Paris og Berlin overvejer 90-procentsmål for biler

Paris og Berlin vil lempe EU’s regler for bilers CO₂-udledning fra 2035 og samtidig reservere offentlige bilmidler til køretøjer, der er bygget i Europa. Ifølge Reuters og AFP vil det foreløbige udkast sætte målet til en reduktion på 90 pct. uden krav om at kompensere for resten (Reuters, AFP via France 24). Berlin har endnu ikke sagt ja, de omtalte udkast giver bilproducenterne forskellig grad af lempelse, og intet af det er blevet til lov.

Tre versioner af én regel

Lad os begynde med den gældende lov. Fra 2035 skal hver bilproducent reducere den gennemsnitlige CO₂-udledning fra udstødningen i de nye biler, den sælger, med 100 pct. i forhold til niveauet i 2021 (forordning (EU) 2023/851). Derfor kaldes reglen ofte et forbud mod forbrændingsmotorer, selv om den hverken gælder biler, der allerede kører, eller brugtmarkedet.

EU-Kommissionen foreslog en lempeligere udgave i december 2025. Den satte målet til en reduktion på 90 pct. og lod bilproducenterne opfylde de sidste ti procentpoint ved at få godskrevet brug af vedvarende brændstoffer og stål med lavt CO₂-aftryk, produceret i EU (COM(2025)995).

Sådan beskriver Reuters og AFP det fransk-tyske udkast: Det fastholder Kommissionens mål, men fjerner kravet om kompensation. Bilproducenterne vil dermed blot få lov til at udlede resten.

POLITICO, der siger at have set udkastets ordlyd, beskriver en lempeligere model. Ifølge mediet giver den ekstra spillerum, hvis bilproducenterne investerer i alternative brændstoffer. Det kan i praksis bringe kravet ned omkring 80 pct. Dertil kommer »supercredits«, som tæller hver elbil flere gange i producentens gennemsnit (POLITICO). Intet udkast er offentliggjort, så udenforstående kan ikke afgøre, hvordan regnestykket ser ud.

Den anden halvdel af aftalen: fabrikkerne

Til gengæld for lempeligere krav til bilproducenterne ligger der et særskilt lovforslag, EU-Kommissionens Industrial Accelerator Act. Det vil knytte tilskud og offentlige kontrakter til produktion i Europa. En bil, der omfattes af reglerne, skal være samlet i EU, og som hovedregel skal mindst 70 pct. af værdien af dens dele uden for batteriet komme fra kilder, som loven godkender (forslaget til IAA).

Kravet skal afgøre, hvem der kan få et købstilskud eller en offentlig flådekontrakt. Forbrugerne kan fortsat købe biler, der er bygget andre steder, for egne penge. Fordi emissionsreglen og tilskudskravet behandles i hver sit lovforslag, kan Paris og Berlin ikke selv skrive aftalen ind i loven. De kan kun fremlægge den som en fælles position.

Storbritannien kan blive omfattet. Reuters har skrevet, at udkastet regner produktion i EU og i europæiske partnerlande med, hvis de var en del af det indre marked den 1. januar 2020. Det kræver dog, at landene tilbyder fuld gensidighed og følger EU’s regler (Reuters). Frankrig havde opgivet sin modstand mod at tage Storbritannien med (The Guardian).

Hvem kan stadig spænde ben?

Den første hurdle ligger i Berlin. POLITICO har beskrevet modstand fra Socialdemokraterne, koalitionspartneren til forbundskansler Friedrich Merz, og citeret en regeringstalsmand for, at der ikke var indgået en endelig aftale (POLITICO).

Selv en underskrevet tekst vil kun sætte forhandlinger i gang. Frankrig og Tyskland skal samle allierede i Ministerrådet, hvor medlemslandenes ministre stemmer: Mindst 15 af de 27 regeringer skal stå bag, og de skal tilsammen repræsentere 65 pct. af EU’s befolkning (Ministerrådet). Europa-Parlamentet skal også godkende den samme tekst. Datoerne 23. november og 14. december for plenarmøderne er foreløbige forventninger, ikke frister (Parlamentets sagsoversigt).

Medlemslandene er uenige. Tjekkiet godkendte sin position den 16. marts. Den går ind for lempeligere mål og større fleksibilitet, men erkender, at et nej til reformen kan betyde, at den strammere regel bliver stående (det tjekkiske industriministerium). Med de prioriteter kan selv en delvis lempelse være attraktiv for Prag.

Sverige hælder den anden vej. Den 27. juli sagde klimaminister Romina Pourmokhtari til parlamentet, at 2035-kravene var velafbalancerede og belønnede svenske bilproducenter, der var gået tidligt over til elbiler (Riksdagen). Den svenske producent af grønt stål Stegra havde bedt regeringen om at bevare stålkreditten, som det fransk-tyske udkast vil fjerne (Stegras høringssvar).

Hvis Reuters og AFP gengiver det upublicerede udkast korrekt, skal bilproducenterne ikke længere kompensere for den udledning, der er tilbage under Kommissionens foreslåede mål. Til gengæld skal offentlige tilskud og indkøb rettes mod fabrikker i Europa. Det afhænger stadig af, om Merz’ koalition skriver under, om der kan samles et flertal i Ministerrådet blandt lande så uenige som Tjekkiet og Sverige, og om Parlamentet stemmer for. Det første svar skal komme fra Berlin: Om regeringen skriver under, og hvilket tal den vil tilslutte sig.