Polen sikrer EU-forsvarslån

EU’s største finansieringsværktøj til forsvar er begyndt at udbetale penge, og de første virkninger er ikke helt dem, Paris havde regnet med. SAFE (Security Action for Europe) giver EU mulighed for at låne op til 150 mia. euro på kapitalmarkederne og sende pengene videre som lån til medlemslandenes forsvarsindkøb (European Commission, Regulation 2025/1106). Ordningen skulle bruge fælles EU-lån til at styrke europæisk forsvarsindustri. Men reglerne om oprindelse rammer nu tilsyneladende Frankrig, som selv pressede på for dem, mens hurtige lande på EU’s østflanke henter de største beløb.

Sådan virker oprindelsesreglen — og hvem den ramte

SAFE er ikke et tilskud. Medlemslandene afleverer nationale investeringsplaner for forsvar. Rådet, hvor regeringerne sidder, godkender planerne, så den politiske kontrol bliver hos hovedstæderne. Derefter indgår EU-Kommissionen låneaftaler og frigiver pengene i rater.

Den centrale begrænsning er, at mindst 65 % af værdien i en SAFE-finansieret kontrakt skal komme fra EU’s indre marked, EØS-EFTA-landene eller Ukraine. Indhold fra lande uden for EU må højst udgøre 35 % (Regulation 2025/1106, BSS). Hvis et projekt bryder den grænse, kræver det en særlig aftale med tredjelandet, som alle 27 regeringer skal godkende.

Frankrig arbejdede for netop de begrænsninger. Problemet er, at europæisk forsvarsproduktion ikke stopper ved EU’s juridiske grænser. MBDA, som producerer krydsermissilet Storm Shadow/SCALP, er et fransk-britisk-italiensk selskab. Projekter bygget op omkring selskabet kan derfor få så meget britisk indhold, at de overskrider grænsen. Ifølge presserapportering baseret på Financial Times bad Frankrig om 16,2 mia. euro, men endte med at underskrive for 15,1 mia. euro. Forskellen på cirka 1,1 mia. euro tilskrives britisk koblede projekter, der ikke levede op til kriterierne (Upday). EU-Kommissionen har ikke offentligt dokumenteret nedskæringen post for post, så forklaringen er sandsynlig, men ikke officielt bekræftet.

Polen rykker først og går med i alt

Polen bevæger sig i den modsatte retning. Warszawa var det første land, der underskrev en SAFE-aftale, og sikrede sig 43,7 mia. euro i lavtforrentede lån, den største nationale tildeling. Landet har allerede modtaget et forskud på 15 % (Breaking Defense, Notes from Poland). Litauen fulgte efter og modtog 956,3 mio. euro som første udbetaling den 29. juni (European Commission).

Polen deltager også i alle fem fælles forsvarsprojekter, som Kommissionen lancerede den 3. juli: droner, luft- og missilforsvar, maritim sikkerhed, rummet og den østlige grænse (RMF24). Det gør Warszawa vanskelig at komme uden om. Leverandører, partnerlande og EU-institutioner, der vil vise, at SAFE skaber konkrete resultater, får brug for polsk deltagelse.

To indkøbsmodeller, ét budget

Forskellen mellem Frankrig og Polen viser to konkurrerende opfattelser af, hvad “europæisk forsvar” betyder i praksis.

Den franske model ser EU’s forsvarspenge som efterspørgsel efter store europæiske hovedleverandører og programmer, der skal mindske afhængigheden af ikke-europæiske leverandører. Polen bruger en anden model: SAFE-lån til projekter med europæisk oprindelse, hvor reglerne passer, nationale budgetter til amerikansk koblede systemer som F-35 og Abrams-kampvogne, og tættere partnerskaber med nordiske og baltiske naboer. Sveriges ubådsaftale på omkring 50 mia. svenske kroner, hvor Saab skal levere tre A26-ubåde til Polen som del af en bredere Østersøpagt, følger den logik (SVT, Swedish government).

Tyskland anerkender spændingen uden at løse den. Forsvarsminister Boris Pistorius har sagt, at Europa i flere år endnu vil være afhængigt af amerikanske våbensystemer, samtidig med at den europæiske kapacitet bygges op (Tagesschau).

SAFE belønner lande, der hurtigt kan samle presserende, grænseoverskridende og europæisk forankrede forsvarsplaner. I denne runde gavner det Warszawa mere end Paris. Men ordningen rejser også et kontrolspørgsmål. SAFE-finansierede indkøb kan gennemføres som forhandlede udbud uden offentlig licitation, og dermed flytter indsigten over i klassificerede bilag (Bird & Bird, Regulation 2025/1106). Borgerne i lånelandene kan se lånerammerne, men ikke indkøbstabellerne bag dem. Før næste tildelingsrunde bør Kommissionen, Rådet og de låntagende regeringer give parlamenterne nok detaljer til at vurdere, om SAFE køber reel militær kapacitet eller blot skjuler industripolitiske studehandler.