Polen køber tre Saab A26-ubåde

Polen underskriver 29. juni en kontrakt om tre svenske Saab A26-ubåde, dieselelektriske fartøjer bygget til at operere lydløst i Østersøens lave vand (Defence24, Euronews). Aftalen afslutter omkring tre årtiers fejlslagne forsøg på at anskaffe nye ubåde. Den genopbygger også en kapacitet, som Polen er tæt på at miste: uddannede besætninger, teknisk vedligeholdelse og de reservedele og værfter, der skal til for at holde ubåde sejlende.

Hvad Polen faktisk køber

A26 er en 66 meter lang ubåd med luftuafhængigt fremdriftssystem, som gør det muligt for en konventionel ubåd at blive under vandet i ugevis uden at gå op for at genoplade batterier. Den har torpedorør og en modulsektion til specialstyrker eller ubemandede undervandsfartøjer (Marine Poland). Saab har designet typen til netop det farvand, Polen skal operere i: lavt vand, tæt civil skibstrafik, meget kyststøj og korte afstande mellem NATO’s og Ruslands flådeområder (Saab).

Kontrakten handler ikke kun om skrog. Den omfatter også uddannelse af besætninger og investeringer i polske værfter, så Warszawa på sigt kan vedligeholde og reparere ubådene hjemme i Polen i stedet for at være afhængig af svenske faciliteter i krigstid (Defence24).

Det mest akutte punkt kan blive en midlertidig leasingaftale om en ældre svensk ubåd af Södermanland-klassen. Den skal holde de polske ubådsbesætninger i gang, mens A26-fartøjerne bliver bygget. Polens ubådsstyrke er skrumpet ind til ét fartøj, ORP Orzeł, som blev taget i brug i 1985 (Fakt). Den første A26 ventes først mellem 2030 og 2032 (Rzeczpospolita). Uden en overgangsløsning risikerer flåden at miste sine sidste kvalificerede ubådsfolk, før den får en ny ubåd.

Et NATO-hav mangler stadig NATO-ubåde

Efter Finlands og Sveriges optagelse i NATO i 2023 og 2024 tilhører alle Østersøens kyststater undtagen Rusland nu alliancen (Puolustusvoimat). Det har ændret det strategiske kort, men medlemskab skaber ikke i sig selv afskrækkelse. NATO leverer kommandostrukturer og planlægning. Alliancen køber, bemander og vedligeholder ikke ubåde for medlemslandene. Den del skal hvert land selv levere.

Polen lukker et nationalt hul i et nordisk-baltisk undervandsmiljø, hvor Sverige allerede har årtiers operativ erfaring (Marine Poland). En stille A26 kan tvinge en modstander til at regne med, at en uset NATO-platform ligger nær flaskehalse, havneindsejlinger eller sejlruter. Det gør fjendtlig planlægning dyrere og mere usikker (BAE Systems).

Industripolitik har også spillet ind. Tysksprogede medier har beskrevet udfaldet som et nederlag for Thyssenkrupp Marine Systems, der også bød på opgaven (Euronews DE). Der er ikke offentliggjort nogen pointgivning, som forklarer, hvorfor Sverige vandt. Den mest nærliggende forklaring er, at Saab tilbød det, Polen havde mest brug for: et design til Østersøen, en overgangsubåd der kan forhindre tabet af besætningskompetencer, og en vej til selv at kunne reparere fartøjerne (Rzeczpospolita).

Kabelspørgsmålet kan ubåde ikke løse alene

Aftalen kommer, mens undervandsinfrastruktur i Østersøen er udsat for gråzonetrusler: ankre, der slæbes hen over havbunden, mistanke om sabotage mod datakabler, elforbindelser og rørledninger (FIIA). Myndigheder kan koble ubåde til beskyttelsen af infrastrukturen, men sammenhængen er indirekte. A26-ubådene giver skjult overvågning og større usikkerhed for en modstander. Selve kabelforsvaret kræver vedvarende sensorer, kystvagter, droner, værktøjer til at fastslå ansvar og skibe, der kan reparere skader hurtigt (War on the Rocks). Finland har afprøvet én konkret metode: distribueret akustisk måling på eksisterende kabler, som kan opdage ankertrusler, før skaden sker (Elisa).

EU er ved at bygge sit eget lag ovenpå. Den 23. juni finansierede EU-Kommissionen de første to regionale kabelcentre, herunder 2,5 mio. euro til et baltisk center og et særskilt udbud på 40 mio. euro til hurtig reparation af undersøiske kabler (European Commission, 2EU Brussels). Finland koordinerer det baltiske center sammen med Danmark, Tyskland, Estland, Letland og Sverige. Polen er ikke blandt deltagerne. Landet køber militær undervandskapacitet gennem et bilateralt svensk spor, mens EU’s første koordinering af kabelsikkerhed går gennem en anden kreds.

Kontraktunderskrivelsen den 29. juni lukker et tre årtier langt hul i Polens materielindkøb. Det sværere spørgsmål er, om de tre ubåde bliver koblet ind i den bredere arkitektur af sensorer, patruljer, reparationshold og NATO-kommando, før den næste kabelhændelse tvinger svaret frem.