Polen vil betale €2.8 billion for US-base

Polen har taget første formelle skridt mod det, Warszawa længe har ønsket sig: en permanent amerikansk militærbase på polsk jord. Den 16. juni vedtog regeringen en resolution, der åbner for forberedelserne, og forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz siger, at forhandlingerne er gået ind i en "ny fase" (PAP). Men der findes endnu ingen underskrevet aftale, ingen navngiven enhed og ingen bekræftet placering. Den reelle adgangsbillet er en seks måneder lang amerikansk gennemgang af styrkernes placering, altså Pentagon-processen, der afgør, hvor USA har soldater, materiel og kommandofunktioner rundt om i verden (Polsat News, The Guardian). Indtil den gennemgang munder ud i en beslutning, betaler Polen for en plads på en afgang, Washington endnu ikke har sat i køreplanen.

Det afgørende bliver, om en ny base tilfører Europa mere amerikansk militær kapacitet, eller om den blot flytter rundt på det, der allerede findes. Det spørgsmål stiller Polens naboer også.

Bundne omkostninger som strategi

Polen huser allerede omkring 10.000 amerikanske soldater, men de fleste er på rotationsophold og rejser videre efter nogle måneder. En permanent base er noget andet: soldater udstationeret i årevis, familier med boliger, kommandostrukturer bygget ind i systemet og udstyr lagret i sikrede faciliteter (Stars and Stripes, BBC Polska). Den slags infrastruktur er sværere at afvikle end en øvelsesrotation. Netop det er Warszawas metode: at skabe omkostninger, som gør en senere amerikansk nedskalering politisk dyr.

Polen tilbyder selv at betale en stor del af regningen. Polske medier nævner et beløb på omkring 12 mia. zloty svarende til cirka 2,8 mia. euro, mens embedsmænd kun har bekræftet udgifter på op til et tocifret milliardbeløb uden at fastlåse tallet (Rzeczpospolita, Interia). Pengene er et forhandlingsredskab. Warszawa vil gøre det så let som muligt for USA at sige ja.

Men værtslandets penge kan ikke placere amerikanske styrker. Det kan kun Washington. USA's ambassadør ved NATO, Matthew Whitaker, har sagt, at detaljerne fortsat er uafklarede, og at spørgsmålet hører hjemme i den bredere amerikanske styrkegennemgang (Polsat News).

Frygten for omfordeling

Uenigheden handler ikke om, hvorvidt Polen har brug for sikkerhedsgarantier. Den handler om, hvorvidt én allierets bilaterale aftale flytter kapaciteter, som andre allierede bygger deres forsvar på.

Tyskland huser omkring 37.000 fast udstationerede amerikanske soldater samt EUCOM-hovedkvarteret i Stuttgart, Ramsteins luftoperationscenter og militærhospitalet i Landstuhl (Handelsblatt). Berlins bekymring er præcis: En polsk base, der tilfører ny kapacitet, er velkommen. En base, der flytter aktiver fra Tyskland, gør Polens gevinst til en tysk nedgradering som amerikansk baglandshub i Europa.

Litauen ser spørgsmålet gennem geografien. Polen er landbroen for NATO-forstærkninger nordpå mod de baltiske lande. Litauens forsvarsminister, Robertas Kaunas, har sagt, at det fortsat er uklart, om soldater vil blive flyttet til Polen, eller om der planlægges ændringer andre steder, og han har udtrykt håb om længere amerikanske rotationsophold i Litauen (LRT, Lrytas). Rumænien bruger samme logik med sine faciliteter i Mihail Kogălniceanu og Câmpia Turzii, som landet fremstiller som et operativt knudepunkt ved Sortehavet: NATOs østflanke kan ikke reduceres til Polen og Baltikum (Digi24, AGERPRES).

Frankrig accepterer afskrækkelseslogikken, men ser en afhængighedsfælde. En analyse fra IFRI peger på, at europæiske styrker stadig mangler de systemer, de i praksis er afhængige af Washington for at få: luftforsvar, efterretninger, logistik og transport (IFRI). E5-formatet, hvor Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Storbritannien koordinerer forsvarspolitiske prioriteter, skal forhindre, at den slags beslutninger alene afgøres i bilaterale aftaler mellem Warszawa og Washington (E5 leaders' statement). Men E5 kan koordinere pres. Det kan ikke udstationere soldater.

Pentagon sidder stadig med nøglen

Prøven bliver, om den amerikanske gennemgang tildeler Polen nye enheder, luftforsvar og kommandokapacitet uden tilsvarende nedskæringer i Tyskland, Rumænien eller NATOs bredere planer for forsvaret af østflanken (Polsat News, NATO). Hvis det sker, køber Polens milliarder reel sikkerhed. Hvis ikke, bliver forsvaret af østflanken til en budrunde mellem allierede, der konkurrerer om knap amerikansk kapacitet, afgjort mindre af fælles planlægning end af betalingsvilje.