Pentagon trækker 5.000 soldater fra Tyskland

5.000 soldater er beordret ud af Tyskland. En kampvognsbrigade er aflyst midt i udsendelsen til Polen. Alle amerikanske ubådstilsagn til NATO er fjernet. På én måned har Pentagon pillet ved militære forpligtelser, som det tog årtier at bygge op. Den 30. maj fløj forsvarsminister Pete Hegseth til Singapore og sagde til europæerne, at der kommer mere. "Allierede, som nægter at bære deres egen vægt, vil møde en klar ændring i den måde, vi gør forretning på," advarede han på Shangri-La Dialogue, Asiens vigtigste sikkerhedskonference, og varslede "betydelige beslutninger" om NATO.

De europæiske hovedstæder har svaret med rekordhøje forsvarsbudgetter. Frankrig har lagt 36 mia. euro oveni frem mod 2030. Polen har på tre dage underskrevet våbenkontrakter for 113 mia. zloty. Spanien har afsat 5 mia. euro til luftforsvar. Pengene findes. Spørgsmålet er, hvad de faktisk køber.

De systemer, ingen ser

Washington trækker de systemer hjem, som får moderne hære til at fungere: fly til elektronisk krigsførelse, der blænder fjendens radarer, fly der nedkæmper luftforsvar, langtrækkende præcisionsmissiler og tankfly, som holder kampfly i luften. Den 22. maj orienterede Pentagon NATO-embedsmænd om nedskæringer i NATO Force Model, den klassificerede ramme, hvor medlemslandenes styrker på forhånd sættes af til kriserespons. Kampflybidragene blev skåret med en tredjedel, strategiske bombefly halveret, og ubåde forsvandt helt. Europa har ingen klar erstatning for nogen af delene.

EA-18G Growler, den amerikanske flådes fly til at forstyrre fjendtlige radarer og åbne korridorer for allierede kampfly, har ingen europæisk pendant. Europæiske virksomheder producerer enkelte komponenter, men intet land har samlet dem i en dedikeret flyplatform.

Det samme hul findes på langtrækkende missiler. Da Washington aflyste udsendelsen af Tomahawk-missiler til Tyskland, erkendte den tyske forsvarsminister Boris Pistorius, at beslutningen "river dette kapabilitetshul op igen". Europæiske missiler når 500 kilometer. Tomahawk når 1.600. Alternativerne i ELSA-samarbejdet mellem Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Sverige og Storbritannien ventes først klar i midten af 2030'erne.

Kampvogne uden øjne

Hvad køber europæerne så for de nye penge? Mest konventionelt materiel. Polens kontrakter dækker K2-kampvogne, M1A2 Abrams, F-35-fly og haubitser, altså platforme som selv er afhængige af de støttesystemer, Washington nu trækker væk. Spaniens 5 mia. euro går til amerikanskproducerede Patriot- og NASAMS-systemer. Det øger afhængigheden af amerikansk industri, samtidig med at Spanien har afvist amerikansk adgang til baser i forbindelse med operationer mod Iran.

Frankrig er den delvise undtagelse. Paris udvikler en suveræn raketkaster, som skal erstatte amerikanske HIMARS, og har øget ammunitionsproduktionen med 53 %. Men amerikanske eksportkontroller på missilkomponenter dukker fortsat op i systemer, som Paris kalder suveræne. En egen raketkaster betyder mindre, hvis styrechippene kommer fra Texas.

Et hul, penge ikke kan lukke i tide

Pentagons nedskæringer får deres formelle konturer på NATO's Force Sourcing Conference i begyndelsen af juni. Her skal hvert europæisk allieret land oplyse, hvem der udfylder de huller, Washington efterlader. Erstatningerne findes på papiret: GlobalEye AWACS-fly, ELSA-missiler til dybe angreb og Tysklands mål om 260.000 aktive soldater, op fra 186.000 i dag. De kommer tidligst i 2029.

Estland og Letland, som hører til blandt NATO-landene med de højeste forsvarsudgifter per indbygger, har sagt åbent, hvad de fleste regeringer undgår: Europa bevæger sig for langsomt mod kampklarhed. EU's SAFE-lånefacilitet på 150 mia. euro, lavtforrentede EU-garanterede lån til fælles forsvarsindkøb, blev skabt til netop dette øjeblik. Polen trak den første del den 29. maj. Men det materiel, pengene skal købe, tager år at producere, certificere og indsætte.

De europæiske allierede gør det, Washington har krævet: De bruger flere penge. Men årtiers udlicitering af de sværeste militære kapabiliteter kan ikke vendes med bevillinger alene. I begyndelsen af juni skal hvert NATO-land skrive sit navn ud for de huller, det kan lukke. De fleste linjer vil forblive tomme.