Pentagon skærer i NATO-forstærkninger

I 75 år har NATO hvilet på en enkel byttehandel: USA garanterede Europas forsvar, og Europa lagde jord til amerikanske styrker. Nu er militære planlægningsdokumenter ved at afmontere ordningen fra to sider på én gang. Soldater trækkes fysisk ud af Europa, samtidig med at Pentagon skærer i de krigsbidrag, som NATOs forsvarsplaner bygger på.

Den 19. maj sagde general Alexus Grynkewich, NATOs øverstkommanderende i Europa, til alliancens forsvarschefer, at »yderligere omplaceringer absolut må forventes« (Stars and Stripes). Samme uge tog Pentagon skridt til formelt at reducere USA's bidrag til NATOs Force Model, den klassificerede styrkemodel, der fastlægger, hvor mange soldater hvert medlemsland lover at stille til rådighed i krigstid. Det oplyser tre kilder til Reuters, citeret af Military Times (Military Times).

Den synlige del er allerede i gang: 5.000 soldater er trukket ud af Europa, herunder en aflyst rotation af en pansret brigade til Polen og en langtrækkende missilbataljon fra Tyskland (Defense News). Den mindre synlige del rammer selve styrkemodellen, altså regnestykket for, hvor mange forstærkninger der faktisk kommer i en krise. NATOs regionale forsvarsplaner, som blev vedtaget på topmødet i Vilnius i 2023, blev dimensioneret efter konkrete amerikanske bidrag. Uden dem mangler planerne de styrker, der skal få dem til at fungere.

NATOs generalsekretær, Mark Rutte, kaldte skiftet »forventet« og »kun rimeligt« (Brussels Signal). Grynkewich satte tidshorisonten for europæisk selvbårenhed til »helt sikkert inden 2035« (Breaking Defense). Det efterlader et vindue på fem til ni år, hvor Europas gamle sikkerhedsgaranti er på vej væk, mens erstatningen endnu ikke findes.

Iran tømmer lagrene

USA's krig mod Iran, Operation Epic Fury, som blev indledt i februar 2026, har ifølge CSIS brugt 45-80 % af flere kategorier amerikansk præcisionsammunition (CSIS). Pentagon har varslet Storbritannien, Polen, Estland, Litauen og Norge om »alvorlige forsinkelser« i leverancer af HIMARS-raketter, NASAMS-luftforsvarsmissiler og Javelin-panserværnsmissiler (Euromaidanpress). Europa mister altså både amerikanske soldater og amerikanske våben på samme tid.

Tyskland straffes, østflanken står åbent

Tyskland har fået det hårdeste slag. Kansler Friedrich Merz havde offentligt kritiseret USA's håndtering af Iran-krigen og skal ifølge rapporteringen have sagt til et tysk publikum, at hans børn ikke burde flytte til Amerika. Washington svarede ved at trække 5.000 soldater ud af Tyskland og aflyse den planlagte udstationering af Tomahawk-krydsermissiler. Den 19. maj erkendte Merz, at missilaftalen reelt er død (NTZ).

Tysklands dybere begrænsning er mennesker, ikke penge. Bundeswehr har 120.000 aktive soldater mod et NATO-krav på omkring 280.000 i 2030. Berlin har afsat 108 mia. euro til forsvar i 2026, men budgetter kan ikke alene skaffe rekrutter. En måling fra maj viste, at kun 41 % af tyskerne fortsat ser USA som en allieret (YouGov).

På østflanken har tilbagetrækningen delt de allierede i nye lag. Polen, der bruger 4,48 % af BNP på forsvar, sendte embedsmænd til møde med USA's viceforsvarsminister Elbridge Colby, arkitekten bag en doktrin, han kalder »NATO 3.0«. Ideen er, at Europas konventionelle forsvar skal bæres af europæerne, så USA kan flytte styrker mod Kina (Defence24). Polen fik mærkatet »modelallieret«. Alligevel står den aflyste rotation af en brigade på 4.000 soldater ved magt; udstyret nåede frem til polske havne, men uden soldaterne til at betjene det.

Estlands udenrigsminister kaldte de amerikanske beslutninger »ukoordinerede« og pressede på for, at de allierede »hurtigt afklarer begrundelsen og de næste skridt« (ERR). Rumænien har valgt en anden vej og stiller sig til rådighed som vært for midlertidigt amerikansk materiel. Det har udløst ros fra Washington, efter at landet åbnede baser under Iran-kampagnen.

Juli i Ankara

NATO-topmødet den 7.-8. juli bliver testen på, om nedskæringerne i styrkemodellen bliver indarbejdet i alliancens formelle forpligtelser. Modstanden i Kongressen kan bremse noget af bevægelsen. Republikanske forsvarshøge i forsvarsudvalgene har truet med konsekvenser, hvis Pentagon kommer under den lovfastsatte bund på 76.000 amerikanske soldater i Europa (Notus). Men Colbys logik er ældre end Trump og vil sandsynligvis overleve ham: Europa må selv håndtere sit konventionelle forsvar, hvis USA skal kunne koncentrere sig om Kina.

Amerikanerne er på vej ud. Det har Grynkewich bekræftet. Hvad de europæiske hovedstæder gør frem mod 2035, afgør, om hullet forbliver et planlægningsproblem eller bliver en sikkerhedskrise.