Paris-pagt mangler missilmål

Ni europæiske regeringer og Ukraine mødtes i Paris 13. juli og underskrev en fælles erklæring om at oprette en koalition mod ballistiske missiler (NATO, den franske regering). På papiret er der fælles krav, tekniske arbejdsgrupper, en styringsstruktur og en køreplan. Det, der mangler, er det afgørende: et budget, underskrevne industrikontrakter, en leveringsplan og et mål for produktionen af afskæringsmissiler.

Deltagerne meddelte også, at den multinationale styrke for Ukraine, som skal fungere som en trygheds- og træningsramme med soldater fra flere koalitionslande, vil holde øvelser i nabolande i de kommende måneder. Franske medier peger på efteråret, men ingen offentlig kilde har oplyst værtsland, deltagende enheder eller kommandostruktur (TF1 Info).

Begge udmeldinger lyder som et Europa, der omsider bygger den luftforsvarskapacitet, Ukraine mangler, og som kontinentet selv har for lidt af. Flaskehalsen ligger bare ikke i mødeformatet. Den ligger i penge, kontrakter, teknologikontrol og produktion af afskæringsmissiler.

En reel planstruktur, ikke en indkøbsordre

Den fælles erklæring opretter en maskine af udvalg og køreplaner. Tyske medier bemærkede, at der hverken er offentliggjort en pålidelig tidsplan eller konkrete leveringsmængder (ZDF, Tagesschau).

Frankrig koblede koalitionens lancering til en bilateral våbenaftale: Kyiv vil bestille fire SAMP/T NG-systemer, den fransk-italienske luftforsvarsplatform fra Eurosam, som ejes af Thales og MBDA, samt licensproduktion i Ukraine af Aster 30-afskæringsmissiler (Ukraines præsidentkontor, Reuters). Den fransk-ukrainske køreplan er konkret. Men den er bilateral og siger ikke, at tikkerlandekoalitionen som sådan har bestilt noget.

Europas større problem er produktionsvolumen. Tyskland er ved at opbygge en produktionslinje for Patriot GEM-T-missiler, men ifølge Reuters via Berliner Zeitung ventes de første tyskproducerede missiler tidligst i begyndelsen af 2027. Forhandlingerne om den mere avancerede PAC-3 er gået i stå. SAMP/T NG ventes først i 2027, mens næste generation af IRIS-T SLX først kommer i 2029 (DW).

Polen viser, hvor muren for teknologikontrol står. Polske eksperter citeret af Money.pl vurderer, at licensproduktion af Patriot-missiler i Ukraine er teknologisk og juridisk usandsynlig. Warszawas egen ambition handler om service og komponenter, ikke fuld missilproduktion, fordi amerikanske virksomheder og eksportmyndigheder fortsat kontrollerer immaterielle rettigheder og certificering (Rzeczpospolita).

Koalitionen har ingen fælles kasse

Hverken EU eller NATO kan tvinge disse lande til at betale, eksportere eller udsende styrker. Hver hovedstad bevarer kontrollen efter sine egne forfatningsmæssige regler (den britiske regering). Den fleksibilitet er både formatets styrke og svaghed: Koalitionen kan gå uden om EU’s krav om enstemmighed, hvor ét land kan blokere en udenrigspolitisk beslutning, men den har intet fælles budget, ingen juridisk håndhævelse og ingen egentlig kontrolmekanisme.

Den nationale indramning viser, hvor smalt det fælles grundlag er. Frankrig behandler Paris-mødet som et øjeblik for europæisk strategisk opvågning. Italien sendte forsvarsminister Guido Crosetto, men ikke premierminister Giorgia Meloni; Corriere della Sera beskrev hendes fravær som en kalkule for at undgå at binde Italien for hårdt til et format, hun endnu ikke ser som konkret. Nederlandene koblede koalitionen til egentlig samproduktion af missiler og fælles indkøb af Stinger-, AMRAAM- og PAC-3-missiler, samtidig med at landet pegede på sin eksisterende Patriot-udstationering i Polen, som beskytter et logistisk knudepunkt for Ukraine (Defensiekrant). Tyskland har allerede sit foretrukne luftforsvarsspor: ESSI-netværket med 21 lande, bygget op omkring Patriot-, IRIS-T- og Arrow-systemer. Paris er altså ikke den eneste butik i byen.

Koalitioner som denne kan arbejde hurtigere end EU’s procedurer, men de kan ikke købe missiler af sig selv. Som Centre for European Reform argumenterer, mangler Europa stadig formelle instrumenter, der kan skalere produktionen på tværs af grænser.

Paris byggede et koordineringslag. Det byggede ikke et luftforsvarssystem. Forsvarsministrene og indkøbscheferne i de ni underskriverlande skylder svar på budget, tidsplan og produktionsmål. Indtil videre har de ikke sat navn på nogen af delene.