Pentagon skærer kampbrigader i Europa

Pentagon reducerede i sidste uge antallet af amerikanske kampbrigader i Europa fra fire til tre. Dermed er de amerikanske landstyrker tilbage på niveauet før Ruslands fuldskala invasion af Ukraine (Stars and Stripes, Washington Examiner). Få timer senere skrev Donald Trump på Truth Social, at han ville sende »5.000 yderligere soldater til Polen«. Der kom ingen operative detaljer. Pentagon henviste journalister til Det Hvide Hus, som henviste tilbage til opslaget på sociale medier (Stars and Stripes). Polens udenrigsminister, Radosław Sikorski, udlagde løftet som en fastholdelse af den amerikanske tilstedeværelse »mere eller mindre på det nuværende niveau« (Notes from Poland).

Afstanden mellem overskrift og regnestykke satte tonen for den uge, hvor NATO-landenes udenrigsministre mødtes i Helsingborg for at forberede topmødet i Ankara i juli.

Tilbagetrækningen i trin

Den 1. maj beordrede Trump 5.000 soldater ud af Tyskland. Den 13. maj annullerede forsvarsminister Pete Hegseth en planlagt rotation af en pansret brigade på 4.000 soldater til Polen, selv om materiellet allerede var undervejs, og fremskudte enheder var på plads (Breaking Defense, Politico). Hærens ledelse fortalte Kongressen, at den først fik besked om aflysningen få dage før.

Derefter kom meldinger om, at Trump ringede til Hegseth for at kræve en forklaring. Præsidenten var ifølge rapporterne vred over, at Polen var blevet ramt frem for en mindre samarbejdsvillig allieret. Kort efter fulgte opslaget om »5.000 til Polen« på Truth Social. Den enkleste måde at opfylde det på ville være at genoptage den rotation, som netop var blevet skrottet.

Samlet ventes den amerikanske rotationsstyrke i Europa at falde med omkring 5.000 soldater. NATOs øverste militære chef, SACEUR Alexus Grynkewich, bekræftede tallet den 19. maj og advarede de allierede om, at de »absolut« skulle forvente yderligere omplaceringer (NATO). Pentagon har også i stilhed reduceret sine bidrag til NATO Force Model, den fortrolige ramme, hvor medlemslandene lover styrker til aktivering i krigstid. Fordi den beslutning omgår de formelle loft over soldater, som er fastsat i amerikansk lov, kan Kongressen ikke blokere den (Military Times).

Tyskland tager slaget

Der tegner sig et mønster i omrokeringen. Allierede, som samarbejdede med Washingtons militære operationer mod Iran, beholdt deres styrker. De lande, som sagde fra, mistede dem. Tyskland, hvor kansler Friedrich Merz offentligt kritiserede Trumps Iran-strategi, mistede både soldater og en planlagt udstationering af amerikanske Tomahawk-krydsermissiler. Polen, hvor præsident Karol Nawrocki har en personlig kanal til Trump, fik en belønning på sociale medier (Der Spiegel).

Berlin tog ydmygelsen stille. Udenrigsminister Johann Wadephul omtalte tilbagetrækningen som en rutinemæssig og »forventet rotation« (Deutschlandfunk). Merz, som tidligere havde presset på for at købe 400 amerikanskproducerede Tomahawk-missiler, holdt op med at nævne sagen offentligt, efter at Washington ikke svarede på købsanmodningen. Tyskland undersøger nu et fælles projekt om indenlandsk produktion af krydsermissiler (ZDF).

Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, satte ord på den bredere frustration blandt de allierede i Helsingborg: »Alt, hvad der vedrører NATOs afskrækkelse og kapaciteter, skal ske koordineret« (Estonian MFA). Indvendingen handlede ikke om byrdefordeling i sig selv, men om beslutninger truffet uden at spørge de allierede, der skal leve med konsekvenserne.

Hormuz, fregatter og kapløbet om at bygge

Udenrigsminister Marco Rubio lagde et andet pres på mødet i Helsingborg. Han advarede de allierede om, at de måtte forberede en »plan B« for Hormuzstrædet, hvis Iran nægter at genåbne farvandet. Rubio fremstillede spørgsmålet som en test af NATOs værdi for Washington (NATO). Frankrig afviste præmissen. »Den Nordatlantiske Traktat gælder for Nordatlanten,« sagde en talsmand for udenrigsministeriet. »Det er hverken dens formål eller den rette alliance for et emne i Mellemøsten« (Iran International).

Det europæiske svar bevæger sig fra protest til indkøb. Sverige har indgået en aftale om fire fregatter fra franske Naval Group, landets største militære anskaffelse siden 1980’erne (Le Monde, Euronews). Frankrig har samtidig udvidet sin nukleare afskrækkelsesparaply til otte partnerlande, og bilaterale styregrupper er allerede i gang med Tyskland, Sverige og Danmark (L'Éventail). Straffende tilbagetrækninger skulle presse de allierede til at rette ind. I stedet fremskynder de den europæiske forsvarsopbygning, som på sigt kan gøre amerikansk pres mindre virksomt.