Polen kræver Starlink-brandmistænkte udleveret

Tysk politi anholdt 12. oktober to tyrkiske statsborgere på baggrund af polske arrestordrer. De mistænkes for at have sat ild til en Starlink-jordstation i Wola Krobowska i regionen Mazovia (Polens indenrigsministerium). Anholdelserne bringer den polske sag videre. De beviser, der hidtil er offentliggjort, viser hverken, at russisk efterretningstjeneste bestilte branden, sådan som polske ledere hævder, eller at nogen mistede internetforbindelsen.

Fra brand til arrestordre

Branden brød ud omkring kl. 21 den 23. september i et skab med strømudstyr på området (PAP). Wola Krobowska er et knudepunkt, hvor Starlink-satellitter sender internettrafik videre til netværk på jorden.

Den 25. september oplyste Polens rigsanklagemyndighed, at efterforskningen pegede på brandstiftelse. Myndigheden indledte en sag om sabotage, terrorisme og arbejde for en fremmed efterretningstjeneste (Polens rigsanklagemyndighed).

Herefter tog Polen det europæiske arrestordresystem i brug. Med en europæisk arrestordre kan en domstol i ét EU-land bede et andet land om at anholde og udlevere en mistænkt uden den langsomme diplomatiske proces, som traditionel udlevering kræver. Premierminister Donald Tusk offentliggjorde anholdelserne. Polens politichef Marek Boroń takkede det tyske politi og Europols forbindelsesofficerer, der hjælper nationale myndigheder med at dele oplysninger på tværs af grænser (InfoSecurity24).

De to mænd er endnu ikke sigtet. Polske myndigheder siger, at de vil rejse sigtelse, når Tyskland har udleveret dem (Polens indenrigsministerium). Men afgørelsen om udlevering træffes af tyske dommere, ikke i Warszawa.

Hvad Polen har vist – og hvad landet hævder

Anklagemyndigheden henviser til »begrundet mistanke« om, at russiske tjenester bestilte angrebet for at forstyrre Starlink-trafikken i Polen og Central- og Østeuropa (Polens rigsanklagemyndighed). Formuleringen angiver den juridiske tærskel for at åbne en efterforskning. Den er ikke en offentliggjort beviskæde.

Indenrigsminister Marcin Kierwiński gik videre. Han sagde, at han ikke var i tvivl om russisk indblanding (Polens indenrigsministerium).

Den efterforskning, som hidtil er beskrevet offentligt, handler om de to mænds egne handlinger. Boroń sagde, at efterforskerne havde kortlagt, hvordan branden blev forberedt, og hvordan de mistænkte kom væk. De havde også sikret optagelser af mændenes handlinger (InfoSecurity24). Den slags beviser kan knytte mændene til branden. Intet, der hidtil er fremlagt, forbinder dem med eventuelle bagmænd – hverken optagelser, beskeder eller betalinger.

Mistede nogen faktisk forbindelsen?

I 2022 oplyste Digitaliseringsministeriet, at Wola Krobowska betjente brugere i Centraleuropa. Ministeriet tilføjede, at satellitter over Ukraine kunne sende trafikken via stationen (Digitaliseringsministeriet). Stationen kan derfor være et mål for nogen, der vil forstyrre Ukraines forbindelser.

Den 24. september fremførte digitaliseringsminister Krzysztof Gawkowski den forklaring. Han sagde, at angrebet skulle standse trafikken, så institutioner, herunder den ukrainske hær, ville miste forbindelsen. Så tilføjede han: »I dag fungerer alt« (TVP Info). Han beskrev angribernes hensigt, ikke et målt udfald.

Noget udenlandsk dækning udviskede den forskel. Reuters gengav hans udtalelse som »reelt at afbryde« en forbindelse (Reuters). En tjekkisk nyhedstekst beskrev derimod en faktisk afbrydelse (Seznam Zprávy).

Det polske selskab Exatel lejer arealet videre og leverer dataforbindelser til stedet. Selskabet oplyser, at dets egne tjenester ikke blev påvirket (Exatel). Exatel siger også, at det hverken ejer eller overvåger gateway-udstyret og derfor ikke kan udtale sig på Starlinks vegne. Ingen driftslogfiler eller trafikdata er offentliggjort, hverken som bekræftelse eller afkræftelse.

Anholdelserne er et konkret skridt frem i sagen. Polske arrestordrer førte til, at to mistænkte blev anholdt i Tyskland, og næste afgørelse ligger nu hos en tysk domstol. Derudover er det offentlige materiale sparsomt. Påstanden om en russisk ordre bygger på ministrenes udtalelser og anklagemyndighedens tærskel for at åbne en sag. Påstanden om tab af forbindelse er ikke underbygget af noget offentliggjort materiale, og den ansvarlige minister sagde, at netværket fortsat fungerede.