiske kræft i bugspytkirtlen var vokset efter én behandling, gav daraxonrasib længere overlevelse end kemoterapi i et solidt klinisk forsøg. Tidlige data for det samme lægemiddel mod lungekræft har vist responsrater på 31-37 %, og fase III-forsøg er i gang. Prækliniske modeller peger på flere mulige former for resistens, men det vides endnu ikke, om de får betydning hos patienter. Det næste spørgsmål er derfor, om de europæiske myndigheder godkender behandlingen, og hvor hurtigt de nationale sundhedssystemer i givet fald vil betale for den.