Pfizer beslaglægger luftfartsgebyrer

Et medicinalfirma bruger Europas betalingssystem for luftfart til at inddrive ubetalte regninger for covid-19-vacciner. Pfizer og BioNTech har fået en belgisk domstol til at indefryse ruteafgifter, før pengene nåede frem til Polen og Rumænien. Ruteafgifter er de betalinger, flyselskaber betaler for at bruge et lands luftrum, og de finansierer blandt andet de flyveledere, der styrer trafikken gennem landet.

Flyene fortsætter med at lette og lande. Men i Polen og Rumænien er en stor del af pengestrømmen til de nationale luftfartsmyndigheder blevet stoppet (Dziennik Gazeta Prawna, Zone Bourse/Reuters).

Hvordan en vaccineregning ender ved radarskærmen

Grebet retter sig mod penge undervejs. Eurocontrol, den Bruxelles-baserede organisation, der koordinerer europæisk lufttrafikstyring, driver et centralt kontor for ruteafgifter. Kontoret opkræver betaling fra flyselskaberne og sender derefter hvert land dets andel.

Pfizer har altså ikke beslaglagt udstyr eller sat fly på jorden. Selskabet gik til en belgisk domstol, fik et eksigibelt krav, altså en retsligt håndhævelig ret til at inddrive penge, og bad fogedmyndighederne tage pengene hos Eurocontrol, før de blev sendt videre til Warszawa og Bukarest.

Gælden stammer fra pandemien. EU-Kommissionen forhandlede vaccineaftaler med producenterne på medlemslandenes vegne, men de enkelte lande var fortsat de faktiske købere af deres tildelte doser (EU-Kommissionen). Ifølge Den Europæiske Revisionsret blev BioNTech/Pfizer-aftalen EU's dominerende vaccinekontrakt frem til udgangen af 2023. Da efterspørgslen faldt, og nogle regeringer nægtede at betale for doser, de ikke længere ønskede, forsvandt kontrakterne ikke. De blev til gæld.

To myndigheder fanget i andres konflikt

Polens luftfartsmyndighed PAŻP oplyste 1. juli, at Eurocontrol havde varslet myndigheden om indefrysningen: både nuværende og fremtidige overførsler var blokeret som led i Pfizers inddrivelse, selv om PAŻP ikke havde haft noget med vaccinekontrakten at gøre (Newsweek Polska). Ruteafgifter udgør mere end 80 % af myndighedens indtægter (Aviation24). Det polske krav bag sagen opgives i medierne til omkring 5,6 mia. zloty plus omkostninger (Business Insider Polska, Rzeczpospolita). Infrastrukturminister Dariusz Klimczak vurderer, at PAŻP kan få brug for omkring 1 mia. zloty for at kunne fungere året ud (Do Rzeczy).

Rumæniens ROMATSA står med samme problem. Finansminister Alexandru Nazare har sagt, at inddrivelsen rammer de penge, Eurocontrol opkræver på Rumæniens vegne, ikke ROMATSA's egne konti (Lumea Politică). Den rumænske dom opgives til omkring 600 mio. euro for doser, der blev bestilt, men aldrig modtaget (Jurnalul). ROMATSA har advaret om, at myndighedens driftskasse kan være tømt inden for få uger.

Begge regeringer bestrider nu inddrivelsen ved belgiske domstole. Flytrafikken kører foreløbig normalt (Radio Romania International, Radio Cluj).

Hvorfor sagen rækker ud over to lande

Pfizers argument er enkelt: Kontrakterne er gyldige, en domstol har givet selskabet medhold, og selskabet bruger almindelige retsmidler til at inddrive pengene (Rzeczpospolita). Det er ikke et tomt argument. Hvis regeringer kan reservere produktionskapacitet under en krise og derefter løbe fra regningen, når krisen er ovre, bliver næste pandemis vaccineindkøb sværere at forhandle.

Metoden skaber til gengæld et nyt problem. Selv hvis gælden er reel, gør indefrysningen af en luftfartsmyndigheds indtægter flyveledere og radarsystemer til presmiddel i en strid om sundhedsindkøb. Myndighederne har ikke skrevet under på vaccinekontrakterne. Deres opgave er at lede fly sikkert gennem luftrummet. Når finansieringen stoppes, løses vaccineregningen ikke. Regeringerne presses ved at flytte konflikten over i en anden kritisk sektor.

Eurocontrols system for ruteafgifter fungerer som ét europæisk indsamlingspunkt. Derfor kan andre kreditorer med en håndhævelig dom og en identificerbar pengestrøm gennem Bruxelles i princippet forsøge samme metode mod et andet medlemsland. De belgiske domme er endnu ikke offentliggjort i fuld form, og det centrale juridiske spørgsmål står åbent: Bør indtægter, der finansierer offentlige sikkerhedstjenester, være beskyttet mod kommerciel gældsinddrivelse?

Hverken Polen eller Rumænien har ifølge de foreliggende oplysninger ført den principielle argumentation i retten endnu. Indtil det sker, har enhver EU-regering med udestående gæld fået en ny grund til at holde øje med de penge, der passerer gennem Bruxelles på vej hjem.